Danmark - Juletur til Tønder

En dejlig juletur til Tønder, hvor du bl.a. kan opleve hyggelige julestemning i Tønder og Ribe. Vi besøger også Koldinghus, som er en seværdighed i verdensklasse med en prisbelønnet restaurering, store internationale særudstillinger og landets største samling af moderne dansk sølv. Vi skal bo på det dejlige Hotel Tønderhus - tæt på gågaden, så vi kan udnytte tiden fuldt ud til at besøge byen med den flotte julepynt.

 

Highlights

  • Besøg på Koldinghus
  • Oplev hyggelige & julepyntede Tønder
  • Besøg i julebyen Ribe
  • Ophold på Hotel Tønderhus
  • Mulighed for grænsehandel

 

PROGRAM:

1. dag: Ribe - Tønder. Efter endt opsamling går turen ned gennem Jylland. Vi holder en pause, hvor vi får en kop kaffe og et rundstykke ved bussen. Derefter fortsætter vi ned langs kysten til Ribe by. Her kan vi nyde en af landets ældste byer med de gamle huse og den imponerende domkirke samt købe lidt frokost. Derefter fortsætter vi videre til Tønder, hvor vi bliver indkvarteret på hotellet. Vi får tid i byen før aftensmaden på hotellet, så vi kan se de fint pyntede butikker og juleboderne, der er opstillet rundt i byen og naturligvis den hyggelige julepyntede gågade. Det er også muligt at besøge "Det gamle Apotek", hvor der er masser af juleting at se og købe. Igen efter aftensmaden kan man gå en tur og se julelysene i byen eller hygge sig på hotellet.

 

2. dag: Tønder - Grænsen - Koldinghus. Efter morgenmaden vil der være lidt tid til at gå en tur i Tønder eller tage med en tur over grænsen. Herefter kører vi til Kolding, hvor vi besøger Koldinghus (entre inkluderet). Her er der mulighed for at se de forskellige udstillinger bl.a. Jim Lyngvigs "Kongerækken" En udstilling der er involverende, levende og anderledes. Det kan også anbefales at besøge Statens Kunstfonds smykkesamling med 300 smykker af høj kunstnerisk kvalitet. Statens Kunstfond startede i 1978 med indkøb af smykker af de mest anerkendte og eksperimenterende smykkekunstner i Danmark. Disse smykker kan lånes til meget specielle begivenheder. Og endelig skal vi have en lækker frokost i Madkælderen på Koldinghus. Hen på eftermiddagen kører vi hjemover.

 

Hotel Tønderhus***

Hotellet ligger lige midt i centrum i en af Danmarks ældste og smukkeste byer med gågade lige udenfor døren. Alle værelser har eget bad, toilet, hårtørre, telefon, radio og TV. Restauranten og service er i top.

Hotel Tønderhus***
Jomfrustien 1
6270 Tønder
Tlf. 74722222

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

Prisen inkluderer:

  • 1 x overnatning i Tønder
  • 1 x morgenbuffet
  • 1 x aftensmad
  • Entre til Koldinghus
  • Frokost på Koldinghus
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse: 600,-

 

Anmeldelser af Tønder - Juletur

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

2.298
Tyskland

Husum - Juletur

Busrejse
598
Danmark

København - Juletur

Busrejse
598
Danmark

Aarhus - Den Gamle By

Busrejse