Kroatien - Opatija

Skøn rejse til Opatija, hvor vi bor på 4-stjernet luksus hotel, som ligger lige ned til strandpromenaden og Adriaterhavet. Her er der rig mulighed for at nyde ferien, gå ture langs Adriaterhavet, benytte hotellets mange faciliteter, tage med på udflugterne eller bare være afslappet ved hotellets pool.

Opatija ligger i Kvarnerbugten på halvøen Istrien og er kendt for sit krystal blå badevand. Byen tiltrækker mange turister hvert år, som kommer for at nyde det lune klima, den friske luft og de flotte omgivelser. Opatija har en smuk og livlig strandpromenade, hvor man kan gå en aftentur og mærke byens atmosfære. Byen kaldes Adriaterhavets perle og er en af Kroatiens mest populære feriebyer.   

Afgange

Afrejse: 
19/08/2017
Hjemkomst: 
27/08/2017
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
7.298
Forespørg
Afrejse: 
09/09/2017
Hjemkomst: 
17/09/2017
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
6.998
Bestil

Highlights

  • Fantastisk hotel med udsigt over Kvarner-bugten
  • Strandpromenaden "Lungomare" lige udenfor døren
  • Alle værelser med balkon og udsigt
  • Indendørs og udendørs pool
  • Håndklædeservice ved poolen
  • Bådtur langs kysten
  • Øen Krk med hyggelige kystbyer
  • Plitvicka Nationalpark med mange vandfald
  • Hyggelig lystbådehavn ved hotellet
  • Vinbonde besøg
  • Godt klima

 

PROGRAM:

1. dag: Når alle er samlet kører vi med passende pauser til vi når overnatningshotellet i Sydtyskland. Vi indkvarteres og får aftensmad.

2. dag: Vi fortsætter turen efter morgenmaden og kører gennem det smukke Østrig til Opatija i Kroatien. Efter ankomst og indkvartering får vi aftensmad på hotellet.

Opatija: Vi starter dagen med at se nærmere vores dejlige ferieby. Opatija ligger ved den lange strandpromenade "Lungomare", som strækker sig over 12 km. Vi går en tur rundt i byen og ser de smukke gamle huse samt byens flotte park. Herefter er der tid på egen hånd til at udforske byen nærmere eller tage på en af de hyggelige cafeer langs vandet og nyde den afslappede stemning. Måske frister hotellets wellness og swimmingpool. Eller måske det blå hav? Mulighederne er mange.

Plitvicka Nationalpark: En heldagsudflugt til en af Kroatiens flotteste attraktioner. Parken har mange storslåede vandfald, hvoraf det største er omkring 80 m højt. Udover de mange smukke vandfald findes her en utrolig unik og særpræget natur. Parken har 1267 forskellige plantearter, og heraf er de 55 forskellige orkideer. Det meste af turen rundt i parken foregår til fods på forholdsvis smalle skovstier i ujævnt terræn, så gode sko anbefales. Turen rundt i parken er på ca. 3 km og ikke egnet for gangbesværede. Entre ca. 150 kuna.

Rundtur på Istrien: Heldagstur rundt på halvøen Istrien, som er den største halvø i Adriaterhavet. Vi starter med at kører til byen Pula, som er hovedbyen på Istrien. Vi besøger den spændende gamle by, hvor vi bl.a. ser et romersk amfiteater. Herfra kører vi videre til Rovinj, som er en charmerende gammel by med snævre gader. Sidst på dagen vender vi tilbage til Opatija. 

Øen Krk: Kroatiens største ø ligger ikke langt fra vores ferieby, og vi vil derfor en dag køre over til den skønne ø. Øen er forbundet til fastlandet via en bro på 1430 meter. Krk øen er kendt for de mange smukke strande og det krystalklare vand. Vi kører en tur rundt og besøger nogle af byerne på øen bl.a. Punat og vinbyen Vrbnik, som har en fantastisk udsigt, da den ligger på en høj klippe. Vi besøger også en vinbonde (pris ca.15,- euro) og smager på den lokale vin,    

Bådtur: Vi tager på en sejltur og ser den flotte kyst fra søsiden. Prisen for sejlturen oplyses af rejselederen på turen.

8. dag: Efter nogle dejlige dage må vi desværre tage afsked med Opatija for denne gang. Vi starter turen gennem Kroatien til Østrig til vi kommer til overnatningshotellet i Sydtyskland. 

9. dag: Efter morgenmaden fortsætter vi nordpå gennem Tyskland til vi når grænsen, hvor vi holder en pause til indkøb. Vi forventer at være hjemme hen på aftenen.  

Remisens Hotel Admiral ****

Dejligt 4-stjernet luksus Hotel, som ligger centralt i Opatija og lige ved strandpromenaden og havet. Hotellet har en hyggelig restaurant, fitness, wellness, indendørs pool med opvarmet havvand samt udendørs pool med strandstole. Alle værelser har bad, toilet, hårtørre, værdiboks, air condition og balkon med flot udsigt over Kvarner-bugten og den nærliggende marina. 

Remisens Hotel Admiral****
M.Tita 139
51410 Opatija
Tel: 00385 51 710 309    
www.remisens.com/en/hotel-admiral

 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Fakta om Opatija og Kroatien:

Opatija er en by beliggende i Kvarnerbugten med cirka 11.000 indbyggere. Byen ligger på den nordøstlige side af halvøen Istrien, som er den største halvø i Adriaterhavet. Befolkningstallet i Kroatien ligger på cirka 4,3 millioner. Kroatien er siden 1991 et selvstændigt land. Før 1991 var Kroatien en republik i det tidligere Jugoslavien. Hovedstaden er Zagreb. 

Sproget i Kroatien er officielt kroatisk, som størstedelen af befolkningen også taler, men der tales også mange andre sprog - fx. italiensk, ungarsk og tjekkisk. I Istrien, hvor de italiensk talende udgør en større andel af befolkningen, er også italiensk et officielt sprog. Rigtig mange er idag også gode til engelsk. 

Valutaen er kroatiske kuna. Medbring evt. lidt euro til ud- og hjemrejse. 

Elektricitet - strøm (230V) er det samme som i Danmark, men stikkene er anderledes. De danske stik med små tynde/flade ben kan bruges de fleste steder. Adapter er en god ide. 

 

 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning i Tyskland
  • 6 x overnatning i Opatija
  • 8 x morgenmad
  • 8 x aftensmad
  • Alle nævnte udflugter ekskl. Entreer.
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

Tillæg for eneværelse: 
August: 1.200,-
September: 1.000,-

Anmeldelser af Opatija

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

5.398
Kroatien

Øen Krk

Busrejse
7.598
Kroatien

Mini Cruise

Bus & båd
5.498
Italien

Toscana

Busrejse

Rejsekatalog 2017

Rejsenyheder 2017