25 års Jubilæumsrejse 

Stettin, Polen

I 2022 kan Hanstholm Rejser fejre 25 års jubilæum. Nogle af de første rejser gik til Stettin i Polen, og derfor skal jubilæumsrejsen selvfølgelig gå dertil. Rigtig meget har ændret sig siden de første rejser i 1997, men vi glæder os til at gense byen og har sammensat et lille hyggeligt program, som bringer os rundt i byen og samtidig giver god tid til hygge og samvær, hvilket vil være omdrejningspunktet for denne rejse. Vi skal bo på det dejlige Radisson Blu Hotel, som ligger lige midt i Stettin. Herfra kan man nemt færdes på egen hånd i byen, hvis man ønsker det. Lige ved siden af hotellet ligger f.eks. et fint indkøbscenter og Cafe 22, hvorfra man har en flot udsigt over byen. Man kan også benytte sig af hotellets mange gode faciliteter eller gå en tur i en af byens mange parker.

 

Highlights:

  • Spændende byrundtur i Stettin
  • Super centralt og lækkert hotel
  • Festaften med mulighed for en sving-om
  • SPA-afdeling på hotellet

Afgange

Afrejse: 
03/11/2022
Hjemkomst: 
06/11/2022
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
3.298
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling går turen ned gennem Jylland og det nordlige Tyskland, inden vi krydser grænsen til Polen. Tæt på grænsen mellem Tyskland og Polen ligger Stettin. Efter ankomsten venter en middag på hotellet.

2. dag: Stettin. Efter morgenmaden kører vi en tur rundt i Stettin. Stettin er hovedbyen i regionen Pommeren og ligger smukt ved Oderfloden. Byen har mange fine seværdigheder og ikke mindre end 20% af byen er grønne områder, så der er rig mulighed for nogle gode gåture. Bussen og rejselederen tager os med rundt til nogle af byens forskellige seværdigheder med stop undervejs. Om eftermiddagen har vi tid til at hygge os på egen hånd - måske til en tur i poolen, måske lidt shopping eller måske en kop kaffe på 11. etage med en helt fantastisk udsigt. Aftenen byder på jubilæums- og festmiddag med efterfølgende mulighed for en svingom.

3. dag: Ud i det blå. Efter morgenmaden tager vi igen på en lille rundtur. Vi ser de ting, som vi ikke nåede i går og kører også en tur ud af byen og ser nærmere på nogle af de omkringliggende omgivelser. Vi er tilbage ved hotellet først på eftermiddagen, så vi har god tid til at se os lidt omkring på egen hånd før aftensmaden.

4. dag: Hjemrejse. Efter morgenmaden er det blevet tid til at forlade Polen og sætte kursen nordpå igen. Der bliver tid til en lille indkøbspause ved grænsen, inden turen går til vore hjembyer

 

Radisson Blu

Super dejligt og elegant 4-stjernet hotel beliggende i hjertet af Stettin. Hotellet har mange gode faciliteter, bl.a. indendørs pool, spa afdeling, restaurant, lobbybar, konditori og hyggelig bar på 11. etage med udsigt over Stettin. Alle værelser har bad, toilet, hårtørrer og tv og gratis WiFi.

Radisson Blu
Plac Rodła 10
70-419 Szczecin
Tlf. +48 91 359 55 95

 

Prisen inkluderer:

  • 3 x overnatning i Polen
  • 3 x morgenbuffet
  • 2 x aftensmad
  • 1 x festmiddag
  • 1 x frokost
  • En lille overraskelse
  • Musikaften
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse: 600,-

Anmeldelser af Jubilæumsrejse

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

4.198
Polen

Zbaszyn

Busrejse
4.198
Tyskland

Rügen

Busrejse
4.398
Polen

Barlinek

Busrejse