Norge - Sørlandet & Stavanger

Det sydlige Norge har meget at byde på, og på denne rejse får vi et indblik i områdets mangfoldighed. Sørlandet er den sydligste af Norges fem landsdele og et meget populært sted om sommeren for turister, men også mange landsmænd har fritidshuse i området. Vi bor på skønt hotel beliggende midt i den smukke natur og med en udsigt udover det sædvanlige. Efter besøg i Kristiansand udforsker vi Sørlandet, hvorefter vi besøger Stavanger by, inden vi går ombord på et af Fjord Lines moderne krydstogtskibe, hvor vi skal nyde aftenen med en god buffet ombord.

 

Afgange

Afrejse: 
06/05/2019
Hjemkomst: 
09/05/2019
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
3.798
Forespørg
Afrejse: 
03/06/2019
Hjemkomst: 
06/06/2019
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
3.798
Forespørg
Afrejse: 
19/08/2019
Hjemkomst: 
22/08/2019
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
3.798
Bestil
Afrejse: 
05/09/2019
Hjemkomst: 
08/09/2019
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
3.898
Bestil

Highlights

  • Se Kristiansand
  • Hotel med udsigt over fjord og fjelde
  • Udflugter i Sørlandet
  • Oplev Stavanger
  • Sejl med Fjord Lines moderne krydstogtskib fra Stavanger

 

PROGRAM:

1. dag: Kristiansand. Efter endt opsamling via Skive/Herning kører vi til Hirtshals, hvor vi har afgang med Fjordline kl. 11.45. Efter et par timer på vandet ankommet vi til Kristiansand, som også kaldes Sørlandets hovedstad. Byen er grundlagt i 1641 af kong Christian 4. af Danmark-Norge. Vi tager en kort rundtur til fods i midtbyen forbi bl.a. domkirken og den gamle bydel ”posebyen” med de flotte historiske træhuse. Herefter lidt tid på egen hånd i byen inden vi kører mod hotellet. Aftensmad på hotellet.

2. dag: Sørlandet. Efter morgenmaden kører vi en tur i den smukke natur i Sørlandet. Vi kører mod kystbyen Mandal, hvor vi ser os omkring i byen. På vej mod Mandal besøger vi på rejsen i juni og august Kvåsfossen Laksecenter med Norges længste laksetrappe bygget ind i fjeldet. Et interessant og smukt center midt i naturen og direkte ved laksens rute. I maj og september besøger vi Sjølingstadt Uldvarefabrik, som er en levende museumsfabrik, hvor vi kan komme helt tæt på produktionen af de gamle maskiner til de flotte slutprodukter ligger klart. Fra Mandal kører vi mod vest til Lista Fyr. Lista Fyr bestod tidligere af tre fyrtårne, men kun et står tilbage i dag. Fyret er stadig et landemærke til hjælp for skibstrafikken. I området er der udover fyret et informationscenter, en café samt fuglestation og den gamle fyrmesterbolig fungerer som kunstgalleri. Herfra kører vi retur til hotellet, hvor vi kan nyde udsigten indtil aftensmaden er klar.

Det er naturligvis også muligt at tilbringe hele dagen på hotellet og i området ved hotellet. Der udgår bl.a. et par fine vandreruter direkte fra hotellet af forskellige længder og sværhedsgrader. Fra hotellet kigger man ned over byen Kvinesdal, som ligger ca. 6 km væk. Gå en tur ned til byen eller tag en taxa og hyg dig i den lille by.

3. dag: Stavanger. I dag tager vi afsked med hotellet og kører videre mod Stavanger. Vi kører ad smukke veje til Stavanger, hvor vi ved ankomsten tager en tur i byen med bus og til fods. Vi ser bl.a. Gamle Stavanger med de velbevarede træhuse og brostensgader, havneområdet og bymidten med butikker, restauranter m.m. Herefter tid på egen hånd indtil kl. ca. 18.00, hvor vi igen mødes med bussen, som kører os til Fjordlines terminal, hvor der er afgang kl. 20.00. Vi får tildelt vores kahytter og nyder derefter aftensbuffeten (inkluderet) og faciliteterne ombord.

4. dag: Hjemkomst. Tidlig næste morgen er morgenbuffeten klar (inkluderet), og vi ankommer kl. ca. 08.00 til Hirtshals. Herefter kører vi retur mod vores opsamlingssteder.

 

 

The Bølgen & Moi Hotel Utsikten****

Hotellet er beliggende på en fjeldtop midt i den norske natur. Et topmoderne hotel med 85 værelser, restaurant, golfbane og konference-afdeling. Restauranten har en unik udsigt over Fedafjord. Om sommeren kan måltiderne nydes på terrassen. Alle værelser har eget bad og toilet, wifi, TV og te/kaffefaciliter.

The Bølgen & Moi Hotel Utsikten****
Utsikten 1
4480 Kvinesdal
Tlf. 0047 38 358800

 

 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Viborg - Ålborg - Frederikshavn

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Prisen inkluderer:

  • Færge Hirtshals-Kristiansand
  • 2 x overnatning på hotel
  • 2 x aftensmad på hotel
  • 2 x morgenmad på hotel
  • 1 kop kaffe & 1 rundstykke på udrejsedagen
  • Færge Stavanger-Hirtshals
  • 1 x overnatning i standard indvendig dobbeltkahyt
  • 1 x aftensbuffet inkl. drikkevarer på skibet
  • 1 x morgenbuffet på skibet
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse: 1.050,-

Tillæg udvendig dobbeltkahyt: 300,- pr. person

Tillæg udvendig enekahyt: 1.400,- 

 

Anmeldelser af Sørlandet & Stavanger

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 31.12.18: Hugo Serup, Struer.

Vinder af gavekort pr. 30.06.18: Søren Overgaard, Vejle.

Vinder af gavekort pr.31.12.17: Ronald Thorhauge, Hurup Thy.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

8.398
Norge

Fjordnorge

Busrejse
6.598
Norge

Telemarkskanalen & Vrådal

Bus & båd
11.498
Norge

Nordkap

Busrejse