Kroatien - Øen Krk

Øen Krk er den største ø i Kroatien og beliggende i det nordlige Adriaterhav. Øen er et populært feriemål pga. det milde og lune klima. Kroatien er ikke uden grund et yndet feriemål, da Kroatien er blandt de lande i Europa, som har flest solskinstimer, og det tyrkis blå badevand findes ikke flottere. Vi kører over broen til den smukke ø Krk, hvor vi møder en skøn blanding af fortid og nutid, betagende natur, hvide strande og en unik mangfoldighed. Broen til Krk passeres årligt af mere end 1 million køretøjer.

Vi skal bo på det dejlige Hotel Beli Kamik, som har beliggenhed ved vandet og med flere dejlige strande i gåafstand ca. 50-150 meter, så man vælger selv om det skal være en lille, stille strand eller en af de lidt større med legeplads og strand faciliteter. Hotellet er meget familievenligt og byder på mange faciliteter for alle aldre.    

Afgange

Afrejse: 
06/05/2017
Hjemkomst: 
14/05/2017
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
5.398
Bestil
Afrejse: 
01/07/2017
Hjemkomst: 
09/07/2017
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
5.498
Forespørg
Afrejse: 
15/07/2017
Hjemkomst: 
23/07/2017
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
5.498
Forespørg
Afrejse: 
22/07/2017
Hjemkomst: 
30/07/2017
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
6.398
Bestil

Highlights

  • Adriaterhavets største ø
  • Familievenligt hotel
  • Strand ved hotellet
  • Tennisbaner, fitness og wellness faciliteter
  • Drikkevarer til aftensmad inkluderet i Kroatien
  • Vinbonde besøg
  • Rundtur på Øen Krk
  • Nationalparken Plitvica med de imponerende vandfald

 

PROGRAM:

1. dag: Når alle er samlet op, kører vi med passende pauser til overnatningshotellet i Sydtyskland, hvor vi får aftensmad ved ankomsten. På rejserne den 1/7-17 + 15/7-17 kører vi natten igennem.  

2. dag: Efter morgenmaden kører vi videre gennem Tyskland og det smukke Østrig til Kroatien, hvor dagens mål er det dejlige hotel ved Adriaterhavet. Vi får aftensmad ved ankomsten. På non-stop rejsen ankommer vi ved middagstid og kan allerede denne dag nyde hotellet, stranden og området, vi bor i.

Udflugter:

Rijeka & Opatija: Vi kører en tur over broen til fastlandet og til Rijeka, som er Kroatiens største havneby og tredjestørste by med 168.000 indb. I Rijeka kan vi bl.a. se de store markedshaller med frugt, grønt, kolonial, slagtervarer og fiskemarked med alt fra blæksprutter til hajer. Vi har tid på egen hånd med mulighed for at købe tasker, tøj, frugt og grønt. Man kan evt. tage en afstikker i den nærliggende gågade med specialbutikkerne. Herfra kører vi en tur til Opatija, hvor vi går en tur langs strandpromenaden og kan nyde en forfriskning, inden vi tager tilbage på hotellet i god tid før aftensmaden.

Plitvicka Nationalpark: En heldagsudflugt til en af Kroatiens flotteste attraktioner. Parken har mange storslåede vandfald, hvoraf det største er omkring 80 m højt. Udover de mange smukke vandfald findes her en utrolig unik og særpræget natur. Parken har 1267 forskellige plantearter, og heraf er de 55 forskellige orkideer. Det meste af turen rundt i parken foregår til fods på forholdsvis smalle skovstier i ujævnt terræn, så gode sko anbefales. Turen rundt i parken er på ca. 3 km og ikke egnet for gangbesværede (entre ca. 20 euro).

Rundtur på Krk: Vi kører en tur rundt og besøger nogle af byerne på øen bl.a. Punat og vinbyen Vrbnik. Byen har en fantastisk udsigt, da den ligger på en høj klippe. Byen Malinska er beliggende i en billedskøn bugt og har en stor marina med en hyggelig strandpromenade med cafeer, spisesteder og butikker. Den største by på Krk har samme navn som øen og er en af Kroatiens ældste byer. Vi besøger undervejs en vinbonde og smager på den lokale vin med en let anretning (pris ca. 20 euro).    

Bådtur: Vi tager på en sejltur og ser den flotte kyst fra søsiden. Båden sejler til Krk broen, hvor vi ser den imponerende bro nedefra. Prisen for sejlturen ca. 15 euro.

Afslappende dag ved stranden og Njivice: Hotellet ligger super i forhold til vand og strand, og her er masser af muligheder og faciliteter, så man kan slappe af, nyde varmen og det krystalklare vand. Eller man kan gå en tur langs vandet til havnen i Njivice og få en forfriskning.    

8. dag: Efter morgenmaden tager vi afsked med Kroatien for denne gang. Vi kører igen gennem Østrig og Sydtyskland til overnatningshotellet, hvor vi får aftensmad. På non-stop rejserne fortsætter vi gennem Tyskland med passende pauser. 

9. dag: Rejsen fortsættes nordpå til den dansk/tyske grænse, hvor vi holder en pause inden rejsen afsluttes op gennem Jylland.

Hotel Beli Kamik***

Familievenligt hotel med mange faciliteter for store og små. Til børnene finder man legepladser, børneklub og en særskilt restaurant med børneborde. Hotellet har restaurant og bar, hvor der ofte vil være musikarrangementer om aftenen. Her er mulighed for fitness og wellness. Alle værelser har aircondition, balkon med havudsigt og eget bad/toilet. 

Hotel Beli Kamik***
Primorska Cesta 40
HR-51512 Njivice
Tel.: 00 385 51 846 202

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Fakta om Krk og Kroatien:

Øen Krk er beliggende i den nordlige del af Adriaterhavet. Øen tilhører Kroatien og ligger i Kvarner Bugten. Krk er den næststørste ø i Adriaterhavet med sine godt 400 kvadratkilometer, hvormed den er på størrelse med Bornholm. Øen har kun 17.000 indbyggere – et tal der mangedobles om sommeren. Krk har helt sin egen særprægede og rå natur og mange små hyggelige landsbyer – og det hele er omkranset af det smukke azurblå Adriaterhav. Øen har været forbundet med bro til fastlandet siden 1980. Befolkningstallet i Kroatien ligger på cirka 4,3 millioner. Kroatien er siden 1991 et selvstændigt land. Før 1991 var Kroatien en republik i det tidligere Jugoslavien. Hovedstaden er Zagreb. 

Sproget i Kroatien er officielt kroatisk, som størstedelen af befolkningen også taler, men der tales også mange andre sprog - fx. italiensk, ungarsk og tjekkisk. I Istrien, hvor de italiensk talende udgør en større andel af befolkningen, er også italiensk et officielt sprog. Rigtig mange er idag også gode til engelsk. 

Valutaen er kroatiske kuna. Medbring evt. lidt euro til ud- og hjemrejse. 

Elektricitet - strøm (230V) er det samme som i Danmark, men stikkene er anderledes. De danske stik med små tynde/flade ben kan bruges de fleste steder. Adapter er en god ide. 

 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning i Tyskland (ikke på rejserne 1/7 + 15/7)
  • 6 x overnatning på øen Krk
  • 6/8 x morgenbuffet
  • 6/8 x aftensmad
  • 6 x vand, juice, øl eller vin til aftensmaden på hotellet på Krk
  • Værelser med balkon og havudsigt
  • Aircondition på alle værelser
  • Mange faciliteter for børn på hotellet
  • Musik på hotellet hver aften på rejsen i maj
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

Tillæg for eneværelse:
06.05.17: 550,-
01.07.17: 500,-
15.07.17: 500,-
22.07.17: 700,-

Børnerabat: Gælder børn på værelse med 2 fuldt betalende.
0-2 år: 4500,-
3-12 år: 2000,-
13-16 år: 1000,-

Anmeldelser af Øen Krk

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

6.998
Kroatien

Opatija

Busrejse
7.598
Kroatien

Mini Cruise

Bus & båd
5.498
Italien

Lido de Jesolo

Busrejse

Rejsekatalog 2017

Rejsenyheder 2017