USA - New York

New York er en hel verden for sig. En gigantisk by med utallige muligheder og et fascinerende kludetæppe af kulturer. Og én af verdens mest betydningsfulde byer. Med hjemsted for FN er den også en diplomatisk by. New York består af 5 forskelligartede bydele med Manhattan som New Yorks sjæl. Her bor kunstnere og forretningsfolk, kinesere og afroamerikanere, jøder og katolikker, over- og underklasse. New York er et patchwork af kvarterer, som konstant skifter ansigt. En hel verden er repræsenteret her - og det på et stykke jord på størrelse med Bornholm.

 

 

Afgange

Afrejse: 
23/05/2019
Hjemkomst: 
28/05/2019
Antal dage: 
6
Pris uden tilkøb: 
11.995
Forespørg
Afrejse: 
27/09/2019
Hjemkomst: 
02/10/2019
Antal dage: 
6
Pris uden tilkøb: 
11.995
Bestil

Highlights

  • Se Frihedsgudinden
  • Vi besøger Wall Street
  • Se nyheden High Line Park – en park på gammel jernbane 7 meter over jorden
  • Inkl. entre til 9/11 Museum og Empire State Building
  • Tid på egen hånd i storbyen
  • Centralt hotel på Manhattan
  • GRATIS parkering i Billund
  • Dansk rejseleder

 

PROGRAM:

1. dag: Ankomst New York. Vi mødes i Billund Lufthavn, hvor rejseleder byder velkommen. Afrejse fra Billund kl. 10.10 mod Amsterdam og derfra videre til New York. Ved ankomsten køres til vores hotel for indtjekning og overnatning.

2. dag: Central Park - Rockefeller Center Top of the Rock - Times Square. Vi starter dagen i Central Park, som er New Yorks største offentlige have. Allerede tilbage i 1811 blev parken planlagt, og den blev indviet i 1873. Det er en ægte folkepark, og her kan man tage et hvil væk fra de mange indtryk i New York. Haven er indrettet med inspiration fra mange af verdens lande. Man kan vandre i et vildt skovlandsskab. Sejle under små snørklede broer i gondoler. Tage solbad på klipper i vandkanten. Eller vandre gennem en pragtfuld blomsterhave. På parkens vestside, lige over for de legendariske ”Dakota” lejligheder, ligger de såkaldte Strawberry Fields. Her boede John Lennon, og her blev han skudt. Et mindesmærke for Lennon-pilgrimme fra hele verden. Efter et hvil i Central Park, er det tid til flere oplevelser. Vi skal ind i Rockefeller Center og tager til toppen ”Top of the Rock”. Rockefeller Center er et kompleks af 19 kontor- og forretningsbygninger i hjertet af Midtown på Manhattan. Det er bl.a. her, at USA's største indendørs teater Radio City Music Hall befinder sig. Vi tager dog til toppen og skal nyde den fantastiske udsigt fra Top of the Rock. Her er der 360 grader udsigt over New York. Udsigten kan ikke beskrives, den skal opleves. Times Square er vel nærmest centrum i New Yorks teaterområde og et af de mest levende steder i New York. Kvarteret er opkaldt efter den store New Yorker-avis, som tidligere residerede på pladsen. En stor del af området er nu anlagt som fodgængerzone og er udstyret med borde og stole. Herfra nyder både turister og New York’ere et spektakel af neonreklamer og lysaviser. Og ikke mindst de velkendte teater-etablissementer på Broadway i dette livlige og sofistikerede område. Times Square er et godt sted at indtage middagen. Der findes både fast food, italiensk, amerikansk, fransk, græsk, puertoricansk gastronomi - og det afspejler de mange etniske grupper, der lever i New York.

3. dag: Sejltur til Ellis Island – Frihedsgudinden - 9/11 Memorial - Wall Street. Vi lægger ud med en flot sejltur fra det vestlige Manhattan; det er som om skyskraberne rejser sig direkte fra havet. Vi besøger både Frihedsgudinden og Ellis Island, som var immigrationsmodtagelse for millioner af indvandrere.  Vi fortsætter med en gående byrundtur i Lower Manhattan. Her ser vi The Financial District med Wall Street, den berømte tyr, World Financial Center med den blændende Winter Garden og naturligvis børsen. Vi kommer også forbi ”Ground Zero”, og vi besøger 9/11 Memorial. Hvem husker ikke den skæbnesvangre dag, hvor nogle af verdens største skyskrabere styrtede sammen ved terrorangrebet d. 11. september 2001. Hele verden kiggede chokeret med på tv, da World Trade Center langsomt faldt sammen. Symbolet på den nye verdens handlekraft, vitalitet og kreativitet sank for en stund sammen. Katastrofen og ofrene bliver husket og mindet i 9/11 Memorial, der giver et tilbageblik i rædslernes terrordag med angrebet på World Trade Center. New Yorks nye vartegn, One World Trade Center med tårnet Freedom Tower, byens absolut højeste bygning med sine 541 meter, står i dag på selv samme sted. I New York har kreativiteten frit spil – og det er netop i byens potens og handlekraft, at New York igen har rejst sig.

4. dag: High Line Park - Tid på egen hånd. Efter morgenmad på vores hotel, er det tid til at opleve en forholdsvis ny attraktion i New York – nemlig High Line Park. The High Line Park er endnu en af New York´ernes grønne åndehuller. Men det er ikke en hvilken som helst park. Det er en park, som er placeret syv meter over jorden. En tidligere gammel jernbane, som alligevel bare stod og var grim. Nu er det en bypark med grønne træer, der over mere end to kilometer snor sig tæt forbi gamle industribygninger, smarte kontorlandskaber og hippe lejligheder i ægte Newyorkerstil. Du kommer her til at opleve New Yorks skyline fra en helt ny vinkel. Eftermiddagen har vi sat af til lidt oplevelser på egen hånd, måske trænger I til at puste lidt ud og blot nyde livet på en fortovscafe – muligheden for at gøre lidt indkøb er også tilstede. Vores rejseleder er naturligvis behjælpelig med mange gode råd, og I kan også vælge at tage på museum med rejselederen.

5. dag: Tid på egen hånd - Afgang mod lufthavnen. Hele formiddagen er til fri disposition til de sidste indkøb på 5th Avenue eller Times Square. Måske er det endnu en seværdighed, der kalder, eller hvad du end har lyst til. Rejselederen står klar med gode tips og ideer. Om eftermiddagen kører vi til lufthavnen og flyver retur til Danmark.

6. dag: Hjemkomst til Danmark. Vi ankommer til Billund og siger tak for denne gang – mange oplevelser rigere.

 


The Night Hotel Times Square ****

Dette hotel er beliggende i hjertet af Midtown Manhattan, og kun ½ blok fra Times Square, så en rigtig god beliggenhed. Der er gratis WiFi på hotellet. Alle værelser har tv og naturligvis eget bad/toilet.

THE NIGHT HOTEL TIMES SQUARE ****
157 West, 47th Street
New York, NY 10036
USA

 

 

 

 

FLYTIDER:

23. maj
Afrejse Billund kl. 10.10. Ankomst Amsterdam kl. 11.20
Afrejse Amsterdam k. 13.25. Ankomst New York kl. 15.25

27. maj
Afrejse New York kl. 19.43. Ankomst Amsterdam kl. 09.15 (28. maj)

28. maj
Afrejse Amsterdam kl. 10.10. Ankomst Billund kl. 11.15

--

27. september
Afrejse Billund kl. 10.10. Ankomst Amsterdam kl. 11.20
Afrejse Amsterdam k. 13.25. Ankomst New York kl. 15.25

1. oktober
Afrejse New York kl. 19.43. Ankomst Amsterdam kl. 09.15 (2. oktober)

2. oktober
Afrejse Amsterdam kl. 10.10. Ankomst Billund kl. 11.15

 

TILLADT BAGAGE: 12 kg håndbagage + 23 kg

KOPI AF PAS: Vi beder om tilsendelse af kopi af dit/jeres pas indenfor de næste 8-10 dage.

ESTA: Husk at søge om indrejsetilladelse til USA. Se vedhæftede vejledning.

 

Rejsen gennemføres i samarbejde med Ans Rejser

 

************************************************

Fakta om New York City:

New York - også kendt som "The Big Apple" og "Byen der aldrig sover" - består af 5 bydele: Bronx, Manhattan, Queens og Staten Island. Befolkningstallet er ca. 8,3 millioner. Det kan også nævnes at ca. 40 millioner udenlandske og amerikanske turister besøger New York hvert år. Som turist er det også rart at vide at New York er blandt de sikreste byer i USA. Ud af 216 byer i USA med en befolkning på mere end 100.000 indbyggere i 2002, lå byen nummer 197 i antallet af forbrydelser.

Klimaet: New York ligger på samme breddegrad som bl.a. Napoli og Madrid, men klimaet i New York er ganske anderledes p.g.a. især vindretningen fra det indre nordamerikanske kontinent, der bringer kold luft. New York har kolde vintre, men byens placering ved kysten holder temperaturen lidt højere end længere inde i landet, og dermed får byen et forholdsvis moderat snefald på omkring 60-80 cm årligt. Forår og efterår i New York kan være variere fra kolde og snerige til varme og fugtige. Sommeren i New York er varm og fugtig med i gennemsnit 18 til 25 sommerdage om året, hvor temperaturen er 32 °C eller højere.

Elektricitet: Strømspændingen i el-nettet er anderledes i USA i forhold til i Europa. Der er 120 volt i de nordamerikanske stikkontakter i modsætning til de 230 volt, som vi har her i Europa. Samtidig har selve kontakterne flade og aflange ben i stedet for runde ben, som vi kender det her i Europa.  Så det er en god ide at købe en adapter inden rejsen, så du kan oplade din mobiltelefon, computer, digitalkamera m.m.

 

 

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Billund – New York t/r
  • Ophold i dobbeltværelse
  • 4 x morgenmad
  • Transport og udflugter i følge program
  • 4 dages metrocard – ubegrænset kørsel
  • Entré til Top of the Rock
  • Sejltur til Ellis Island & Frihedsgudinden
  • Entré til 9/11 Memorial og Museum
  • Engelsktalende lokalguider
  • Dansk rejseleder
  • Parkering i Billund Lufthavn
  • Alle skatter, afgifter og bidrag til Rejsegarantifonden

Tillæg for eneværelse: 3.995,-

Anmeldelser af New York

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 31.12.18: Hugo Serup, Struer.

Vinder af gavekort pr. 30.06.18: Søren Overgaard, Vejle.

Vinder af gavekort pr.31.12.17: Ronald Thorhauge, Hurup Thy.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

25.998
Grønland

Grønland

Flyrejse
16.998
Norge

Svalbard

Flyrejse
9.998
Island

Island - med fly

Flyrejse