Tyskland - Juleaften i Hamburg 2023

Har du lyst til at fejre juleaften i samvær med andre - eller har du bare lyst til at lade andre stå for julemiddagen? Så tilbyder vi i år denne dejlige juleaftenstur til Hamburg. Hamburg er en rigtig hyggelig juleby og ligger ikke langt fra Danmark. Her er gode muligheder for afslapning og hygge. Vi bor på det dejlige hotel Hamburger Bergedorf i den gamle bydel Bergedorf - tæt ved Bergedorf slot og park. Hamborg summer af atmosfære og liv og gode shoppe muligheder. Her er rig mulighed for en hyggelig jul.

 

Highlights:

  • Gåafstand til Bergedorf slot og park
  • Udflugt til den romantiske by Stade
  • Julemarked i Hamburg
  • Julemarked ved Bergedorf Slot
  • Hyggeligt samvær med andre i uformelle rammer.
  • Lad andre lave julemiddagen.

 

PROGRAM:

1. dag: Udrejse - Hamburg. Efter endt opsamling holder vi dagens første pause, hvor vi får en kop kaffe og et rundstykke ved bussen. Herefter kører vi med passende pauser, til vi ankommer til Hamburg. Vi kører til den gamle bydel i centrum af Hamburg, hvor vi får en lille byrundtur med bussen og på gåben med rejselederen. Vi har også lidt tid på egen hånd, før vi tager til hotellet i udkanten af Hamburg. Her får vi en velkomstdrinks og en dejlig middag og kan efterfølgende hygge os på hotellet.

2. dag: Bergedorf - Juleaften. Efter et righoldigt morgenbord er der tid til at se nærmere på området, som vi bor i. Vi bor lige i centrum af forstaden Bergedorf, så det er muligt at gå rundt til byens seværdigheder. Der vil være en gåtur med rejselederen, hvorefter det bliver god tid til at opleve julemarkedet ved Bergedorf Slot, de mange juleboder, spise frokost eller bare indsnuse julestemningen.  Det er juleaften, så hotellet byder på en festlig julemiddag/buffet. Vi hygger os med samvær efter middagen.

3. dag: Stade - Altes Land. Vi sover lidt længere og får tid at nyde den lækre morgenbuffet, før vi begiver os ud på en hyggelig udflugt først til den gamle by Stade. Her går vi en tur i byen med rejselederen, inden vi fortsætter turen gennem "Altes Land" syd for Elben. Tilbage på hotellet venter en dejlig middag.

4. dag: Hjemrejse. Efter et godt morgenmåltid kører vi hjemover op af formiddagen. Vi holder passende pauser undervejs, bl.a. en pause ved grænsen for indkøb og frokost. Vi regner med at være hjemme sidst på eftermiddagen/først på aftenen.

 

Hotel H4 Hamburg Bergedorf

Dejligt 4-stjernet hotel, centralt beliggende i Bergedorf - en forstad til Hamburg. Hotellet er moderne indrettet og har elevator, en rigtig hyggelig bar og samt restaurant. Her er en behagelig og venlig atmosfære. Alle værelser er komfortabelt indrettet og med eget bad, WC og TV.  

Hotel H4 Hamburg Bergedorf
Holzhude 2
21029 Hamborg
Tlf. +49 4072595-0

https://www.h-hotels.com/de/

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

Prisen inkluderer:

  • 3 x overnatning
  • 3 x morgenbuffet
  • 3 x aftensmad
  • 1 velkomstdrink
  • 1 lille julegave
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse: 600,-

Anmeldelser af Juleaften i Hamburg

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

3.698
Tyskland

Harzen - Juletur

Busrejse