Tyskland - Steigerwald & Franken

Spændende tur til naturparken Steigerwald i Franken i Sydtyskland. Vi bor på det dejlige og hyggelige Landhotel Geiselwind i byen med samme navn. Området Franken ligger i den nordligste del af Bayern i Sydtyskland. Her er utroligt smukt og varieret med f.eks. skov, søer, bjerge og åbne vidder. Her er også de flotte vinmarker, hvorfra der produceres den dejlige Frankenvin, som hældes på de berømte ”Bocksbeutel”- de karakteristiske buttede vinflasker. I området er der også et utal af små bryggerier. Her er en verden af muligheder for at komme væk fra det hele og slappe af, hygge sig og se helt nye steder.  

 

Highlights

  • Vinsmagning af Franken vin
  • Besøg i Bamberg
  • Ølsmagning
  • Sejltur på Main floden
  • Besøg i romantiske Rothenburg ob der Tauber

 

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi når hotellet i Geiselwind, som ligger midt i Steigerwald. Vi bliver indkvarteret og får sen aftensmad.

Bamberg – Ølbryggeri: Efter morgenmaden tager vi på en heldagstur til den gamle barokby Bamberg, som ligger smukt ved Mainfloden – også kendt som Tysklands bryggeri by. I den hyggelige bymidte, der kom uskadt gennem 2. Verdenskrigs ødelæggelser, kan man beundre rådhuset, der er bygget på en bro over floden. Her kan vi bl.a. også se Domkirken og Rosenhaven. Vi kører igennem det smukke landskab og får lejlighed til at besøge et af de utallige bryggerier og få en lille prøvesmagning på de berømte øl fra området.  Aftensmad på hotellet.

Prichsenstadt – Vinsmagning:  Vi tager på udflugt til middelalderbyen Prichsenstadt og ser lidt på byen, før vi fortsætter ud i de berømte frankiske vinmarker. Vi besøger en vinbonde, hvor vi får en rundvisning og smager på nogle af de berømte Frankenvine. Slutteligt skal vi også på en dejlig sejltur på floden Main. Aftenen byder på middag på hotellet.

Rothenburg ob der Tauber: Efter morgenmaden kører vi til den berømte by Rothenburg ob der Tauber. En heldagstur til byen, der er omgivet af velbevarede bymure med massive tårne og ligger højt over Tauberdalen. Byen er bl.a. kendt som hjemsted for firmaet Käthe Wohlfahrts juleverden. I deres julelandsby kan man hele året rundt finde flot julepynt. Derudover finder man overalt i byen i de snævre gyder små butikker, som sælger kunsthåndværk og souvenirs. Ofte kan man se, hvordan håndværkerne udøver deres fag. Mange års fattigdom har været Rothenburgs held. Derved undgik byen en bekostelig modernisering og har dermed mange smukke og gamle huse og ikke mindst den velbevarede bymur. Aftensmad på hotellet.

5.dag: Hjemrejse: Efter morgenmaden kører vi hjemover mod den dansk/tyske grænse. Efter en lille indkøbspause kører vi op gennem Jylland og regner med at være ved vore hjembyer sidst på aftenen.

 

Landhotel Geiselwind****

Et hyggeligt 4-stjernet hotel med en fin restaurant og hyggelig bar. Alle værelser har bad og wc. Hotellet ligger i meget idylliske og rolige omgivelser.  Her er gode muligheder for vandreturer i den skønne natur. Alle værelser har eget bad og toilet og tv.

Landhotel Geiselwind****
Friedrichstr. 10
D-96160 Geiselwind
Tlf. +49 9556 92 22 50

 

 

 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Prisen inkluderer:

  • 4 x overnatning
  • 4 x morgenbuffet
  • 4 x aftensmad
  • Besøg på bryggeri og ølsmagning
  • Sejltur på Main
  • Vinsmagning
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse: 600,-

Anmeldelser af Steigerwald & Franken

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

5.998
Italien

Gardasøen - Limone

Busrejse
4.498
Tyskland

Rüdesheim

Busrejse
3.998
Tyskland

Sauerland

Busrejse