Jubilæumsrejse - Harzen 

I anledning af Hanstholm Rejsers jubilæum har vi lavet denne rejse til Harzen. Harzen har i mange år - også mere end 20 år - været et yndet rejsemål, speciel for busrejsende. Her er skovklædte bjerge og flade nordtyske sletter. Et vidunderligt skattekammer af natur, kultur og historiske charmerende byer. På denne rejse bor vi i byen Braunlage, som ligger lige midt i Harzen på den gamle zonegrænse mellem Øst og Vesttyskland. Her bor vi på det super dejlige hotel Maritim Berghotel. Et godt udgangspunkt for hygge og festlig samvær som vil være omdrejningspunktet for denne rejse.

Afgange

Afrejse: 
02/11/2017
Hjemkomst: 
05/11/2017
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
2.798
Forespørg

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling går turen ned gennem Jylland og over grænsen til Tyskland. Vi fortsætter over Lüneburger Heide til det dejlige hotel i Braunlage, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. En dejlig middag venter os på hotellet.

2. dag: Efter morgenmaden kører vi en tur rundt i Harzen. Vi starter med at køre til Clausthal-Zellerfeld, den gamle by kendt for bjergdriften. Her var gruberne i mange år de vigtigste i Harzen. Vi har mulighed for at besøge det godt 100 år gamle "Bjergværksmuseum". Her kan vi besøge en mineskakt samt se de forskellige modeller, verdens første ståltrådstov og andre genstande fra bjergværksdriftens historie. Vi får en spændende rundvisning (entre ca 8,- euro). Turen går derefter videre til Hahnenklee, som ligger i 600 m højde. Her får vi mulighed for at besøge den nordisk prægede stavkirke fra 1908 og købe lidt frokost. Turen går videre til Okertalsperre, hvor vi holder en kort pause, før vi kører videre over Torfhaus tilbage til hotellet. Aftenen byder på jubilæums- og festmiddag med efterfølgende mulighed for en svingom.

3.dag: Efter morgenmaden tager vi på en lille rundtur i Harzen med bussen. Vi starter i St. Andreasberg, hvor vi ser nærmere på den gamle bjergby med de stejle og idylliske gader, de flotte træhuse med gavlsider af skifer, og klokketårnet fra 1688. Vi fortsætter til den sydvestlige ende af Harzen til Osterode, der er en hyggelig indkøbsby med spændende torveliv og kønne bygninger. Her i Osterode bliver der en pause til at købe frokost på en af de mange spisesteder eller i et af de elegante kaffehuse. Herfra videre til Herzberg, forbi Scharzfeld, hvor ruinen af en gammel borg ligger på dolomitklippen over Oderdalen. Før vi kommer tilbage til hotellet, holder vi en lille pause ved Oderstausee. Vi er ved hotellet i god tid før aftensmaden.

4. dag: Hjemrejse. Efter morgenmaden er det blevet tid til at forlade Harzen og sætte kursen nordpå igen. Der bliver tid til en indkøbspause ved grænsen, inden turen går til vore hjembyer

 

Hotel Maritim Berghotel ****

Super dejligt og elegant 4-stjernet hotel omgivet af en smuk skov i Harzens Nationalpark. Beliggende for foden af Wurmberg - Harzens næststørste bjerg. Hotellet har en dejlig restaurant, panoramabar, Old English Pub og natclub. Her er inden- og udendørs swimmingpool og sauna til fri afbenyttelse. Alle værelser har balkon, minibar, bad, toilet, hårtørrer og SAT-TV/radio og gratis WI-FI.

Hotel Maritim Berghotel****
Am Pfaffenstieg 1
38 700 Braunlage
Tlf.: 0049 55208050

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Prisen inkluderer:

  • 3 x overnatning i Braunlage
  • 3 x morgenbuffet
  • 2 x aftensmad
  • 1 x festmiddag
  • En lille overraskelse
  • Musikaften
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg for eneværelse: 400,-

Anmeldelser af Jubilæumsrejse Harzen

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

3.698
Tyskland

Dresden

Busrejse
2.898
Tyskland

Harzen

Busrejse
2.798
Tyskland

Schwalenberg

Busrejse

Rejsekatalog 2017

Rejsenyheder 2017