Tyskland - Wismar

Julemarked i Tyskland er en stor oplevelse og overgår, hvad man ser andre steder. Traditionen for de tyske julemarkeder går helt tilbage til middelalderen. Allerede i det 13. århundrede blev der i Tyskland afholdt markeder i juletiden. På det tidspunkt brugte man disse markeder til at købe kød og andre forråd til vinteren. Fra det 17. århundrede begyndte markederne mere og mere at ligne de julemarkeder vi kender nu til dags. Nogle af de hyggelige og imponerende markeder findes netop i Wismar og Rostock.

Afgange

Afrejse: 
04/12/2017
Hjemkomst: 
06/12/2017
Antal dage: 
3
Pris uden tilkøb: 
2.198
Forespørg
Afrejse: 
15/12/2017
Hjemkomst: 
17/12/2017
Antal dage: 
3
Pris uden tilkøb: 
2.298
Forespørg

Highlights

  • Hotel i centrum ved Wismars julemarked
  • Hyggeligt og imponerende julemarked i Wismar
  • Nordtysklands største julemarked i Rostock
  • Julepyntede gader og butikker
  • Stop ved grænsen for  juleindkøb

 

PROGRAM:

1. dag: Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi når Wismar om eftermiddagen. Straks efter ankomsten bliver vi indkvarteret på hotellet, således der bliver tid at gå ind til den historiske markedsplads i byen. Pladsen er omdannet til et smukt og stemningsfuldt juleparadis omkranset af Rådhuset, statuer og de gamle gavlhuse. Wismar med sine 50.000 indbyggere ligger smukt ved den tyske østersøkyst. Byen er på listen over Verdens Kulturarv, og har været det siden 2002. Aftensmad får vi hotellets hyggelige restaurant. Hotellet ligger lige midt i byen så vi nemt kan færdes på egen hånd og måske gå en lille aftentur i centrum.

2. dag: Efter en dejlig morgenbuffet kører vi en tur til Rostock, hvor vi skal opleve Nordtysklands største julemarked. Det finder sted i Rostocks historiske centrum mellem Neuer Markt og Kröpeliner Tor. Desuden er der et historisk julemarked ved Kloster Zum Heiligen Kreuz. Ud over de mange boder, hvor man kan købe håndlavede gaveartikler, juleknas og julestads, er der på Rostock julemarked også karusseller, pariserhjul og livemusik. Her er fest og stemning og en masse lækkerier til ganen, glühwein, brændte mandler, pandekager og andet mundgodt. Efter en god dag i Rostock kører vi tilbage til Wismar. Her er der igen aftensmad på hotellet.

3. dag: Vi spiser morgenmad på hotellet, pakker bussen og kører hjemover hen på formiddagen.  Vi holder en pause ved grænsen for indkøb før vi fortsætter nordpå.

Hotel Alter Speicher ****

4-stjernet hyggeligt hotel, som ligger midt i den historiske gamle bydel. Alle byens seværdigheder ligger i nærheden af hotellet, og kan nås på blot et par minutter. Alle værelser har bad og toilet.  Her er charme og dejlig atmosfære, en god restaurant og en hyggelig bar. 

Hotel Alter Speicher
Bohrstrasse 12-12a
23966 Wismar
Tel.: 0049 3841 12 11 746

 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning på Hotel i Wismar
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x aftensmad
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

Tillæg for eneværelse: 350,-

Anmeldelser af Wismar - Juletur

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

1.398
Tyskland

Lübeck - Juletur

Busrejse
1.898
Tyskland

Hannover - Juletur

Busrejse
2.598
Tyskland

Rügen Juletur

Busrejse

Rejsekatalog 2017