Rüdesheim

Fra kr6.298,00

“Det Romantiske Tyskland” • Charmerende byer • Vinmarker og gode vine • Centralt hotel i Rüdesheim • Spændende udflugter ved Rhinen og Mosel floderne

Rejsetema

Aktiviteter

Lokationer

Afgangsdato(er)

12. august 2026
WT-CODE 5053
  • Oversigt

  • Program

  • Hotellet

  • Pris / tilkøb

  • Ekstra info

  • Gæsterne fortæller...

Rüdesheim - Tyskland

 

Rüdesheim ligger lige midt i et af Tysklands største vinområder og ligger smukt placeret mellem Rhinen og de stejle bjergskråninger. Her dyrkes nogle af Tysklands dyreste vine, og stedet er berømt for sin produktion af rhinsk vine - specielt den helt lokale Rüdesheimervin. Selve byen har en yderst charmerende bykerne, som oser af stemning og hygge. Turen til ”Det Romantiske Tyskland” er både for de unge, og de der er blevet lidt ældre. Hotel Rheinstein er meget centralt beliggende, tæt ved floden og Drosselgasse og med handelsmuligheder lige udenfor døren.

 

Highlights       

  • Tur til Deutsches Eck – hvor Mosel og Rhinen mødes
  • Hør alle de selvspillende instrumenter på musikkabinet
  • Vinsmagning med vine fra Rhinområdet
  • Togtur i vinmarkerne
  • Hildegard Klosteret
  • Loreley klippen – Hvor Rhinen er smallest
  • "Rhinen i flammer" / Vinfest
  • Hotel i centrum af Rüdesheim og ved Rhinen
  • Stemning og hygge i ”Det romantiske Tyskland”

PROGRAM:

 

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling går turen med passende pauser sydover forbi Hamborg og Hannover til midtyskland, hvor vi har en overnatning og får aftensmad på hotellet.

 

2. dag: Rüdesheim. Efter morgenmad kører vi til Rüdesheim, med forventet ankomsttid omkring middag. Vi går en byrundtur i byen med rejselederen, og finder steder, hvor vi kan købe frokost på egen hånd. Derefter bliver vi indkvarteret. Om aftenen spiser vi middag på hotellet.

 

Mosel-Rhin tur: Vi tager på en heldagstur med bussen. Vi sejler først over Rhinen med færgen til Bingen. Derefter kører vi over Hunsrückerbjergene til Zell på den midterste del af floden Mosel. Videre langs Mosel floden til Cochem - den smukke gamle bindingsværksby med det hyggelige torv. Her holder vi frokostpause. Mulighed for at købe frokost med vinsmagning hos en lokal vinbonde (pris ca. 16€). Efter frokost kører vi videre langs floden til Koblenz, hvor vi ser Deutsches Eck, også kaldet "Det Tyske hjørne". Det er her, de store floder Mosel og Rhinen mødes. Efter en pause ved "Det Tyske hjørne" kører vi til Rhinen, hvor vi kører langs floden via St. Goarshausen tilbage til Rüdesheim. På vejen tilbage kører vi forbi Loreley Klippen. Netop her er Rhinen smallest - 112 meter bred, og dybest nemlig 30 meter dyb. Vi kører forbi klippen og forbi Loreley, der sidder på sin klippe ude i vandet og kæmmer sit gyldne hår.

 

Germania: Vi kører en halvdagstur op til Germania monumentet, "Niederwald Denkmal", et af Tysklands største monumenter med en vægt på 32 ton og en højde på 38 meter. Monumentet er udstyret med figurer, statuer og relieffer i meget detaljeret form og symboliserer Tysklands samling. Foran monumentet har man en pragtfulde udsigt over Rüdesheim, vinmarkerne, Rhinen og byen Bingen på den modsatte side af Rhinen. Der bliver mulighed for at tage svævebanen tilbage til Rüdesheim. Her sidder man trygt i gondolen, mens man svæver henover det smukke landskab med de mange vinmarker på skråningerne. Pris for svævebanen ca. 10 €.

 

Musikkabinet: Vi arrangerer en tur til det morsomme og spændende musikkabinet i Rüdesheim. Her er ca. 350 mekaniske musikinstrumenter, der spænder lige fra små spillebokse til enorme anlæg, som vejer flere tons. Fælles for dem er, at de er selvspillende og langt de fleste er fra det 17. og 18. århundrede. Et spøjst og anderledes museum. Vi får en guidet rundvisning, som varer en lille times tid. Pris ca. 14 €.

 

Vintur: Vi arrangerer ligeledes en tur til en vinbonde, som bor i Rüdesheim, hvor vi får lov at smage de dejlige vine fra Rhinområdet, specielt hvidvine. Vi får også et indblik i de forskellige sorter og årgange, der dyrkes her ved Rhinen. I forbindelse med vinsmagningen arrangeres en køretur med et lille tog i vinmarkerne. Pris for vinsmagning og togtur ca. 27 €.

 

Kloster Hildegard: En anderledes oplevelse hvor vi kører til Hildegaards Kloster, som ligger på bjergsiden ved Rüdesheim. På Hildegaards Kloster bor der omkring 40 Benediktiner nonner, der arbejder med mange forskellige ting så som vindyrkning, vinfremstilling, likørfremstilling, bogbinderi, sølvsmykker og havearbejde. Vi kan se den smukke klosterkirke, se udsigten over vinmarker, smage på de forskellige vine i butikken og købe af alle de varer, som nonnerne har i deres butik.

 

6. dag: Hjemrejse. Vi må nu forlade dette skønne område lige efter morgenmaden og køre gennem Tyskland mod Danmark. Vi vil gøre ophold ved den dansk/tyske grænse, før vi kører videre op gennem Danmark. Vi forventer at være hjemme hen på aftenen.

------

VINFEST, AUGUST:
Vinfesten i Rüdesheim er en stor folkefest, hvor folk kommer fra nær og fjern. Her er der liv og glade dage i byen, specielt på torvet, hvor der er opstillet en masse boder, hvor man kan købe vin af de forskellige vinbønder, der dyrker vin på markerne ved Rüdesheim. På scenen der er opstillet på torvet, spilles musik og der danses. Det er også her den årlige kåring af Vindronningen foregår. 

 

RHINEN I FLAMMER, SEPTEMBER:
Et fænomen i særklasse - og det giver vi selvfølgelig mulighed for at opleve på vores rejse til Rüdesheim. På turen opleves Rhinen i Flammer ved sejltur på Rhinen. Sejlturen varer ca. fra kl. 17.00 til kl. 24.00 og er en fantastisk oplevelse. Sejltur inkl. aftensmad koster 595,-. Ønskes denne helt specielle oplevelse, skal billetter til sejlturen bestilles sammen med rejsen.

Hotel Trapp ***

 

Hyggeligt hotel med central beliggenhed i den gamle bydel af Rüdesheim, med ca. 200 meter fra Markedspladsen. Værelserne er lyse, venlige og smagfuldt indrettet. Hotellet har en fin udendørs terrasse på 1. sal. Alle værelser har eget bad og toilet.

 

Hotel Trapp ***
Kirchstrasse 7
65385 Rüdesheim am Rhein
Tlf: +49 6722 91140

Prisen inkluderer: 

  • 5 x overnatning
  • 5 x morgenbuffet
  • 5 x aftensmad 12/8
  • 4 x aftensmad 9/9
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg for eneværelse: 800,-

 

TILKØB: Rhinen i Flammer: 580,-

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Lindved - Vejle S - Kolding S - Hammelev - Aabenraa N - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Gratis pladsbestilling

 

__________________________________________________
⭐⭐⭐⭐ Lars Peter 2025
Vores første tur med Hanstholm rejser så det må blive 4 og en halv stjerne, da vi ikke har noget at sammenligne med. Ser frem til at rejse med jer i fremtiden
__________________________________________________
⭐⭐⭐⭐⭐ Krista 2025
Rejser for det meste alene det er ingen problem, de er så flinke dem der rejser med Hanstholm, Spiser aftensmad sammen om aftenen, på tur sammen, på denne tur var der 3 par med som aldrig har været på bustur før, men var mega tilfreds. Syntes sammenholdet var god
__________________________________________________
⭐⭐⭐⭐ Bente 2024
Utrolig dejlig transport i lækker bus med chauffører der rullede helt roligt afsted. Rhinen i flammer - Wauw
__________________________________________________
⭐⭐⭐⭐⭐ Kurt 2023
Fantastisk veltilrettelagt rejse til et smukt og oplevelses rigt område. Alt fungerede fra start til slut - kan absolut anbefales

__________________________________________________
⭐⭐⭐⭐⭐ Eigil 2022
Perfekt rejseleder og chauffør

__________________________________________________
⭐⭐⭐⭐⭐ Birgit 2019
Fantastisk tur som absolut fortjener *****

__________________________________________________

Please wait...

Oplever du problemer med at bestille? Kontakt os her i stedet

[//ht_booking_flow debug=”1″]