Svalbard - en norsk øgruppe i Nordishavet

Svalbard er klodens nordligste øgruppe. En øgruppe med en unik natur og en helt speciel kultur. Svalbard har hørt til Norge siden 1920érne, og i dag bor der ca. 2.600 mennesker, hvoraf ca. 1.800 bor i Longyearbyen. Faktisk bor der flere isbjørne på øerne end mennesker! Øernes placeringen nord for Polarkredsen gør, at Svalbard oplever både midnatssol om sommeren og polarnat om vinteren. Longyearbyen har midnatssol fra 20. april til 23. august, så vi får nogle lange lyse dage med god mulighed for at opleve den smukke og fredfyldte natur på Svalbard. Temperaturen i maj ligger omkring frysepunktet. Sejltur på Isfjorden, smuk vandretur og hundeslædetur er nogle af de oplevelser, du har i vente på denne næsten magiske rejse. Måske er vi heldige at se en isbjørn og en Svaldbard-ren….

Turen anbefales ikke til gravide samt mennesker med rygproblemer eller begrænset mobilitet.

Afgange

Afrejse: 
27/05/2018
Hjemkomst: 
01/06/2018
Antal dage: 
6
Pris uden tilkøb: 
17.798
Bestil

Highlights

  • Besøg klodens nordligste øgruppe
  • En ubeskrivelig naturoplevelse
  • Hundeslædetur i magiske omgivelser
  • Besøg historisk mineby
  • Oplev gletscher og isfjorde
  • Hyggelig vildmarksaften og bålhygge
  • Isfjordsafari
  • Middel/let vandretur
  • Foredrag om isbjørne på Svalbard

 

PROGRAM:

1. dag: Udrejse & Oslo. Efter endt opsamling kører vi til Billund, hvorfra vi skal flyve til Oslo kl. 14.10. Efter ca. 1 times flyvning ankommer vi til Oslo, hvor vi bliver indkvarteret på hotel i nærheden af lufthavnen. Vi hygger os på hotellet og nyder aftensmaden.

2. dag: Svalbard & Isfjordsafari. Efter en god nats søvn går turen videre mod Svalbard. Vi skal flyve kl. 08.55 fra Oslo til Longyearbyen på Svalbard. Ved ankomsten til Svalbard kører vi til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret, og straks begynder oplevelserne. Vi skal på en fantastisk Isfjordsafari og have de første indtryk af naturen på Svalbard. Vi bliver hentet ved hotellet og kørt til båden – en åben båd, så lidt vandsprøjt kan forekomme. Langs kysten ligger de naturlige perler bogstaveligt talt på ræd og række. Båden tager os først til det mægtige fuglefjelde - en favorit yngleplads for tusindvis af havfugle. Videre ud i isfjorden ligger Grumant, som er et russisk minesamfund, som blev lukket i 1961. Her kan vi se resterne efter Svalbards fascinerende kulminehistorie. Herefter en pause i Hiorthamn, et norsk minedriftsamfund, hvor der bliver serveret varme drikke på land. Vi anbefaler at tage uldtøj, varmt tøj, varme og vandtætte støvler, hue og handsker på. Der bliver udleveret vandtætte kedeldragter samt nødvendigt sikkerhedsudstyr. Efter sejlturen er der aftensmad på hotellet.

3. dag: Vandretur & Vildmarksaften. Efter morgenmaden på hotellet finder vi vandrestøvlerne frem. Vi skal på en let vandretur - varighed ca. 3,5 time. Vi bliver hentet foran hotellet kl. 10.00, og kører ud mod Adventdalen. Undervejs stopper vi og ser på resterne af en 9.400 år gammel hval, som strandede her efter den sidste istid - en tid, hvor Adventdalen selv lå under vand. Vi kører lidt længere op til hundegården, og vores lokalguide lader riflen, før vi starter vandreturen sammen med nogle venlige turglade hunde. Det første stykke går vi ned mod floden. Tidligt om sommeren skal vi være forsigtige, da mange store og små fugle har deres reder her. Det grønne græs tiltrækker også Svalbard-rener, og hvis vi er heldige, ser vi nogle. Nede i flodlejet følger vi floden over dalen, hvor der er gode muligheder for at finde fossiler fra både planter og dyr. Svalbardrypen viser sig også ofte her. Vores lokalguide serverer varme drikke, mens vi nyder den arktiske udsigt. Herefter går vi stille og roligt tilbage igen. Tilbage i hundegården vil der være tid til at hilse på hundene og evt. nye hvalpe. Der vil være servering af vafler og kaffe/te, inden turen tilbage til byen. Frokost og eftermiddag på egen hånd. Aftensmad får vi i Camp Barentz, som ligger ca. 10 km øst for Longearbyen. Vi bliver hentet ved hotellet og kørt til lejren. Lejren har en fantastisk beliggenhed, hvor man kan opleve Svalbards storslåede natur. Området er fyldt med historie. Der er steder relateret til minedrift, andre til Anden Verdenskrig samt tidlig videnskabelig forskning. Svalbard-renerne og Svalbard-rypen er et almindeligt syn i dette område. Disse dyr findes kun på Svalbard. I lejren ligger Barentz træhytte, som er en kopi af den hytte, som Willem Barentz og hans besætningen overvintrede i under deres ekspedition i 1596-1597, hvor de tilfældigt opdagede Bjørnøya og Spitsbergen. Inde i varmen serveres varm mad, drikkevarer (inkluderet), bålkaffe og dessert samtidig med at værterne beretter og viser billeder om bl.a. isbjørne. Igen anbefaler vi komfortabelt varmt tøj og varme sko. Bemærk at tøjet sandsynligvis vil komme til at lugte af røg fra bål.

4. dag: Bådtur – Esmarkbreen og Barentsburg. I dag venter os endnu en stor oplevelse. En fascinerende heldagssejltur med mange indtryk. Vi sejler på Isfjorden mod gletscheren Esmarkbreen og området Oscar II Land. Vi får frokost ombord med flot udsig til den uslebne isvæg, før vi ankommer til den russiske beboede by Barentsburg. I Barentsburg er der ca. 200 trin op, før vi kommer til byens hovedgade, hvor vores tur begynder. Ønsker man ikke at gå op ad trappen, kan en lokal taxa arrangeres mod betaling. Den lokale russiske engelsktalende guide viser os højdepunkterne i byen, herunder sportshal, skole og hotel, før vi får lidt tid på egen hånd. Tilbage på båden sejler vi forbi fuglefjelde og de forladte russiske bosættelser i Colesbukta og Grumant. Ombord på båden er der kiosk og bar med mulighed for at købe lidt forskelligt. Vi anbefaler også på denne tur varmt og vindtæt tøj. Aftensmad på hotellet.

5. dag: Hundeslædetur eller tid på egen hånd. I dag er der mulighed for at deltage på en hundeslædetur. En helt fantastisk oplevelse! Eller du kan vælge at bruge tid på hotellet og i byen på egen hånd. Svaldbard Museum er et besøg værd (entré ca. 90 NOK).

TILKØB: Hundeslædetur. Hvis sneen er smeltet i Longyearbyen, er det stadig muligt at køre hundeslæde på Foxfonna, 400 meter over havets overflade. Udsigten over Isfjorden, Advent Valley og de smukke bjerge omkring området er fantastiske! Hundeslæde har lange traditioner på Svalbard. Stilheden, samspillet mellem mennesker og hunde og det storslåede landskab, der omgiver os, sætter permanente spor i hukommelsen. Vi bliver afhentet ved hotellet og kørt i bil igennem Adventdalen. Vi stopper ved hundegården i Bolterdalen, hvor vi henter de hunde, der skal med på turen, herfra videre i bil op ad den spektakulære vej forbi Mine 7. Oppe på fjeldet får vi udleveret varme dragter og støvler, og vi hjælper til med at sele hundene. Efter instruktioner fra guiden fortsætter vi op og indover Foxfonna på slæde og med en fantastisk udsigt over bjerge, fjorde og dale. Vi er nu 600 meter over havets overflade! Guiden starter først med 2 gæster, der skiftes til at styre. Derefter kører vi to og to på hvert hundehold. Hver slæde trækkes af 5-6 glade polar hunde. Varighed: ca. 4-5 timer. Sværhedsgrad: Gennemsnitlig god fysisk form. Herefter går turen tilbage til hotellet og der er tid til at slappe lidt af og nyde eftermiddagen. Pris 1.300 kr. Aftensmad på hotellet.

6. dag: Hjemrejse. Fyldte med oplevelser går rejsen nu igen mod Danmark. Vi skal flyve fra Svalbard kl. ca. 11.00 via Oslo til Billund, hvor vi har forventet ankomst kl. 20.50. I Billund venter vores bus, og vi begynder hjemturen mod vores opsamlingssteder.

Spitsbergen Hotel

Et moderne hotel med 88 værelser. Bygget i 1947, men renoveret af flere omgange og fremstår i dag moderne, lyst og venligt. Hotellets restaurant har en flot panoramaudsigt over byen samt en hyggelig pejsestue. Gratis internet. Gratis brug af fitnesslokale. Hotellet har desuden en sauna (mod betaling). Alle værelser har eget bad og toilet.
 

Spitsbergen Hotel
Vei 212-4
9171 Longyearbyen

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle DTC

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

FLYTIDER:

27. maj: Afgang Billund kl. 14.10. Ankomst Oslo kl. 15.20

28. maj: Afgang Oslo kl. 08.55. Ankomst Longyearbyen kl. 11.55

1. juni: Afgang Longyearbyen kl. 12.40 via Oslo. Ankomst Billund kl. 20.45

TILLADT BAGAGE: 1 stk bagage pr person max 20 kg + 1 stk håndbagage max 8 kg (55x40x23cm) 

 

5 finurligheder fra Svalbard

Longyearbyen er med sine godt 2000 indbyggere Svalbards største by. Fordi den er dækket af is året rundt, er Longyearbyen bygget på pæle. Om sommeren er isen mindre, end den er om vinteren, og for at undgå, at byen bliver oversvømmet eller at den synker i isen, er fundamentet lagt på træpæle.

Verdens største bestand af isbjørne lever på Svalbard. Faktisk lever der flere isbjørne end mennesker på den norske øgruppe. Derfor er det et lovkrav, at indbyggerne bærer riffel, når de befinder sig uden for bygderne, så man kan forsvare sig mod sultne isbjørne. Hvis du ikke har forstand på skydevåben, kan du nøjes med at følges med én, som har.

Huset hedder den fineste restaurant i Longyearbyen. Her kan du få serveret gourmetmad af høj kvalitet, som eksempelvis kammuslinger, svinekæber og karamelliseret æble. Vinkælderen byder på over 20.000 flasker. Huset er dermed verdens nordligste gourmetrestaurant.

Økosystemet på Svalbard er ret isoleret og sårbart over for fremmed dyre- og plantearter. Øerne har et rigt fugleliv med sjældne arktiske arter, og det vil en bestand af katte kunne ændre ret drastisk på. Derfor er katte forbudt på Svalbard.

I Longyearbyen findes en lov, der forbyder indbyggerne at dø. Byen har en kirkegård, men den blev taget ud af brug for over 70 år siden. Problemet er, at jorden er så kold, at ligene ikke kan nedbrydes, og permafrostens bevægelser blotlægger med tiden de begravede lig. Hvis du skulle være så uheldig at dø på øerne, bliver din krop sendt til det norske fastland og begravet.

 

Prisen inkluderer:

  • Bus til/fra Billund Lufthavn
  • Fly Billund-Oslo-Longyearbyen t/r
  • 1 x overnatning ved Oslo
  • 4 x overnatning på Svalbard
  • 5 x morgenmad
  • 1 x frokost på bådturen
  • 5 x aftensmad
  • Isfjordsafari
  • Heldagssejltur
  • Smuk vandretur
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus 

 

Tillæg eneværelse: 2.000,-

TILKØB Hundeslædetur: 1.300,-

Anmeldelser af Svalbard

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr.31.12.17: Ronald Thorhauge, Hurup Thy

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

24.998
Grønland

Grønland

Flyrejse
11.498
Norge

Nordkap

Busrejse
8.498
Færøerne

Færøerne med fly

Flyrejse