Ungarn – Budapest

Gå ikke glip af denne skønne og spændende rejse til Budapest. Byen, der deles af Donau floden med bydelen Buda på den ene side og Pest på den anden side. Byen har en af verdens smukkeste beliggenheder og rummer et utal af historiske og kulturelle skatte. Budapest er en smuk og levende by med mange indkøbsmuligheder og mulighed for at besøge byens traditionsrige cafeer og restauranter

 

Highlight

  • Centralt beliggende hotel
  • Folkloreaften
  • Oplev Parlamentsbygningen
  • Aftensejltur på Donau med middag
  • Donauknæet
  • Oplev Ungarns gamle hovedstad Esztergom
  • Byrundtur i både ”Buda” og ”Pest”
  • Tid på egen hånd i den smukke storby

Afgange

Afrejse: 
21/05/2022
Hjemkomst: 
28/05/2022
Antal dage: 
8
Pris uden tilkøb: 
6.598
Forespørg
Afrejse: 
01/07/2022
Hjemkomst: 
09/07/2022
Antal dage: 
8
Pris uden tilkøb: 
6.598
Forespørg
Afrejse: 
27/08/2022
Hjemkomst: 
03/09/2022
Antal dage: 
8
Pris uden tilkøb: 
6.598
Forespørg

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser, til vi når overnatningshotellet i Tyskland. Vi får aftensmad ved ankomsten.

2. dag: Ungarn. Efter morgenmaden fortsætter vi turen mod Ungarn. Vi kører det sidste stykke gennem Tyskland, fortsætter tværs gennem Østrig og når grænsen til Ungarn sidst på eftermiddagen.  Vi forventer at være fremme ved hotellet først på aftenen. Vi får aftensmad på hotellet.

3. dag: Pest. I dag skal vi ud og opleve Budapest og starter med ”Pest” siden, med forretningskvarteret, Heltepladsen, Andrassy avenuen og endelig skal vi ind og se den gigantiske Parlamentsbygning, som er den tredje største i Europa. At se Parlamentsbygningen indefra er en helt speciel oplevelse. Store lysekroner, skulpturer og smukke loftmalerier pryder de store sale. Beundringsværdigt kunsthåndværk ned til de mindste detaljer.  Eftermiddagen er til fri disposition til at udforske denne del af byen, se på butikker eller slappe af på en af de mange hyggelige cafeer/barer. Om aftenen skal vi opleve en stemningsfuld ungarsk Folklore aften. Her vil vi få serveret ungarsk mad og drikkevarer, mens der vil være underholdning i form af sigøjnermusik og folkedans. Vi er tilbage ved hotellet igen sidst på aftenen.

4. dag: Buda. I dag skal vi opleve den anden side af Budapest, ”Buda” siden. Vi tager op på det høje Gellert-bjerg med flot udsigt over Budapest. Man kan se alt lige fra den grønne dyne af træer, der skjuler Buda-bjergene og borghøjen til det imponerende kongeslot, Fiskebastionen og Matthias Kirken. Vi ser Donaus smukke broer, Pest-siden med parlamentet og dets mange tårne, de brede boulevarder med palæagtige huse, den stilfulde helteplads og byparken, der huser cirkus, drømmeslotte og tyrkiske bade. Vi går en tur i den gamle bydel, hvor vi ser slotsområdet, Matthias Kirken og fiskebastionen (entré ca. 6.500 HUF). Også her vil der være tid på egen hånd, inden vi kører tilbage til hotellet.

5. dag: Gellert – Aftensejltur. I dag vil man have det meste af dagen på egen hånd til at foretage sig lige det, man har lyst til. Der vil bl.a. være mulighed for at besøge det kendte Gellert bad (entré ca. 6.600 HUF). Er man nysgerrig efter bare at se stedet, kan man købe sig til et 10 min. besøg (ca. 2.200 HUF). For de, som ikke ønsker en tur i badet, er der mulighed for at besøge den centrale markedshal eller den store gågade Váci utca, som er beliggende i samme område. Senere på dagen mødes vi alle igen til en aftensejltur på Donau. Undervejs nyder vi en dejlig middag ombord. En skøn sejltur hvor vi oplever den smukke by med sine 8 broer over Donau og kendte bygninger, som alle er oplyste. En helt igennem fantastisk måde at opleve Budapest på.

6. dag: Donauknæet – Esztergom. Efter morgenmaden kører vi en spændende tur til Donauknæet. Her slår floden et knæk sydpå, og vi finder et af Europas flotteste flodlandskaber. Vi holder en længere pause i Ungarns gamle hovedstad Esztergom. Her er det muligt at besøge landets største og yderst imponerende domkirke (entré ca. 900 HUF, og hvis man vil se krypten 300 HUF ekstra). For, de som ønsker det, vil det også være muligt at besøge det kendte Margit Kovács keramikmuseum, hvor man kan opleve en større udstilling af hendes fascinerende kunst. Kovács blev kendt verden over for hendes stemningsfyldte håndværk og vandt flere store internationale priser (entré ca. 1.900 HUF). Vi er tilbage ved hotellet sidste på eftermiddagen, hvor der vil være lidt tid til afslapning, inden middag på hotellet.

7. dag: Hjemrejse. Efter nogle dejlige oplevelser i Ungarn går turen nu hjemover. Vi sætter kursen mod overnatningshotellet i Tyskland, hvor vi ankommer først på aftenen og spiser aftensmad.

8. dag: Hjemkomst. Efter morgenmaden fortsætter vi hjemrejsen gennem Tyskland. Vi gør stop ved den dansk/tyske grænse, hvor der vil være mulighed for grænsehandel. Vi forventer at være i vores hjembyer hen på aftenen.

 

Ibis Styles Center ***

3-stjernet hotel, perfekt beliggende på Pest-siden i det centrale Budapest med mange seværdigheder, butikker, restauranter m.m. i tæt gåafstand til hotellet. Hotellet har døgnåben reception, hyggelig bar samt egen restaurant. Værelserne er alle med eget bad og toilet, aircondition og gratis adgang til WI-FI. 

Ibis Styles Center ***
Rakoczi  ut 58
H-1074, Budapest
Tlf: +36 14628100

 

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

Fakta om Budapest:

Budapest er Ungarns hovedstad samt landets største by. Navnet er sammensat af navnene på to byer, Buda og Pest, der ligger på hver sin side af floden Donau. Befolkningstallet var i 2016 på 1,756 million.

    Valutaen er ungarsk forint (HUF) 

    Elektricitet - stik og strøm er af samme standart/type som i Danmark. Ingen adapter nødvendig. 

    Prisen inkluderer:

    • 2 x overnatning i Tyskland
    • 5 x overnatning i Budapest
    • 7 x morgenmad
    • 5 x aftensmad
    • Folklore aften med 3-retters middag, drikkevarer og underholdning
    • Aftenssejltur på Donau inkl. middags buffet
    • Entre til Parlamentsbygningen
    • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
    • Dansk rejseleder
    • 4-stjernet bus 

     

    Tillæg eneværelse: 1.850,-

    Anmeldelser af Budapest

    Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

    Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

    Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

    Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

    Fortæl om din rejseoplevelse


    Relaterede rejser

    3.998
    Tyskland

    Dresden

    Busrejse
    2.898
    Tyskland

    Berlin

    Busrejse
    3.498
    Tjekkiet

    Prag

    Busrejse