Gotland

Fra 8.698,00 kr.

Besøg Sveriges største ø • Rundtur på øen med bus • Hotel i Visby • Busrejse med dansk rejseleder

Rejsetema

Aktiviteter

Lokationer

Afgangsdato(er)

6. juni 2027
WT-CODE 4774
  • Oversigt

  • Program

  • Hotellet

  • Pris / tilkøb

  • Ekstra info

  • Gæsterne fortæller...

  • FAQ

Gotland - Sverige

 

Gotland er Sveriges største ø og en skøn feriedestination. Øen ligger i Østersøen ca. 90 km fra fastlandet og er fyldt med mystik, eventyr og minder fra en spændende tid. Gotland har omkring 58.000 indbyggere, hvoraf størstedelen bor i Visby. Øen er ca. 176 km lang og 52 km bred. Gotland har været under danske kongers herredømme ad flere omgange. Tag med på busrejsen til Gotland, hvor vi bor i hovedbyen Visby, men tager udflugter rundt på øen fra syd til nord. Store dele af Visby er optaget på UNESCO´s verdensarvsliste, hvilket man sagtens forstår efter et besøg i byen. Gotland tilbyder en storslået natur med bl.a. fritstående meterhøje kalkformationer (raukaer), charmerende små byer og et utal af ruiner og kirker med hver sin historie.

 

Highlights

  • Besøg i den tidligere danske by Lund
  • Rundtur på Gotland – Sveriges største ø
  • Centralt hotel i Visby
  • Byrundtur i Visby
  • Storslået natur og de fantastiske raukaer
  • Historiske byer & bygninger
  • Ferie på Gotland med bus

PROGRAM:

 

1. dag: Lund - Växjö. Vi kører fra Thisted tidlig morgen og fortsætter ned igennem Jylland via Fyn og Sjælland videre med Øresundsbroen til Sverige, hvor første stop er i byen Lund. Lund er en gammel smuk by, der – ligesom resten af Skåne – engang var dansk. Byen blev grundlagt af Knud den Store, konge af Danmark 1018-1035. Lund er en livlig universitetsby med brostensgader og en hyggelig bymidte. Vi tilbringer lidt tid i centrum, hvor vi bl.a. ser domkirken, som anses for at være Nordens fornemmeste katedral i romersk stil. Herfra kører vi til Växjö, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad.

 

2. dag: Gotland - Visby. Efter morgenmaden kører vi mod Oskarshamn, hvorfra vi skal sejle til Visby på Gotland. En sejltur på ca. 3 timer. Ved ankomsten til Gotland bliver vi indkvarteret på hotellet, som ligger i gåafstand fra den middelalderlige bymidte. Er der tid og energi til det, kan man gå en tur på egen hånd i den historiske by. Aftensmad på hotellet.

 

3. dag: Visby - Det sydlige Gotland. I dag skal vi ud og opleve Visbys charme, sjæl og stokroser. Vi går en tur i Visby, som af nogle kaldes den charmerende by af roser og ruiner. I byen findes der et utal af ruiner og historiske bygninger – bl.a. 38 tårne, 12 kirkeruiner, bymuren og små stræder med smukke stenhuse. En gåtur langs bymuren vidner om en svunden storhedstid. Nogle steder er det muligt at gå op i tårnene på muren og nyde udsigten over byens tage og havet. Vi kommer også forbi Skt. Maria Domkirken, som oprindelig blev bygget som gæstekirke for tyske handelsmænd. Vi tager en tur med bussen til nogle af de små fiskelejer. I Öja gør vi stop ved kirken, inden vi kører til Hoburgen. Her findes en af øens mest kendte raukaer – Hobburgsgubben. På vej nordpå besøger vi Asger Jorns grav i Gröttlingbo - og måske en af de lokale kunstnere på vejen. Vi er tilbage ved hotellet til aftensmad.

 

4. dag: Det nordlige Gotland. I dag skal vi udforske det nordlige Gotland. Nordøst for Gotland ligger Fårö, der er Gotlands mindre naboø. Man kan komme over til øen på kun 8 minutter med den gratis færge fra Fårösund. Med sine fantastiske sandstrande, det nøgne landskab og de majestætiske rauker er Fårö et af Gotlands mest besøgte og omtalte besøgsmål. Mange af Gotlands gamle kalkbrud er nu fyldt med vand, blandt andet det brud, som har fået navnet Den Blå Lagune. Om sommeren er det gamle stenbrud et meget populært sted at bade. Efter dagens oplevelser kører vi tilbage til Visby, hvor der er aftensmad på hotellet.  

 

5. dag: Fastlandet - Kalmar. I dag tager vi afsked med Gotland og tager tilbage til fastlandet. Vi tager igen færgen til Oskarshamn. Ombord på færgen får vi aftensmad. Ved ankomst kører vi direkte til Kalmar. Hotellet ligger centralt i byen, så det er muligt at gå en tur efter aftensmaden.

 

6. dag: Hjemrejse. Efter morgenmaden starter vi hjemturen mod vores opsamlingssteder. Vi kører med passende pauser mod Øresundsbroen og tilbage ad samme rute som udrejsen. Forventet hjemkomst i Thisted sidst på aftenen.  

 

Scandic Visby

Hotellet er beliggende overfor færgeterminalen og i gåafstand til den historiske bymidte. Hotellet har restaurant, fitnessrum, udendørs pool (jun-sep), sauna og udendørs jacuzzi.  Alle værelser har eget bad og toilet. WiFi.

 

Scandic Visby
Färjeleden 3
621 58 Visby
Tlf. +46 498 20 1250

Prisen inkluderer:

  • 1 x kaffe og rundstykke
  • 5 x overnatning på hotel
  • 5 x morgenmad
  • 5 x aftensmad
  • Færge Gotland t/r
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse:
Juni: 2.600,-
August: 2.900,-

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Lindved - Vejle - Middelfart - Odense - Sjælland (E20)

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Gratis pladsbestilling

 

OBS:

Mange nordiske hoteller modtager ikke kreditkort. Kun betalingskort

 

 

Fakta om Gotland:

Gotland er Sveriges største ø på 3.184 km2. Der bor ca. 58.000 på øen. Visby og ringmuren omkring byen kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 1995

Valutaen er svenske kroner. 

Elektricitet - stik og strøm er af samme standart/type som i Danmark. Ingen adapter nødvendig. 


⭐⭐⭐⭐⭐ Mona 2026


⭐⭐⭐⭐ Hanne 2024
Gotland er et spændende sted og det er morsomt at se de steder der er kendt fra krimier.


⭐⭐⭐ Marian 2024
Visby gl bydel, er virkelig en hyggelig og dejlig sted. Her kommer jeg gerne igen. . Jeg var også ret begejstret for færø.


⭐⭐⭐⭐⭐ Jens 2022


Se under den enkelte rejse under fanen "Ekstra Info" hvor vi har opsamling

Hos Hanstholm Rejser er der gratis pladsbestilling efter først-til-mølle princippet. Man har sin plads under hele rejsen

Der kan medbringes op til 20 kg bagage pr. passager på busrejser. På flyrejser er tilladt bagage mængde varierende. Se de enkelte rejser.

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at tegne de forsikringer, som måtte anses for nødvendige. Vær opmærksom på at det gule sygesikringsbevis ikke længere dækker hjemtransport. Det anbefales at tegne rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Forsikringerne kan tegnes hos Hanstholm Rejser. HUSK altid det blå sygesikringsbevis når du rejser i udlandet.

Så kontakter du bare til os og gør opmærksom på, hvilke produkter, du ikke tåler. Så sørger vi for at notere det.

Ja, vores turistbusser har et velfungerende toilet ombord, som primært er beregnet til nødssituationer.

Ja, du må godt medbringe mad og alkoholfrie drikkevarer til eget forbrug.

Nej, hos Hanstholm Rejser er det den samme bus fra start til slut

Book din rejse

Vælg afgang

Brug de eksisterende vælg-knapper og statusfelter.

Oplever du problemer med at bestille? Kontakt os her i stedet