Norske Fjelde - Rundrejse
Tag med på en smuk rundrejse i Vestland og Telemark. Stejle fjelde, brusende vandfald og majestætiske norske fjorde samt stille søer er noget at det, som denne rejse byder på. Vi bor på charmerende og historiske hoteller, som alle har noget unikt at byde på. Nyd hjemrejsen med Fjordlines flotte krydstogtskib fra Bergen til Hirtshals.
Highlights
- Kom tæt på den betagende norske natur
- Bo på 3 charmerende og historiske hoteller
- Smuk sejltur på Hardangerfjorden
- Norges mest besøgte vandfald – Steindalsfossen
- Vøringsfossen med sit imponerende fald
- Ophold i det centrale Bergen
- Tur med Fløibanen i Bergen
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse - Vrådal. Efter endt opsamling kører vi til Hirtshals, hvorfra vi skal sejle kl. 12.15 til Kristiansand. Vi nyder en frokostbuffet ombord (inkluderet), mens vi sejler mod Norge. Efter ankomst til Norge kører vi straks videre til Straand Hotellet i Vrådal, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad. Hotellet ligger smukt ned til søen Nisser, så en lille aftentur til søen kan anbefales.
2. dag: Vrådal – Grimdalstunet - Sejltur. Efter morgenmaden tager vi en udflugt i området. Vi kører langs søen Vråvatn op gennem fjeldpasset Bjørnvannspasset og fortsætter ind over højfjeldet til Anne Grimdalens Minde/Grimdalstunet. Anne er en af Norges mest kendte billedhuggere, og Grimdalen er hendes barndomshjem. Stedet består af et fascinerende hus fra middelalderen og en udstillingsbygning med en del af hendes flotte og livagtige skulpturer. Herfra går turen ned til den hyggelige by Dalen, hvor vi holder en pause. Tilbage i Vrådal tager vi en hyggelig sejltur på Nisser søen med båden FRAM (inkluderet), som er en ombygget slæbebåd, som nu fungerer som historisk og fin turistbåd. Aftensmad på hotellet.
3. dag: Hardangervidda – Vøringsfossen - Stalheim. I dag tager vi afsked med Vrådal og køre nordpå mod Stalheim. Vi kører med passende pauser igennem det varierende landskab langs Hardangervidda Nationalpark og gør holdt ved vandfaldet Vøringsfossen, som er et af Norges mest kendte vandfald med et fald på 145 m. Herfra går turen til Stalheim Hotel, som har en betagende beliggenhed. Vi bliver indkvarteret og får aftensmad på hotellet.
4. dag: De norske fjorde. Efter morgenmaden kører vi en panorama-tur i det enestående landskab. Vi kører mod nord for at udforske område langs den smukke Sognefjord. Vi nyder de unikke omgivelser, holder passende pauser og benytter et par mindre indenrigsfærger. Med store indtryk i bagagen tager vi retur til hotellet i Stalheim. Aftensmad på hotellet.
5. dag: Hardangerfjorden – Steindalsfossen - Bergen. Når morgenmaden er spist, og bussen pakket kører vi mod Lofthus ved Hardangerfjorden, hvorfra vi skal sejle til Odda (inkluderet). En smuk sejltur på ca. 1,5 time på Hardangerfjorden. Efter turen til vands kører vi videre i de smukke omgivelser mod Steindalsfossen, som er et af Norges mest besøgte vandfald – bl.a. fordi man kan gå en tur bagom vandfaldet. Herfra går turen mod Bergen, hvor vi skal overnatte på Augustin Hotel – Bergens ældste familiedrevne hotel. Hotellet ligger i centrum af Bergen, så der er gode muligheder for en gåtur i byen efter middagen på hotellet.
6. dag: Bergen - Fjordline. I dag skal vi sejle med Fjordline fra Bergen kl. 13.30, men inden vil vi tage en byrundtur til fods i Bergen. Vi besøger bl.a. det gamle og fascinerende havneområde Bryggen samt ser byen fra oven efter en tur med Fløibanen (inkluderet). Herefter kører bussen og til færgeterminalen, hvor vi går ombord på Fjord Lines flotte krydstogtskib. Vi får tildelt vores kahytter, og mødes senere til aftenbuffet (inkluderet).
7. dag: Hjemkomst. Efter en god nats søvn og en tidlig morgenbuffet (inkluderet) ankommer vi til Hirtshals, hvorfra vi kører mod vores opsamlingssteder.
Straand Hotel
Straand Hotellet er beliggende i et af de smukkeste områder i Telemarken lige ned til søen Nisser og omgivet af fjelde. Hotellet har egen restaurant og bar og flere hyggelige opholdsrum/stuer i traditionel norsk stil. Alle værelser har eget toilet og bad. Gratis WiFi.
Straand Hotel går tilbage til 1864 og drives i dag af femte generation af Straand-familien. Hotellet lægger vægt på stor gæstfrihed og god service.
Straand Hotel
Kviteseidvegen 1698
3853 Vrådal
Tlf. +47 35 06 90 00
Stalheim Hotel
Stalheim Hotel ligger i naturskønne omgivelser med udsigt over Nærøydalen. Hotellet har en unik beliggenhed højt på fjeldet, som giver en fantastisk panoramaudsigt. Hotellet har egen restaurant og opholdsrum/stuer i traditionel norsk stil. Alle værelser har eget toilet og bad. Gratis WiFi.
Stalheim Hotel blev bygget i 1885 og siden 1927 med familien Tønneberg som indehavere. Beliggenheden og gæstfriheden er meget værdsat af gæsterne.
Stalheim Hotel
Stalheimsvegen 131
5715 Vossestrand
Tlf. +47 56 52 01 22
Augustin Hotel
Augustin Hotel ligger i det centrale Bergen med oplevelser lige udenfor døren. Et hotel som flot blander den moderne stil med den traditionelle norske stil. Hotellet har originale malerier og skulpturer af norske kunstnere. Hotellet har egen restaurant og bar samt fitnesscenter. Alle værelser har eget toilet og bad. Gratis WiFi.
Augustin Hotel har været i samme familie i fire generationer og havde i 2019 100 års jubilæum og er dermed Bergens ældste familiedrevne hotel. Ingen af værelserne er ens, og kunstsamlingen er stor.
Augustin Hotel
C. Sundts Gate 22
5004 Bergen
Tlf. +47 55 30 40 00


Fjordline
Fjordlines krydstogtskib MS Bergensfjord / MS Stavangerfjord er de første store cruisefærger i verden, som drives helt og holdent af miljøvenlig naturgas. Færgerne har restaurant, cafeteria, cafe, lounge, bar og tax-free shop. Der er plads til ca. 1.500 passagerer. Alle kahytter har eget toilet og bad.
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Viborg - Ålborg - Hirtshals
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro
Se vores opsamlingsskema - klik her
Gratis pladsbestilling - læs her
OBS: Mange nordiske hoteller modtager ikke kontanter. Kun betalingskort.
Prisen inkluderer:
- Færge Danmark-Norge t/r
- 5 x overnatning på hotel
- 1 x overnatning på skib (indvendig dob.kahyt)
- 6 x morgenmad
- 1 x frokost
- 6 x aftensmad
- Sejltur på søen Nisser
- Sejltur på Hardangerfjorden
- Tur med Fløibanen i Bergen
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg eneværelse: 2.000,-
Tillæg udvendig dobbeltkahyt: 250 pr. person
Tillæg udvendig enkeltkahyt: 350 pr. person
OBS: Mange nordiske hoteller modtager ikke kontanter. Kun betalingskort.
Anmeldelser af Norske Fjelde
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg