Tyskland - Husum & Friedrichstadt

For at få en fornemmelse af at være i Holland behøver du ikke at tage længere end til Friedrichstadt. Byen blev skabt som et fristed for hollandske indvandrere, hvilket tydeligt ses på gavlhusene langs torvet og kanalerne. På denne tur har vi også mulighed for at opleve det helt specielle marsklandskab i Nordtyskland. Marsklandet er menneskeskabt natur og land, som beboerne har generobret fra havet. Her opleves også Haubargerne - de meget store og pyramideformede gårde.

Vi bor i Husum, som med sin beliggenhed ved havet er ideel til at udforske området. Byen er hovedstad i Nordfriesland, og i centrum finder man mange hyggelige butikker og gader med en helt speciel charme. 

Highlights

  • Byrundtur i Husum
  • Oplevelser i Marsklandet 
  • Besøg ved Eiderspeerwerk
  • Sejltur på kanalerne i Friedrichstadt
  • Domkirken i Schleswig
  • Hotel centralt i Husum
  • Marskgården Roter Haubarg
  • Havnen i Büsum

 

PROGRAM:

Husum: Efter endt opsamling går turen ned gennem Jylland og over grænsen til Husum i Tyskland. Vi indkvarteres på hotellet og går herefter en tur i byen, hvor vi bl.a. ser Mariekirken, som er tegnet af den kendte danske arkitekt C.F. Hansen også kendt for Københavns Domkirke og Christiansborg Slotskirke. Byen er præget af havnen, som i dag er lavet om til et skønt rekreativt område. Der bliver også tid på egen hånd til at shoppe og evt. besøge Nordsømuseet eller Søfartsmuseet. Vi mødes igen til aften og får aftensmad på hotellet.

Friedrichstadt: I dag kører vi til Friedrichstadt, som er en af de mest charmerende byer i Nordtyskland. Vi tager på en byrundtur i den skønne by, der bl.a. er kendt for sine 5 kirker, bygget af de forskellige trosretninger, der kom til "tolerancens by". Byen er præget af mange smukke bygninger, som blev opført i forbindelse med byens grundlæggelse i 1621. Her hersker en afslappet stemning, en skøn idyl og charme. Der bliver god tid til afslapning og evt. til besøg i byens butikker eller et cafebesøg, inden vi om eftermiddagen får mulighed for en rundtur på kanalerne, hvilket er en helt speciel oplevelse (pris ca. 12,-euro). Efter en god dag i Friedrichstadt kører vi tilbage til Husum og får aftensmad på hotellet.

Marsklandet: Efter morgenmaden kører vi en tur i området omkring Husum og Friedrichstadt. Vi kører gennem det særprægede marskland til den gamle marskgård Roter Haubarg, som i dag er indrettet til museum over bl.a. studedriften. Herfra kører vi til Eiderspeerwerk - et stort sluse/digeanlæg, som sikrer området imod stormflod og som sikrer afvandingen af baglandet. Vi slutter dagen af i Büsum, en by med ca. 5000 indbyggere. Herfra sejles dagligt til Helgoland. Der bliver mulighed for en spadseretur langs havnen. Vi forventer at være tilbage ved hotellet sidst på eftermiddagen.

Schleswig og hjemrejse: Vi forlader hotellet og kører til Schleswig, hvor vi kan se Domkirken. Herefter kører vi til den dansk/tyske grænse, hvor vi holder en indkøbspause, inden vi fortsætter til vore hjembyer. Vi forventer at være hjemme først på aftenen.

Hotel Osterkrug***

Hotel Osterkrug er beliggende i den meget hyggelige by Husum i gåafstand til byen centrum og Mariakirken, Husum Slot og havnen. Hotellet har restaurant, hvor vi nyder morgenmaden og aftensmaden. Alle værelser har eget bad/toilet, TV og hårtørrer. 

Hotel Osterkrug***
Osterende 56
25813 Husum

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Prisen inkluderer:

  • 3 x overnatning i Husum
  • 3 x morgenmad
  • 3 x aftensmad
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

Tillæg for eneværelse: 625,-

Anmeldelser af Husum & Friedrichstadt

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

3.398
Tyskland

Kielerkanalen

Bus & båd
1.698
Danmark

Sort Sol i Tøndermarsken

Busrejse
2.798
Tyskland

Schwalenberg

Busrejse

Rejsekatalog 2017