Spanien - Costa Brava - Calella

Denne langtidsferie går til den meget populære feriedestination - Costa Brava. En skøn rejse til et varmere klima, hvor der venter os nogle dejlige og oplevelsesrige uger. Vi tager på nogle fantastiske udflugter og ser en masse af de seværdigheder, der er i området. Der bliver bl.a. mulighed for at se Barcelona, Dali Museet, Torres Vingaard og mange af de andre vidunderlige steder, som Costa Brava Kysten byder på. Rejsen er ideel for alle, og hele turen køres med vores egen bus, chauffør og rejseleder. Der bliver masser af tid til at nyde byen, stranden, hotellet og til at slappe af.  

Afgange

Afrejse: 
06/10/2018
Hjemkomst: 
20/10/2018
Antal dage: 
15
Pris uden tilkøb: 
8.498
Bestil

Highlights

  • Forlæng sommeren med et ophold ved Middelhavet
  • Cataloniens Hovedstad - Barcelona
  • Det guddommelige bjerg Montserrat
  • Salvador Dali Museet i Figueres
  • Vinbesøg på den berømte vingård Torres
  • Oplev middelalderbyen Tossa De Mar
  • Se Gironas fantastiske gotiske domkirke
  • Hotel med gode faciliteter
  • Rejseleder på hele turen

 

PROGRAM:

1./2. dag: Udrejse. Efter endt opsamling går det sydover til den dansk/tyske grænse, hvor vi holder en pause. Vi kører ned gennem Tyskland og Frankrig og vil være i Spanien på hotellet søndag over middag, hvor vi får tildelt værelserne.

3. - 12. dag: Udflugter: Der arrangeres en masse udflugter under opholdet i Calella. Rejselederen vil informere nærmere om tidspunkterne på turen.  

Tossa de Mar: Vi tager på en utrolig smuk tur langs kysten til Tossa de Mar, hvor vi kan se den gamle bymur fra det 12. århundrede. Muren og de store forsvarstårne gjorde byen næsten uindtageligt. Det er disse mure og tårne, der giver byen sit specielle præg. Den middelalderlige bydel Vila Vella på det sydlige forbjerg er en af de største seværdigheder på Costa Brava kysten. De gamle huse, deraf mange tidligere fiskerhuse, giver en særlig stemning og indbyder til en slentretur.

Barcelona: Vi kører en heldagstur til Cataloniens hovedstad – Barcelona, med ca. 1,6 millioner indbyggere. Vi skal bl.a. se La Sagrada Familia - Gaudis ufuldendte kirke, F.C. Barcelonas stadion - Nou Camp, hvor man kan komme ind på selve stadion og se det flotte museum (entre ca. 20,- euro) og/eller gå i den meget store butik med alt, hvad hjertet begærer af souvenir for F. C. Barcelona. Vi kører også op på det lille bjerg Montjuich for at se det Olympiske Stadion og den fantastiske udsigt ned over Barcelona. Til sidst slutter vi af med tid på egen hånd på Ramblaen - en 1,5 km. lang gågade med masser af gøgl og sjove boder og mulighed for at gå ind i sidegaderne med alle de spændende butikker og det store varehus for enden af Ramblaen. Pris: 75,- kr.

La Sagrada: Der er ofte timelange køer for at komme ind i Gaudi´s berømte kirke. Vi tilbyder at forudbestille din entrebillet til kirken, hvis du ønsker at se kirkens indre. Dette bestilles sammen med rejse dog minimum 8 uger før afrejsen. Man kører med vores bus til og fra Barcelona på dagen, hvor Barcelona udflugter er. Man kan derfor ikke også deltage i byrundtur i Barcelona. Pris: 300,- kr. inkl. entre og transport t/r Barcelona.

Vin og likørsmagning: En lille tur til Bodega El Paratge, i Lloret de Mar, en spansk vin/likør/spiritus butik, hvor der er mulighed for prøvesmagning af de lokale vine og likører. Desuden kan vi smage dejlige spanske specialiteter som tørret landskinke, pølser, oliven, ost, figen og chokolade. Her er mulighed for at købe næsten alt indenfor vin, Cava og likører til rimelige priser. Pris: 50,- kr.

Baglandet: Vi kører en heldagstur ud i det smukke og usædvanlige flotte bagland. Dagen er tilegnet et område, hvor turisterne normalt ikke kommer. Vi kører nordpå og ind i bjerglandskabet og får indtryk af det Spanien, som man ellers ikke ser. Vi oplever den storslåede natur, der ligger gemt bag kysten. Vi ser det daglige liv i Spanien og oplever de lokale spise- og drikkevaner. Frokosten nydes under åben himmel (pris ca.15,- euro).

Marked: Onsdag formiddag er der et stort og spændende marked i Calella, hvortil man kan gå fra hotellet.

Blanes: Vi kører en halvdagstur til den gamle romerske by Blanes. I den gamle bydel har man mulighed for at besøge den flotte og berømte botaniske have, grundlagt omkring år 1900. Her er ca. 3000 forskellige planter fra det meste af verdenen samt en fantastisk samling af kaktus (entre ca. 10,- euro). Der er også mulighed for at besøge den livlige havn i Blanes. Byen har en stor fiskeflåde, mange fiskehuse og en stor fiskeauktion.

Dali Museet: Den verdensberømte spanske kunstner Salvador Dali er født i byen Figueres i 1904, og i samme by ligger museet, som er indrettet i et gammelt teater. På museet findes ca. 1500 kunstværker af Dali, som alle giver et godt indtryk af Dali´s excentriske personlighed (entre ca. 15 euro). Vil man ikke bruge alt tiden på museet, kan man i stedet gå en tur i Figueres, som er en hyggelig by.   

Girona: I byen Girona skal vi se den fantastiske gotiske domkirke, som ligger på toppen af en imponerende stentrappe. Domkirken er fra 1000-tallet og har en kirkehvælving på 22 meter. Byen har desuden en af de fineste middelalderbydele i Catalonien, og det gamle jødiske kvarter er et af de bedst bevarede i Vesteuropa. Vi går en tur langs Onyar floden, som adskiller den gamle og nye bydel. På spadsereturen ser vi de smukt malede traditionelle huse, som ligger langs floden. 

Montserrat: Det kæmpemæssige og imponerende bjerg Montserrat ligger i et utrolig flot klippefyldt landskab. Her er der mulighed for at se den Sorte Madonna samt benediktinerklosteret, som blev opført i 1025. Stedet besøges stadigt af pilgrimme, som kommer og tilbeder Cataloniens skytsengel. Det siges, at den sorte madonna blev fundet i en klippehule på stedet og netop på det sted, byggede man klosteret og kirken. Pris: 75,- kr.

Torres Vingård: Navnet "Torres" er det mest kendte vinudtryk i Spanien. Torres blev etableret for over 300 år siden, og familien Torres har gennem generationer arbejdet målrettet på at optimere produktionen. Man kan med sikkerhed vælge en vin fra Torres, og den er pengene værd. Vi besøger en af Torres vingårde syd for Barcelona, hvor vi får en rundvisning og vinsmagning (pris ca. 15 euro).  

Lokal spansk aften: Ikke langt fra hotellet ligger en lokal spansk bodega, hvor vi kan smage spanske grillkyllinger med brød og tomat, dertil den spanske champagne sangria. En sjov aften i hyggelige omgivelser. Der betales direkte på bodegaen for det, man har bestilt.

Oktoberfest: Calella byder hvert år i oktober til fest i det store telt på stranden. Her kommer mange udenlandske orkestre og spiller op til ølfest og dans.

14./15. dag: Hjemrejse. Vi starter hjemturen efter morgenmaden og kører med passende pauser hjem. Forventet hjemkomst søndag eftermiddag. 

 

Hotel Les Palmeras****

Dejligt 4-stjernet hotel, som har mange faciliteter at byde på. Hotellet ligger ca. 100 m fra stranden og lige ved indkøbsgader og et lille torv med hyggelige cafeer. Hotellet har udendørs swimmingpool, sauna og dampbad og jacuzzi. Hyggelig bar ved swimmingpoolen og indendørs bar med lejlighedsvis musik. På taget er der solterrasse med solvogne til fri afbenyttelse. Alle værelser har eget bad/toilet, TV, telefon, hårtørrer, balkon og aircondition. 

Hotel Les Palmeras****
Diputació, 1
08370 Calella
Tlf.: 0034 93 766 41 30

 

Vi er gerne behjælpelige med billeje, cykelleje under opholdet i Calella, og fra Calella går toget til Barcelona dagligt, hvis man vil bruge mere tid i den Catalonske Hovedstad. 

Det kan være en god ide at tage et lille tæppe og en pude med til busturen.

Forhør nærmere om mulighederne og priser på fly til Calella. 

 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Prisen inkluderer:

  • 12 x overnatning i Calella
  • 12 x morgenbuffet
  • 12 x aftensmad
  • 12 x vin/vand til aftensmaden
  • Aircondition og balkon på alle værelser
  • Udvalgte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg for eneværelse: 1.900,-

 

Anmeldelser af Costa Brava - 15 dage

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

4.598
Spanien

Calella

Busrejse
4.798
Spanien

Santa Susanna

Busrejse
7.698
Frankrig

Sancerre

Busrejse

Rejsekatalog 2017