Pilgrimsrejse Spanien - Caminoen

Jakobsvejen - også kaldet Caminoen - dækker over mange veje, der fører til den nordvestspanske by Santiago de Compostela. Caminoen er en pilgrimsrute på omkring 800 km, der starter i det sydlige Frankrig og fortsætter over Pyrenæerne og tværs over det nordlige Spanien. Det er en af de mest kendte pilgrimsvandringer i verden.

I dette nordvestlige hjørne af Spanien ligger Galicien, en fredfyldt delstat med dramatiske kyststrækninger, grønne bjerglandskaber, fortryllende middelalder byer og en enestående kultur med keltiske traditioner. Det hele oplevedes før i tiden til fods, i dag er det stadig populært at gå, men mange er også begyndt at cykle eller køre dele af ruten. Man slapper af, får motion, nyder naturen og de mange kulturminder.

 

Afgange

Afrejse: 
19/05/2017
Hjemkomst: 
30/05/2017
Antal dage: 
12
Pris uden tilkøb: 
9.698
Bestil

Highlights

  • Middelalderbyen Santo Domingo de la Calzada ved pilgrimsvejen
  • San Millan de la Cogolla og Kloster Yuso
  • Burgos med en af flotteste gotiske domkirker i Spanien
  • Villalcazar de Sirga og tempelriddernes kirke
  • Mulighed for vandretur på Pilgrimsruten til Carrion de los Condes
  • Biskoppaladset Palacio Episcopal bygget af den verdensberømte arkitekt Antonio Gaudi
  • Santiago de Compostela - en utrolig smuk by og et af de berømte pilgrimsmål
  • Besøg "Verdens Ende" ved Finisterra, hvor pilgrimme brænder deres tøj efter vandringen
  • Se byen Bilbao & Guggenheim museet, som imponerer både indvendigt og udvendigt
  • San Sebastian og udsigtspunktet ved Monte Igueldo

 

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Kørsel med passende pauser til overnatningshotellet i Tyskland. Aftensmad på hotellet. Dagsetape ca. 950 km

2. dag: Frankrig. Rejsen fortsættes gennem det smukke Frankrig til området omkring Poitiers, hvor vi overnatter og får aftensmad ved ankomsten til hotellet. Dagsetape ca. 750 km.

3. dag: Spanien. Videre gennem Frankrig, forbi Bordeaux, til den spanske by Logrono - hovedstaden i La Rioja distriktet. Vi bliver indkvarteret på det nyrenoverede 3 stjernet hotel i centrum af byen, hvor vi skal være de næste 2 nætter. Vi får aftensmad ved ankomsten. Dagsetape ca. 650 km.

4. dag: Logrono - Briones - Santo Domingo de la Calzada - San Millan de la Cogolla. Dagen startes i den lille by Briones, hvor vi besøger deres imponerende vin museum og Bodegas Vivanco - et vinhus, der producer Rioja vine. Der er mulighed for vinsmagning (ca. 13,- euro). Derefter kører vi til middelalderbyen Santo Domingo de la Calzada, som ligger ved pilgrimsvejen. Her besøger vi en spændende kirke (entre ca. 5,- euro) som har høns - til minde om et mirakel der skete i byen for tusinde år siden. En pilgrim var tæt på henrettelse, men blev mirakuløst reddet af en høne. Der vil også blive lidt tid på egen hånd til at spise frokost på en af de mange restauranter, der serverer pilgrimsmenuer. Eftermiddagen byder på en tur til til San Millan de la Cogolla, hvor man kan se det fantastiske Kloster Yuso (entre ca. 6,- euro) med de første skrifter på spansk sprog. Tilbage i Logrono er aftensmaden på egen hånd.

5. dag: Logrono - Burgos - Leon. Vi forlader Logrono og kører til den gamle Kastilianske hovedstad Burgos. Her besøger vi en af de flotteste gotiske domkirker i Spanien (entre ca. 7,-euro) samt gravstenen for Spaniens nationalhelt fra middelalderen, El Cid Campeador. Turen fortsætter til Villalcazar de Sirga, domineret af tempelriddernes kirke, som indeholder graven af prins Flipe, gemal af prinsesse Kristina af Norge, der blev gift i Spanien i det XII århundrede. Herfra en vandretur på 5,7 km til Carrion de los Condes, hvor man kan spise frokost på en af de lokale restauranter, der serverer pilgrimsmenuer. Ønsker man ikke at gå, kan man køre med bussen. Derefter kører vi til Leon, hvor vi skal overnatte. Her er det muligt at besøge den smukke romanske domkirke (entre 4,- euro) og det "våde kvarter". Sådan kaldes kvarteret omkring domkirken, hvor der er mange barer og restauranter. Her serveres nogle lækre pintxos - eller tapas, som de kaldes andre steder i Spanien. Vi får aftensmad på hotellet. Dagsetape ca. 650 km.

6. dag: Leon - Astorga - Molinaseca - Cebreiro - Santiago de Compostela. Rejsen fortsætter mod Santiago de Compostela med pause i Astorga, som i gamle dage var en romersk fæstning. Her kan vi besøge domkirken (entre ca 2,50 euro) og se det imponerende biskoppalads, Palacio Episcopal (entre 2,50 euro) bygget af den store verdensberømte spanske arkitekt Antonio Gaudi, som var nær ven af biskoppen. Fra Astorga følger vi Jakobsvejen til Foncebadon, hvorfra vi vandrer 1,9 km til rutens højeste punkt, La Cruz de Hierro - jernkorset - i en højde af 1400 m. Videre 2,2 km til Manjarin (ønsker man ikke at gå, kan man tage med bussen), inden vi fortsætter med bussen til middelalderbyen Molinaseca. Her er der tid til frokost, inden vi fortsætter til Galiciens første by på Jakobsvejen, O Cebreiro, som ligger i en højde af 1300 m. Herfra er der en enestående udsigt over hele området. Næste stop er den berømte by Santiago, som er endestation for tusindvis af pilgrimme. Vi bliver indkvarteret på det meget centrale hotel, som ligger kun 10 minutters gang fra Katedralen. Her skal vi bo de næste 2 nætter. Vi får aftensmad ved ankomsten. Dagsetape ca 320 km.

7. dag: Santiago de Compostela. Vi bruger dagen i Galiciens hovedstad Santiago de Compostela - en af Spaniens smukkeste byer med ca. 100.000 indbyggere. En valfartsby der kun er overgået af Jerusalem og Rom. Byen domineres af den overdådige katedral, der er pilgrimsrutens endestation og centrum for alt liv i byen. Man kan besøge katedralen (entre 6,- euro) som er bygget på det sted, hvor man mener Skt. Jakob blev begravet. De fleste dage vil det være muligt at deltage i den imponerende pilgrimsmesse, som foregår på spansk og flere andre sprog. Resten af dagen er tid på egen hånd, hvor man kan udforske byen, hygge sig eller finde et godt sted at spise om aftenen.

8. dag: Santiago - Finisterre - Coruna - Gijon. Vi kører til Noja og følger den nordlige fjord til "Verdens Ende" Finisterra. Herfra videre til havnen og fyrtårnet. Fra fyrtårnet kan man gå 4 km tilbage til havnen, hvor pilgrimmene brændte deres svedne tøj og støvler som endelig afslutning på vandringen. Vi fortsætter til La Coruna, hvor man kan nyde udsigten over byen fra Hercules fyrtårnet, som er bygget i romertiden og stadig er i brug. Herfra videre af den nordlige vej til Gijon, hvor vi får aftensmad og overnatter. Dagsetape ca. 460 km

9. dag: Gijon- Bilbao-San Sebastian. Rejsen fortsættes videre til Bilbao, hvor vi kører en panorama rundtur, der bringer os til Archanda parken, hvorfra vi har et fantastisk udsigtspunkt og panoramaudsigt over hele byen med Guggenheim museet i baggrunden. Vi får mulighed for at besøge det fantastiske Guggenheim museum (entre 7,50 euro) inden der bliver tid til lidt frokost på en af de mange restauranter i den gamle bydel. Om eftermiddagen fortsættes turen til San Sebastian. Ved ankomsten kører vi op til udsigtspunktet ved Monte Igueldo, inden vi kører en rundtur i byen og slutter på hotellet, hvor vi skal spise aftenmad og overnatte. Dagsetape ca. 360 km

10. dag: Spanien - Frankrig. Vi kører op gennem den sidste del af Spanien og videre gennem Frankrig med passende pauser, til vi når hotellet nær Tours, hvor vi får aftensmad ved ankomsten. Dagsetape ca. 585 km.

11. dag: Tyskland. Fra Frankrig videre gennem Tyskland til overnatningshotellet, hvor vi får aftensmad og en god nattesøvn. Dagsetape ca. 760 km.

12. dag: Hjemkomst. Vi kører den sidste del gennem Tyskland, med pauser indlagt. Sent på aftenen slutter turen ved vore hjembyer. Dagsetape ca. 850 km

Hotel i Logrono: Hotel Los Bracos****, Breton de los Herreros 29, 26001 Logrono, tlf. 0034 941226608

Hotellet ligger i centrum og ikke langt fra calle Laurel og domkirken. Hotellet har moderne værelser med aircondition. Her er restaurant og bar og alle værelser er med eget bad og toilet.

 

Hotel i Leon: Hotel Silken Luis de Leon****, Calle de Frey Luis de Leon 26, 24005 Leon, tlf. 0034 987218820

Hotellet ligger i centrum af den nye bydel med få minutters gang til katedralen. Hotellet er et moderne hotel med bar og alle værelser med eget bad og toilet.

 

Hotel i Santiago: Hotel Gelmirez***, C/Horreo 92, Santiago, tlf: 0034 98156 1100   

Hotellet ligger tæt på centrum kun 10 minutters gang fra katedralen. Hotellet er nyrenoveret i 2013 i varmt og lyst design. Alle værelser har eget bad og toilet.

 

Hotel I Gijon: Hotel Pricipe de Asturias****, Calle de Manso 2, 33203 Gijon, tlf. 0034 985367111

Hotellet ligger tæt på stranden i Gijon og er smart og moderne indrettet. Alle værelser har eget bad og toilet.

 

Hotel i San Sebastian: Hotel Palacio de Aiete****, Goiko Galtzara Berri Kalea 27, 20009 San Sebastian, tlf. 0034 943210071

Hotellet ligger ca. 15 minutters gang fra den gamle bydel og 15 minutters gang fra kysten. Her er en dejlig udendørs terrasse, så man kan sidde ude og nyde en lun aften. Alle værelser har eget bad og toilet. 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Fakta om Jakobsvejen

Jakobsvejen eller Caminoen er en af Europas ældste pilgrimsruter. Ruten har siden middelalderen været en af de vigtigste kristne pilgrimsruter, og  pilgrimme har rejst vejen til Santiago de Compostela i de sidste 1000 år. Idag følger stadig mange mennesker ruten hver dag og året rundt. Det er ikke længere kun af kristne årsager, men også personlige udfordinger/mål, natur- og kulturoplevelser, sportslige motiver osv. Jakobsvejen følger ikke én bestemt rute, men nogle regnes for mere betydningsfulde end andre og tiltrækker derfor et langt større antal pilgrimme. Idag kan man vælge mellem mange overnatningsmuligheder fra det helt primitive til flotte hoteller. 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning i Tyskland
  • 2 x overnatning i Frankrig
  • 7 x overnatning i Spanien
  • 11 x morgenmad
  • 9 x aftensmad
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder

Tillæg for eneværelse: 2.400,-

Anmeldelser af Pilgrimsrejse Caminoen

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Fortæl om din rejseoplevelse

Relaterede rejser

11.498
Spanien

Costa Brava - 23 dage

Busrejse
4.498
Spanien

Calella

Busrejse
4.698
Spanien

Santa Susanna

Busrejse