Østrig - Kaiserwinkel - Tyrol

Rejsen for børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre - og alle andre.

Lige ved den smukke bjergsø, Walchsee og i de østrigske alper i Tyrol ligger det dejlige og børnevenlige hotel Bellevue. Tyrol er den region i Østrig, hvor befolkningen gør mest for at værne om de nationale traditioner. På denne tur er der lagt vægt på muligheden for at udfordre området med stor hensyn til, hvad man som barn kan ønske sig. Her er masser af aktiviteter, specielle børnemenuer, piratlegeplads, børneswimmingpool, legeplads, udlejning af robåde på søen m.m. Her er forskellige typer værelser - f.eks. er der mulighed for flere opredninger. Udflugterne er tilrettelagt således både børn, unge og voksne kan hygge sig og nyde ferien sammen. 

Afgange

Afrejse: 
26/06/2017
Hjemkomst: 
02/07/2017
Antal dage: 
7
Pris uden tilkøb: 
5.198
Forespørg

Highlights

  • Skønt hotel med charme og høj service
  • Fri benyttelse af alle faciliteter
  • Besøg Steinplatte med den spændende udsigts platform
  • Oplev Den kløvede sten og smuglerstien
  • Besøg på den økologiske gård i smukke omgivelser
  • Se sølvminen i Schwarz
  • Smuk beliggenhed ved den varmeste badesø i Tyrol
  • Valgmenu og mange faciliteter på hotellet

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi når overnatningshotellet i Midttyskland.

2. dag: Efter morgenmaden kører vi videre sydpå med retning mod den østrigske grænse. Undervejs er der passende pauser, inden vi sidst på eftermiddagen kommer til det dejlige hotel ved Walchsee. Her bliver vi indkvarteret før vi får aftensmad.

Steinplatte: Efter morgenmadsbuffet tager vi på en dejlig tur til Waidring, Steinplatte. Vi tager kabinebanen op i bjergene til Kammerköralmen (pris ca 18,- euro for kabinebanen). Udover et udskænkningssted og spændende udsigtsplatform udover afgrunden og bjergene, er her også et kæmpe lege-og udforskningsområde med Trias tiden som inspiration. Her er dinosaurer i fuld størrelse, forsteninger, badesø, legeplads og meget mere. Mange oplevelser venter i bjergene.

Kobber/ Sølvmine i Schwaz: Vi tager en tur til Schwaz, hvor man siden middelalderen har udvundet sølv og kobber. På et tidspunkt var det en af verdens vigtigste sølvminer. Vi kører med den lille grubebane ca. 800 meter ind i bjerget og får en rundvisning i de gamle minegange (entre ca. 17,- euro voksne og ca. 10,- euro børn). Rundvisningen tager ca. 90 min. Her er temperaturen året rundt 12 grader, og man kan låne en jakke på stedet. Ellers vil en varm trøje være en god ide. For at holde grundvandet væk opførte man i 1700 tallet et sindrigt system af vandhjul under jorden, der stadig er bevaret.

Gårdbesøg: Vi kører igennem den smukke Kohlental til Oberndorf nær skisportsbyen Kitzbühl. Her skal vi besøge den økologiske bondegård Müllnerhof. Her er rundvisning i den gamle gård, der går tilbage til 1706 og hører om det traditionelle landbrug i Tyrol. Vi skal også høre om skovbrug, jagt og dyreholdet og se de maskiner, der anvendes i dag og før i tiden. I dag er gården udvidet med egen produktion af røget skinke, ost og snaps, som der naturligvis er mulighed for at smage.

Den kløvede sten og smuglerstien: Vi kører ud til Valfartskirken Maria Klobenstein, hvor der ligger en kæmpestor sten, der er kløvet i to, som med en økse. Herfra går en sti ud på en kort strækning til en lang hængebro, som går over et fint vandløb. Har man energi, kan man fortsætte ad en skovsti til ”smuglerstien”, hvor der blev bragt ulovlige varer til og fra Tyskland bl.a. under 2. verdenskrig.

Sommer Rodel bane: Ca. 5 km. fra hotellet ligger en sommer ”bobbane” eller Rodelbane. Her kan man alene eller sammen med en voksen køre ned. Her er også en forlystelsespark for foden af banen. Der betales for de enkelte forlystelser på stedet.

Tyroleraften: En aften arrangerer hotellet en musik/tyroleraften.

6. dag: Hjemrejse. Efter hotellets righoldige morgenbuffet forlader vi hotellet for denne gang. Vi kører turen gennem Østrig til Midttyskland, hvor vi skal overnatte og have aftensmad.

7. dag: Hjemkomst. Efter morgenmaden kører vi hjemover mod den dansk/tyske grænse. Efter en indkøbspause kører vi op gennem Jylland og regner med at være ved vore hjembyer hen på aftenen.

Hotel Bellevue****

Hotellet ligger i de smukkeste omgivelser, tæt på Walchsee og byen af samme navn. Der er mange gode faciliteter som frit kan benyttes bl.a. indendørs- og udendørs swimmingpool, spabad, saunalandskab, spillerum, fitness rum, keglebane mm. Der er direkte adgang til en af de varmeste badesøer i Tyrol, Walchsee. Alle værelser har balkon, bad, wc, TV, hårtørrer m.m. 

Hotel Bellevue****
Johannesstrasse 20
6344 Walchsee
Tlf.: 0043 53745731

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Prisen inkluderer:

  • 2 x mellemovernatning i Tyskland
  • 4 x overnatning på 4 stjernet hotel i Østrig
  • 6 x morgenbuffet
  • 2 x aftensmad
  • 4 x aftensmad med valgmenu
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus 

Børnerabat: Gælder børn på værelse med 2 fuldt betalende.
0-2 år: 4500,-
3-12 år: 2000,-
13-16 år: 1000,-

Tillæg for eneværelse: 700,-

Anmeldelser af Kaiserwinkel - Tyrol

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

6.398
Østrig

Erpfendorf - Tyrol

Busrejse
6.098
Østrig

Saalbach

Busrejse
6.198
Østrig

Imst

Busrejse

Rejsekatalog 2017

Rejsenyheder 2017