Edinburgh • Edinburgh Tatoo • Dunfermline • Aviemore • Inverness • Urquhart • Loch Ness • Loch Lomond
En helt fantastisk rundrejse, som viser os de største skotske seværdigheder. Vi oplever den storslåede natur lige fra de barske kyster til det enestående højland. Vi oplever også nogle af de skotske byer, Skotlands hovedstad Edinburgh, de populære feriebyer Aviemore og Inverness i højlandet. Vi skal naturligvis også opleve den berømte sø Loch Ness og stifte bekendtskab med skotsk whiskey, når vi besøger et af de kendte whiskey destillerier. Vi skal opleve det verdensberømte Tattoo-show på Edinburgh Castle. En begivenhed som trækker turister til fra hele verden.
Highlights
PROGRAM:
1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi kommer til overnatningshotellet tæt på den hollandske grænse. Ved ankomst til hotellet får vi en dejlig menu, hvorefter vi kan nyde aftenen på hotellet. Dagsetape ca. 392 km.
2. dag: Amsterdam. Efter en righoldig morgenbuffet fortsætter vi turen mod Amsterdam, hvorfra vi skal sejle med DFDS til Newcastle i det nordlige England. Vi har tid til en pause i Amsterdam, så vi kan danne os et indtryk af byen, inden vi sidst på eftermiddagen går ombord på skibet. Ombord får vi kahytter med eget bad og toilet. Vi mødes igen til aften og får skibets store aftenbuffet. Dagsetape ca. 278 km.
3. dag: Edinburgh. Efter den store morgenbuffet ankommer vi til New Castle om formiddagen. Vi kører herefter det lille stykke nordpå, hvor vi krydser grænsen mellem England og Skotland. Undervejs passerer vi utrolig flot natur. Vi ankommer til hotellet i Edinburgh sidst på eftermiddagen. Vi bor i centrum med mange spisesteder lige udenfor døren. Rejselederen er gerne behjælpelig med at finde et sted. Dagsetape ca. 210 km.
4. dag: Edinburgh – Edinburgh Tattoo. Efter morgenmaden kører vi en tur rundt i Edinburgh. Vi vil se mange af de seværdigheder, som Edinburgh byder på, herunder The Royal Mill, Edinburgh Castle, Holyrood Palace, Princess Street og Ramsgate. Vi mødes igen til aften, hvor vi skal til Edinburgh Tattoo. Afhængig af vejret anbefales varmt tøj. Der er ca. 15 min. gang fra hotellet til Edinburgh Castle, hvor Tattoo finder sted.
5. dag: Dunfermline – Pitlochry. Vi fortsætter rejsen mod det næste mål - det skotske højland. Vi kører via ingeniørbedriften, stålbroen Forth til Inverness. Undervejs holder vi nogle spændende pauser. Blandt andet holder vi i Dunfermline - Skotlands tidligere hovedstad og den idylliske by Pitlochry. Efter en storslået og smuk tur gennem det skotske højland, ankommer vi til hotellet ved Aviemore og Inverness sidst på eftermiddagen. Vi får aftensmad på hotellet. Dagsetape ca. 190 km.
6. dag: Aviemore – Cairgorm. Vi bruger dagen i og omkring Aviemore. Vi oplever det naturskønne område omkring Aviemore i Cairngorm bjergene, der er et af det skotske højlands førende feriesteder. Hvis vejret tillader det, kan man tage en togbane til Storbritanniens højest beliggende restaurant ”Ptarmigan” i 1100 meters højde. Herfra er der i klart vejr en vid udsigt over Spey-dalen. Aftensmad på hotellet. Dagsetape ca. 85 km.
7. dag: Whiskey – Højland. Efter morgenmaden kører vi til Inverness - hovedbyen i højlandet. Vi fortsætter videre mod Elgin og Dufttown. På turen rundt i højlandet besøger vi forskellige steder og selvfølgelig et af de berømte skotske whiskey destillerier (Pris ca. 160,-). Vi er tilbage på hotellet i god til før aftensmaden. Dagsetape ca. 248 km.
8. dag: Urquhart – Loch Ness – Loch Lomond. Fra Højlandet følger vi dalstrøget ”The Great Glen”, som strækker sig fra Inverness til Fort William. Vi holder en pause ved den kendte slotsruin, Urquhart Castle ved den mystiske Loch Ness sø. Fra Fort William, som ligger i læ af Storbritanniens største bjerg Ben Nevis, kører vi videre gennem Glencoe dalen med det vilde landskab og de stejle bjergsider. Vi kører forbi den meget smukke Loch Lomond sø, også kaldet dronningen blandt de skotske søer. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Glasgow området. Vi spiser aftensmad på hotellet. Dagsetape ca. 345 km.
9. dag: Newcastle – Hjemrejse. Mættet af mange oplevelser i Skotland kører vi igen mod Newcastle. Fra Glasgow til Newcastle passerer vi Hadrian’s mur, som stammer fra romertiden. Sidst på eftermiddagen går vi ombord på DFDS skibet. Vi får tildelt kahytter og får en dejlig middag. Dagsetape ca. 277 km.
10. dag: Hjemkomst. Efter skibets righoldige morgenbuffet ankommer vi til Amsterdam om formiddagen. Straks fortsætter vi hjemturen med bussen. Vi kører med passende pauser til vi ankommer til vore hjembyer sidst på aftenen. Dagsetape ca. 500 km.
ETA: Danske statsborgere, som ønsker at besøge Storbritannien, skal fra den 2. april 2025 bruge en ETA for at få lov til at rejse til Storbritannien. Det er en forhåndsgodkendelse, der giver dig lov til at rejse til Storbritannien. Dog er en ETA ikke en garanti for indrejse. Du skal forsat igennem den britiske grænsekontrol. En ETA koster ca £10 og gælder normalt i 2 år. Den tillader flere rejser til Storbritannien. Rejsedeltageren søger og betale selv for ETA. Ved behov er vi er naturligvis behjælpelige med ansøgning.
YOTEL Edinburgh
68-73 Queen St.
Edinburgh EH2 4NA
Tlf. +44 131 526 4950
https://www.yotel.com/
Craiglynne Hotel
Woodlands Terrace, Grantown-on-Spey
PH26 3JX, Storbritannien
Tlf: +44 1479 872597
https://bespokehotels.com/craiglynne/
Holiday Inn Glasgow Airport
Abbotsinch Paisley Glasgow, PA3 2TE
https://www.lghhm.com/hotel/holiday-inn-glasgow-airport/
Prisen inkluderer:
Tillæg for eneværelse: 4.900,-
ETA: Danske statsborgere, som ønsker at besøge Storbritannien, skal fra den 2. april 2025 bruge en ETA for at få lov til at rejse til Storbritannien. Det er en forhåndsgodkendelse, der giver dig lov til at rejse til Storbritannien. Dog er en ETA ikke en garanti for indrejse. Du skal forsat igennem den britiske grænsekontrol. En ETA koster ca £10 og gælder normalt i 2 år. Den tillader flere rejser til Storbritannien. Rejsedeltageren søger og betale selv for ETA. Ved behov er vi er naturligvis behjælpelige med ansøgning.
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Lindved - Vejle S - Kolding S - Hammelev - Aabenraa N - Padborg
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro
Gratis pladsbestilling
⭐⭐⭐⭐⭐ Lars 2025
Veltilrettelagt rejse. Professionel rejseleder og chauffør. Ikke noget at være i tvivl om undervejs. Tydelig og klar kommunikation.
⭐⭐⭐⭐⭐ Dorte 2025
Skotland er en fantastisk tur med storslået natur og gode seværdigheder samt spontane indslag undervejs, hvor der opstår en mulighed eller tiden skal fyldes ud. God planlægning og plads til egen tid de enkelte steder undervejs. Der har været en fantastisk guide og chauffør på turen, som har knyttet det hele sammen til en fælles oplevelse med nye rejsefæller. Tak for en flot og dejlig oplevelse.
⭐⭐⭐⭐ Stinne 2024
fantastisk tur, god chauffør og virkelig god guide
⭐⭐⭐⭐⭐ Ruth 2022
Yderst tilfreds. Rejsen kan anbefales.
Oplever du problemer med at bestille? Kontakt os her i stedet
[//ht_booking_flow debug=”1″]