Nytårsaften - Slukefter Kro - Danmark
Tag med på en festlig og hyggelig nytårstur til Slukefter Kro ved Vojens, hvor den kongelige privilegerede kro danner de perfekte rammer om en fantastisk nytårsaften med stor festmiddag, musik og dans. Slukefter Kro er kendt for velsmagende mad, flotte historiske rammer og god stemning. Her er masser af muligheder for at komme godt ind i det nye år.
Highlights:
- Festligt samvær med andre
- Nytårsfest med musik og dans
- Bytur til Haderslev
- 5 retters gourmet middag med vin/øl/most menu
- Hyggelig dansk krostemning
- Brunch nytårsdag
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse - Slukefter. Vi starter fra Thisted kl. 11.00. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til Slukefter Kro. Her bliver vi indkvarteret og får herefter kaffe/the med dejlig kage fra husets konditor. Der bliver tid til hygge og afslapning, før vi skal have en lækker 3-retters middag efterfulgt af kaffe/the med småkager og knas.
2. dag: Haderslev - Nytårsaften. Vi nyder morgenmaden på kroen, derefter tilbyder vi en lille køretur med bussen til Haderslev by, hvor vi får tid til en gåtur i den gamle bydel med det flotte torv og brostensbelagte gader. Vi kan se den imponerende domkirke og havnepromenaden. Vi skal tilbage til Slukefter Kro, hvor vi får en klassisk frokostanretning med masser af lækkerier. Om eftermiddagen bydes der på kaffe/the og hjemmebag. Der er tid til et lille hvil, før vi mødes til en velkomstdrink og Dronningens nytårstale. Derefter er der 5-retters gourmetmenu med tilpasset vin/øl/most menu. Der er hyggemusik under middagen. Efter middagen er der kaffe/the og lidt sødt på buffet. Live musik og dans til kl. 01.30 afbrudt af bobler og kransekage og ”Godt Nytår”. Der er lagt op til en hyggelig og festlig nytårsaften.
3. dag: Nytårsdag - Hjemrejse: Efter en skøn nytårsaften er det muligt at sove længe og derefter nyde den store nytårsbrunch, før vi starter hjemturen sidst på formiddagen.
Slukefter Kro
Hyggelig traditionel dansk kro fra 1761, restaureret for få år siden. Her er gastronomiske oplevelser ud over det sædvanlige. Værelserne er kroværelser, med enkelt indretning. Alle med bad/toilet og TV
Slukefter Kro
Tøndervej 16, Vedsted
6500 Vojens
Tlf: +45 74545230
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro
Prisen inkluderer:
- 2 x overnatning
- 1 x 3-retters menu
- 1 x morgenbuffet
- 1 x frokost
- 3 x kaffe/the med sødt
- Velkomstdrink
- 5-retters gourmetmenu med vin/most/øl menu
- Bobler og kransekage
- Nytårsfest med levende musik og mulighed for dans
- 1 x nytårsbrunch
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- 4-stjernet bus
Tillæg eneværelse: 1.200,-
OBS: Køres uden rejseleder
Anmeldelser af Nytårsaften i Danmark
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg