Brighton - Sydengland

Brighton er en populær kystby i det sydøstlige England, beliggende kun 80 km syd for London. Byen er Englands mest berømte badeby og tiltrækker hvert år tusindvis af besøgende, som nyder det milde klima ved kanalen, byens faciliteter og gode stemning. Brighton er bl.a. kendt for sin mole - Brighton Pier, hvor man finder mange forskellige forlystelser, spisesteder og oplevelser. Men byen byder også på gammel engelsk tradition med en fin velbevaret historisk bydel.  På denne tur skal vi opleve Brighton og en del af de seværdigheder, der findes i omgivelserne.   

Afgange

Afrejse: 
01/09/2018
Hjemkomst: 
09/09/2018
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
8.398
Forespørg
Afrejse: 
21/10/2018
Hjemkomst: 
29/10/2018
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
8.998
Forespørg

Highlights

  • Hotel ved strandpromenaden
  • Oplev stemningen på Brighton Pier
  • Bo i Englands mest kendte badeby
  • Se Winchester og ridderne af det runde bord
  • Besøg Hasting Castle
  • Indisk inspirerede Royal Pavilion i Brighton
  • The Lanes – de hyggelige små gade i Brighton
  • Heldagsudflugt til London

 

PROGRAM:

1. dag: Når alle er samlet kører vi med passende pauser til overnatningshotellet i Tyskland. Vi indkvarteres og får aftensmad.

2. dag: Vi fortsætter turen efter morgenmaden og kører til Calais i Frankrig, hvorfra vi skal sejle til Dover i England. Ved indsejlingen til Dover kan man se de hvide klinter, som rejser sig smukt fra havet. Fra Dover kører vi det sidste stykke til hotellet i Brighton. Efter ankomst og indkvartering får vi aftensmad på hotellet.

Byrundtur i Brighton: Vi ser nærmere på byen og tager en lille byrundtur til fods. Vi bor meget centralt, så de fleste ting ligger ganske tæt på. Turen går bl.a. til "The Lanes", byens ældste kvarter i den historiske bydel. Her finder man en masse små snørklede gader med mange hyggelige butikker - både gamle og nye. Måske er det her frokosten skal findes? Det vil også være muligt at deltage i et besøg på Royal Pavilion, som er Brightons fornemste seværdighed. Det er en imponerende bygning i indisk stil med løg-kuppel og minareter. Den blev bygget af Kong George 4. som feriebolig og et sted, hvor han kunne underholde sine gæster. Entre til Royal Pavilion ca. 13 pund. Eftermiddagen kan benyttes til en herlig gåtur langs strandpromenade og molen i Brighton. Her er liv og glade dage og en masse at underholde sig med. Om aftenen er molen flot oplyst af en masse små lamper.     

Winchester: Efter morgenmaden kører vi østpå til Winchester via Southampton og Portsmouth. Winchester var hovedstad for England i det 10. og 11. århundrede, men er bedst kendt for Great Hall. Great Hall blev bygget i det 12. århundrede og er den eneste overlevne del af Winchester Slot. I Great Hall hænger Kong Arthurs runde bord, som er af stor historisk interesse og hvert år tiltrækker mange turister. Navnene på ridderne af det runde bord er skrevet på kanten af bordet. Vi besøger også Domkirken, hvor Knud den Store ligger begravet samt Englands ældste fattighus, hvor Kong Arthur og ridderne af det runde bord holdt hof. En utrolig spændende by.

Tillader tiden det kører vi en tur til Portsmouth og ser byens havn, som var en meget betydelig krigshavn og i dag finder man mange af de berømte skibe bl.a. Lord Nelsons flagskib, HMS Victory.

Hastings og Rye: Vi kører en tur vest på, hvor vi bl.a. skal besøge byen Hastings, som er berømt for slaget ved Hastings i år 1066. Vi kan se ruinerne af Englands ældste normaner borg, Hastings Castle, som står som et minde om den dramatiske fortid. Dagen byder også på et besøg i den charmerende by Rye. I tidernes morgen var Rye en blomstrende havneby, men tilsandingen har "flyttet" byen tre km ind i landet. I dag synes tiden næsten at stå stille i byen, og det er spændende at gå en tur i den gamle bydel med stejle og toppede gader, der er omgivet af charmerende huse fra middelalderen.

London: Vi tager toget til London (pris ca. 20 pund). Efter ankomsten kan man vælge at tage med rejselederen, som går en tur forbi Westminster Katedral og videre til Big Ben. Herefter kan man gå en tur langs Themsen af "The queens walk" og ende ved London Eye. Sidst på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Brighton.

Ønsker man at bruge tiden på egen hånd i London, er mulighederne mange, evt. kan man tage til Covent Garden, som er et spændende område med forretninger, markedsboder, restauranter, barer, kultur og teatre. I London findes mange sjove og spændende museer, såsom Madame Tussauds Voksmuseum, Tower of London, Tate Modern Kunstmuseum og mange flere. Det er også muligt at tage på en sejltur på Themsen. London er også kendt for de mange shopping muligheder, der er i byen, bl.a. er Oxfort Street en af de vigtigste indkøbsgader i London. Mulighederne er mange!

Tid på egen hånd: Hvis man ikke ønsker at deltage på dagens udflugt, kan tiden bruges på at nyde hotellet, byen, stranden, shoppe, gå på cafe eller se nogle af de seværdigheder, som Brighton byder på. Hotellet ligger kun 10 min gang fra Brighton Pier, så det er nemt at færdes på egen hånd i byen.

Brighton Observationstårn: Verdens største observationstårn er åbnet i Brighton 2016 og ligger få minutters gang fra hotellet. En 17 meter bred glaskuppel kan hejse 200 personer op i 138 meters højde, hvor man kan se 360 grader i alle retninger. Turen tager 20-30 minutter, og i kuplen er der en bar, hvor man kan købe forfriskninger (entre ca. 15 pund).

8. dag: Efter nogle dejlige dage må vi desværre tage afsked med Brighton for denne gang. Vi starter turen gennem Sydengland til Dover, hvorfra vi sejler til Calais i Frankrig. Herfra kører vi med passende pauser til overnatningshotellet i Vesttyskland. 

9. dag: Efter morgenmaden fortsætter vi nordpå gennem Tyskland til vi når grænsen, hvor vi holder en pause til indkøb. Vi forventer at være hjemme hen på aftenen. 

Mercure Brighton Seafront Hotel****

Dejligt 4-stjernet hotel beliggende lige ned til strandpromenaden i Brighton og kun 10 minutters gang til den berømte Brighton Pier. Hotellet ligger tæt på centrum og ved byens mange seværdigheder. Her er mulighed for at nyde den friske luft og den dejlige by. Hotellet har en hyggelig bar, hvor man kan nyde udsigten over vandet. Alle værelser har eget toilet og bad, wifi, tv og hårtørrer. 

Mercure Brighton Seafront Hotel****
149 King's Rd,
Brighton
BN1 2PP, UK
Tel: 0044 844 815 9061

 

 

 

 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Fakta om Brighton:

Brighton er en kystby by i East Sussex i det sydøstlige England . Brighton er vokset sammen med byen Hove og tilsammen har de ca. 270.000 indbyggere. Området bruges som feriested af mange englændere. Brighton benævnes ofte som "London by the sea" - byen har storbylivet og -pulsen, men også den flotte strand, den gamle bydel The Lanes med smalle gade og hyggelig stemning og masser af cafeer, restauranter og butikker. 

Valutaen er britiske pund. Medbring evt. lidt euro til ud- og hjemrejse. 

Elektricitet - adapter er nødvendig. 

 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning i Tyskland
  • 6 x overnatning i Brighton
  • 8 x morgenmad
  • 8 x aftensmad
  • Færgeoverfart Calais – Dover t/r
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer.
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse:
September: 1.400,-
Oktober: 1.600,-

Tilkøb havudsigt: 500,-  pr. værelse

Tilkøb balkon + havudsigt: 800,- pr. værelse           

Værelser med balkon og havudsigt er på forespørgsel. 

 

Anmeldelser af Brighton - Sydengland

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.18: Søren Overgaard, Vejle.

Vinder af gavekort pr.31.12.17: Ronald Thorhauge, Hurup Thy.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

7.598
Frankrig

Normandiet & Jersey

Busrejse
9.998
NordIrland/Irland

Nordirland & Irland - Rundrejse

Busrejse
10.498
Skotland

Skotland - Rundrejse

Busrejse