Island - med fly

Nu giver vi dig muligheden for en rejse til Island med fly. Vulkanøen i det nordlige Atlanterhav med varme kilder, en sprudlende undergrund, smukke vandfald og meget mere. Et mekka for naturelskere. En smuk men også barsk natur. Kun få timers flyvetur fra vores hjemland ligger Island, som er så ganske anderledes end Danmark. Vores udgangspunkt er hovedstaden Reykjavik, hvor vi bor på hotel i centrum. Herfra udgår udflugterne. Vi ser nogle af de største seværdigheder på øen og får et godt indtryk af, hvad landet har at tilbyde. Hanstholm Rejsers rejseleder samt lokale dansktalende guider er med på hele rejsen. 

Afgange

Afrejse: 
04/06/2018
Hjemkomst: 
08/06/2018
Antal dage: 
5
Pris uden tilkøb: 
10.898
Forespørg
Afrejse: 
20/08/2018
Hjemkomst: 
24/08/2018
Antal dage: 
5
Pris uden tilkøb: 
10.898
Bestil

Highlights

  • Direkte fly t/r fra Billund
  • Den Blå Lagune
  • Byrundtur i Reykjavik
  • Se gejseren Geysir & Gullfoss-vandfaldet
  • Nationalparken Thingvellir
  • Sorte strande med vulkansand
  • Smukke klippeformationer
  • Hotel i centrum af Reykjavik

 

PROGRAM:

Udrejse & Den Blå Lagune: Efter endt opsamling kører vi til Billund Lufthavn, hvorfra vi har afgang kl. 14.40. Flyvetiden er ca. 3 timer. Tidsforskel 2 timer. Ankomst i Keflavik kl. 15.30, hvor en bus og lokal guide (dansktalende) holder klar til at tage os til en af mest omtalte oplevelser på Island – Den Blå Lagune. Vi har et par timer til rådighed i lagunen, hvor der er inkluderet entré, håndklæde og valgfri drink i lagunen. Så husk badetøjet! Den berømte Blå Lagune ligger som en oase midt i et lavafelt uden for Reykjavík. Her kan man nyde det varme (36-39° grader) og mineralholdige vand, uanset årstiden. Den Blå Lagunes varme vand indeholder naturligt aktive ingredienser, såsom velgørende mineralsalte og grønne alger, som hjælper dig med at slappe af og slippe hverdagens stress og jag. Mineralsaltene har en balancerende og afstressende virkning på både krop og sjæl. En dejlig start på rejsen. Efter et ophold i den Blå Lagune kører vi til hotellet i Reykjavik, hvor vi bliver indlogeret. Aftensmad på egen hånd. Rejselederen er naturligvis behjælpelig med at finde spisested.

Reykjavik: Morgenmad på hotellet. I dag skal vi stifte bekendtskab med Reykjavik og byens attraktioner og historie. Med bus og til fods oplever vi byens berømte charme og livlige atmosfære. Vi stifter bekendtskab med Reykjaviks bykerne og dykker ned i byens historie og samtid. Vi besøger blandt andet den majestætiske Hallgrímskirkja – en kirke, som er bygget i futuristisk stil og rejser sig over byen. En af de mest omtalte og elskede seværdigheder. Se også Höfði, hvor USAs præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatsjovs mødtes for at afslutte den kolde krig, samt Bessastaðir den islandske præsidents officielle bopæl på den smukke halvø. Turen slutter ved den smukke Harpa koncertsal og konferencecenter i centrum af Reykjavík, som er designet af det danske firma Henning Larsen Architects i samarbejde med dansk-islandsk kunstner Ólafur Elíasson. Herefter er der tid på egen hånd i byen.

Den Gyldne Cirkel: Vi tager rundturen ”Den Gyldne Cirkel”, som er en islandsk klassiker, hvor vi på en og samme dag oplever nogle af Islands mest kendte attraktioner. Mød landets naturfænomener ved de varme kilder, blandt andet ved Geysir og det fantastiske vandfald Gullfoss. Det første stop er ved det majestætiske Gullfoss – ”det gyldne vandfald” – som ofte betegnes som Islands allersmukkeste. Vandfaldet har to etaper, og man kan komme helt tæt på de enorme vandmasser, som kaster sig ud over kanten og ned i ravinen. Lige i nærheden af Gullfoss findes det geotermiske Geysir-område med sine varme kilder og Islands mest aktive gejser, Strokkur. Med regelmæssige udbrud hvert femte minut får vi flere chancer for at opleve, når kilden kaster en imponerende kaskade af vand op mod himlen. Man kan vandre rundt mellem huller med boblende ler og dampende underjordiske kilder – og mærke jordens indre kræfter lige under jeres fødder. Næste stop på turen er den smukke nationalpark Thingvellir. Her samledes det islandske Alting, der er verdens ældste rigsdag, allerede i 900-tallet. Island ligger midt på sprækken mellem de europæiske og amerikanske kontinentalplader, og i Thingvellir er forkastningen, der dannes, når de to kontinenter langsomt flytter sig, særligt tydelig.

Det sydlige Island: Dages udflugt går i dag mod syd. I lavlandet på det sydlige Island møder vi frodige marker, mægtige vandfald, strande ved kysten, gletsjere og hyggelige små byer. Og så er det stedet, hvor den berømte Njáls saga fandt sted. Vi oplever naturskønne steder og områder, hvor landets historie blev formet. Vi får mulighed for at stifte bekendtskab med mange imponerende naturfænomener på denne dag. Fra Reykjavik kører vi sydpå mod Hvolsvöllur og senere videre mod vandfaldet Seljalandsfoss, hvor man faktisk kan komme ind bag selve vandfaldet. Turen fortsætter videre mod det større vandfald Skógarfoss, der er omgivet af en meget frodig grøn vegetation om sommeren, hvor man også kan komme helt tæt på foden af vandfaldet. Turen fortsætter til byen Vík på den sydlige kyst, hvor vi holder en frokostpause. I Víks omgivelser finder vi de imponerende sorte strande af vulkansand, et rigt fugleliv langs kystens klipper og særegne lavaformationer. En variationsrig dag fyldt med oplevelser og Islands kontraster.

Hjemrejse: Dagen starter tidligt, da vi har afgang fra Keflavik kl. 08.00. Ankomst Billund kl. ca. 12.45. I Billund venter bussen på os, og vi starter hjemturen mod vore hjembyer. 

Centerhotel Klöpp

3-stjernet hotel beliggende i centrum af Reykjavik med butikker og restauranter lige udenfor døren. Alle værelser med eget bad og toilet samt tv og internet. 

Centerhotel Klöpp
101 Reykjavik
Tlf. 00354 5958520

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle DTC

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Fakta om Island:

Island er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg. Landet har ca. 330.000 indbyggere og et areal på 103.000 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. (kilde: Wikipedia). Hovedstaden er Reykjavik.

Sproget: Islandsk er hovedsproget. Dansk er obligatorisk fremmedsprog i islandske grund- og gymnasieskoler. Mange foretrækker dog at tale engelsk. 

Valutaen er islandske kroner. Man kan ikke veksle til islandske krone hjemmefra da de danske banker ikke tilbyder dette. Når man kommer til Island kan islandske kroner hæves i bankerne, bl.a. i lufthavnen, såvel som i pengeautomater (ATM’s) rundt omkring i landet. VISA og MASTERCARD kan også bruges næsten alle steder. 

HUSK pas & gyldigt billedidentifikation.

Elektricitet - stik og strøm er af samme standart/type som i Danmark. Ingen adapter nødvendig. 

Klimaet er oceanisk, hvilket betyder milde vintre og kølige somre. Gennemsnitstemperatur i juli er 10-11ºC. I juli har Island næsten 24 timers dagslys, hvorimod det er mørkt det meste af dagen fra oktober til marts. Klimaet er betydelig mildere end de fleste andre steder på samme breddegrad. En varm havstrøm fører varme sydfra til Islands kyster.

 

Prisen inkluderer:

  • Fly Billund – Keflavik t/r
  • 4 x overnatninger
  • 4 x morgenmad
  • Besøg i Den Blå Lagune inkl. entré, håndklæde og drink
  • Alle nævnte udflugter
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
  • Transferbus til/fra Billund Lufthavn

 

Tillæg for eneværelse: 3.000,-

Anmeldelser af Island - med fly

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.18: Søren Overgaard, Vejle.

Vinder af gavekort pr.31.12.17: Ronald Thorhauge, Hurup Thy.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

17.798
Norge

Svalbard

Flyrejse
8.498
Færøerne

Færøerne med fly

Flyrejse
25.998
Grønland

Grønland

Flyrejse