Juletur på Kielerkanalen • Aftensbuffet inkl. drikkevarer og musik, mens vi nyder sejlturen • Besøg i Friedrichstadt, Neumünster, Kiel og Schleswig
Rejsetema
Lokationer
Afgangsdato(er)
Kom med på en anderledes juletur, hvor vi sejler på Kielerkanalen om aftenen med hjuldamperen "Freya". Skibet er over 100 år gammel og har en nostalgisk charme. Her er hygge og dejligt mad, som serveres fra en buffetlift. Vi sejler til og fra Kiel havn. Hvert år passerer op til tre gange så mange fartøjer igennem Kielerkanalen som gennem Panama-kanalen eller Suez-kanalen. Samtidigt er der passage af 14 færgeruter over kanalen, så det er en af Europas mest travle vandveje, som vi skal opleve en del af på denne tur.
Highlights:
PROGRAM:
1. dag: Udrejse - Friedrichstadt - Eider. Efter endt opsamling sætter vi kursen mod den charmerende by Friedrichstadt, som blev grundlagt af de hollændere, som blev tilkaldt i 1600-tallet for at dræne den sumpede marsk. Byen ligger hvor Ejderen flyder sammen med bifloden Treene. Byen regnes for den mest idylliske by i hele Slesvig-Holsten. På en gåtur gennem den hyggelige julepyntede by kan man se mange af de hollandske huse - typisk anlagt med gavlene ud mod torve og stræder. Herfra kører vi ud over Eiderstedt halvøen med besøg ved Eidersperrwerk - det imponerende dæmnings-og slusebyggeri ved Eiderflodens udmunding i Vesterhavet. Sidst på dagen kører vi til hotellet i Mühbrook, hvor aftensmaden venter os.
2. dag: Kiel - Sejltur på Kielerkanalen. Efter morgenmaden kører vi en formiddagstur ind til byen Neumünster, hvor vi får tid på egen hånd til at se byen og evt. købe lidt frokost. Hen på eftermiddagen kører vi til Kiel by, hvor der igen bliver tid på egen hånd til at nyde den julepyntede by og den hyggelige gågade. Ved 19-tiden skal vi påmønstre Hjuldamperen "Freya". På skibet får vi en velkomstdrink og en dejlig aftensbuffet inkl. drikkevarer, imens vi sejler. Her er masser af julehygge og live-musik. Ved 23-tiden er vi igen i havn i Kiel og bliver kørt tilbage til hotellet i Mühbrook.
3. dag: Hjemrejse. Efter morgenmaden kører vi til Schleswig, hvor vi tilbringer nogle timer, før vi kører til den dansk/tyske grænse, hvor vi holder en pause og har tid til indkøb.
Dejligt hotel i Mühbrook, mellem Kiel og Neumünster, direkte ved badesøen Einfeldersee. Hotellet har restaurant og bar. Alle værelser er med eget bad og toilet og TV.
Hotel Seeblick
Dorfstrasse 18
24582 Mühbrook
Tlf.: +49 4322 699090

Prisen inkluderer:
Tillæg eneværelse: 425,-
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Lindved - Vejle S - Kolding S - Hammelev - Aabenraa N - Padborg
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro
Gratis pladsbestilling
Oplever du problemer med at bestille? Kontakt os her i stedet
[//ht_booking_flow debug=”1″]