Italien - Toscana

Toscana er en af Italiens mest populære feriedestinationer, og det er ikke tilfældigt for Toscana er virkelig betagende og fyldt med skatte. Her oplever man alt fra charmerende middelalderbyer, kirker, smuk natur med bjerge, frodige landskaber, vinmarker og kunst, som ikke er at sammenligne med meget andet. Denne rejse giver mulighed for at se og opleve det klassiske Toscana med de største og mest kendte seværdigheder.

 

Highlights

  • Hotel i Kurbyen Montecatini Terme
  • Den lille charmerende by Lucca
  • Hyggelig vinfarm med god italiensk stemning
  • Eventyrlige og romantiske Firenze med de mange kunstskatte
  • Vinmarker, vinsmagning og olivenlunde
  • Toskansk mad og vin
  • Pisa med Det Skæve tårn på Miraklernes Plads

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til overnatningshotellet i Tyskland og ved ankomsten bliver vi indkvarteret og får aftensmad.

2. dag: Denne dag fortsætter vi vores rejse gennem det smukke Østrig, til vi når målet i Toscana. Vi ankommer til hotellet i Montecatini hen på aftenen, og hotellets personale står klar til at modtage os med aftensmad.

Montecatini Terme – Alto: Vi bor i den hyggelige by Montecatini Terme, som er Italiens mest berømte kurby med varme kilder, smukke parker og fristende butikker. Byen ligger lige midt i Toscanas hjerte. Vi bor i centrum og vil lære byen bedre at kende til fods. Der er også mulighed for at tage med bjergbanen til Alto, hvorfra man kan nyde en fantastisk udsigt over det toskanske landskab og Montecatini Terme. Besøg evt. et eller flere af de kurbade som Montecatini Terme er kendt for. Der er flere forskellige at vælge i mellem (entre).

Firenze: Byen er Toscanas hovedstad - en storby fyldt med italiensk historie, smukt beliggende ved Arnofloden. Vi går en tur i byen og passerer bl.a. forbi den imponerende Domkirke, Ponte Vecchio og Uffizi galleriet. Firenze indeholder mange store kunstværker. Efter rundturen vil der være tid på egen hånd - f.eks. til at opsøge de steder, som byrundturen gav inspiration til. Vi tager toget til og fra Firenze (pris for togbillet ca. 20 €). Udflugten er ikke egnet for gangbesværede. Vi er hjemme på hotellet igen sidst på eftermiddagen.

Lucca - Vinfarm: Vi tager på en udflugt i det toskanske landskab om formiddagen og kører til Lucca, en lille charmerende renæssance by med typiske toskanske kirker og gader. Lucca er fuld af personlighed og omgivet af en intakt bymur fra 1500-1600 tallet. Over middag besøger vi en vinbonde, hvor vi får en rundvisning på gården, smager på vine og får dertil en let frokost med italiensk brød og pålæg. Stemningen her er hyggelig, og der er mulighed for at købe vine, olier m.v. (Pris ca. 25 €). Vi vender tilbage til Montecatini Terme sidst på eftermiddagen.

Pisa: Vi får selvfølgelig også mulighed for en tur til Pisa. Vi skal se Miraklernes plads, hvor Pisas seværdigheder ligger på rad og række. Vi oplever, hvor skævt "Det skæve tårn" i virkeligheden er. Der er også mulighed for at se den fantastiske domkirke af marmor samt dåbskapellet. Tur går tilbage til hotellet i god tid, så man kan nyde resten af dagen og aftenen i Montecatini Terme.

Siena - San Gimignano: Vi kører en heldagstur til den fantastiske middelalderby Siena. Til fods ser vi bl.a. den stribede marmorkatedral, Piazza del Campo og oplever de små bilfrie gader og stemningen fra middelalderen. Hjemvejen lægges forbi fæstningsbyen San Gimignano - en af Italiens bedst bevarede middelalderbyer. Byen er også kendt som ”byen med de mange tårne”. Udflugten er ikke egnet for gangbesværede.

8. dag: Hjemrejse. Efter morgenmad tager vi afsked med Toscana og Montecatini Terme. Vi kører til overnatningshotellet i Sydtyskland, hvor vi får aftensmad ved ankomsten.

9. dag: Vi kører den sidste strækning mod Danmark. Forventet hjemkomst sidst på aftenen.

Grand Hotel Nizza ****

Hyggelige hotel lige midt i Montecatini Terme og ved siden af de termale kurbade. Hotellet har en udendørs pool med solsenge, restaurant og et dejligt wellness og spa område (kan benyttes mod betaling). Dejligt udendørs område, hvor man kan nyde en forfriskning på de lune aftener. Alle værelser har aircondition og eget toilet/bad.    

Grand Hotel Nizza****
Viale Verdi 72
Montecatini Terme
Tlf.: +39 0572 79691

 

 

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

Fakta om Toscana:

    Toscana er en region i den nordvestlige del af Italien. Der bor cirka 3,8 millioner i regionen. Italien er inddelt i i alt 20 regioner. Se kortet nedenfor. Toscana benævnes ofte for Italiens skønneste region. Denne del af Italien byder på både enestående kultur og kunst, en spændende historie, smukke gamle byer samt en spændende natur med både bjerge og dejlige sandstrande. 
     
    Elektricitet - Italienske stikkontakter er designet til tynde ben. Hanstik med tynde ben kan bruges, men er det tykke ben til danske stikkontakter, skal man bruge en adapter. En adapter er også nødvendig, hvis man har stik med 3 ben (jordben), som ikke er ualmindeligt til f.eks. computere. Opladere til f.eks. mobiltelefoner har som regel tynde ben, der kan bruges uden problemer.
     
    Erhverv/Industri - Landbrug er det største erhverv i området. Her dyrkes grønsager, ris, tobak, solsikker, oliven, korn, kartofler og naturligvis vindruer. Italiens mest kendte rødvin Chianti, som har sit navn fra en traditionel region i Toscana, fremstilles i Toscana.

     

    Prisen inkluderer:

    • 2 x overnatning i Tyskland
    • 6 x overnatning i Toscana
    • 8 x morgenmad
    • 8 x aftensmad
    • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer og togbillet
    • Dansk rejseleder
    • 4-stjernet bus

     

    Tillæg for eneværelse: 950,-

    Anmeldelser af Toscana

    Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

    Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

    Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

    Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

    Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

    Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

    Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

    __________________________________________________

     Thora 30.10.18
    Fantastisk tur til Toscana. Chauffør og rejseleder yderst kompetente. Varieret program med hyggelige overnatningssteder i Tyskland, dog var hotellet i Toscana lidt "slidt". Vore bekymringer om en så lang bustur blev blæst væk. Super måde at rejse på, hvor man ikke skal tænke på andet end at opleve og nyde det. Tak........

    __________________________________________________

     Anders 09.05.18
    Fin tur med mange gode oplevelser

    __________________________________________________

     Connie 08.05.18
    Fantastisk inspirerende tur med veltilrettelagt ture hvor man får set de fleste seværdigheder i Toscana - jeg er helt "høj" endnu!!

    __________________________________________________

     Ingelise 07.05.18
    Altid hjælpsom, hvis der er noget man er i tvivl om

    __________________________________________________
     
     Jytte & Karsten 01.11.17

    En rejse til Toscana med Hanstholm Rejser er et must, som man bør vinge af inden man dør.

    __________________________________________________

     Jytte & Erik 31.10.17
    Bus, chauffør og rejseleder helt i top, så en rejse med Hanstholm bliver aldrig et flop...

    __________________________________________________
     
     Johnny 07.08.17

    Rejsen til Toscana er en rigtig fin øjenåbner til det skønne Toscana og kan varmt anbefales til alle unge som gammel. P.S. har været med på turen 2 gange nu og vil ikke sige at det er sidste gang. 

    __________________________________________________

     Merete 07.08.17
    En tur med mange fine oplevelser - tilbageblik i historien. Interessant. Fint med de lokale guider, der kunne deres ting, som blev gengivet meget levende. 

    __________________________________________________

     

     

    Fortæl om din rejseoplevelse


    Relaterede rejser

    7.498
    Italien

    Gardasøen

    Busrejse
    10.298
    Italien

    Italien Rundt

    Busrejse
    9.498
    Italien

    Venedig - Efterårskrydstogt

    Bus & båd