Cykelferie i Holland

En dejlig rejse for alle glade cyklister i dit helt eget tempo. Uanset om du er til e-bike eller almindelig cykel vil denne rejse tage dig ud på oplevelsesrige ruter i Holland og give uforglemmelige oplevelser. Til denne ferie har vi valgt et hotel beliggende i det fredelige Amstelveen, kun 30 minutter syd for Amsterdam. Her er rig mulighed for forskellige cykelruter – også at cykle til Amsterdam, da her er rigeligt med sikre cykelstier. Amstelveen er et af de grønneste områder i Holland. Her er floder, søer, polder områder, hyggelige byer og et væld af smukke udsigter. Cykelruterne går ad små landeveje, specielle cykelstier, måske via en færge som krydser en af de mange floder og en pause på en lokal pub eller restaurant fuldender turen. Og kan du lide at se på fugle vil en kikkert være en god ide.

Vi bor på det samme hotel under hele rejsen, hvilket gør det muligt at holde en fridag. Hver dag byder på nye ruter ud fra hotellet, men man kan også vælge at cykle på egen hånd, eller måske nyde en dag på hotellet. Alle ruter har detaljerede beskrivelser og kort. Rejselederen cykler med dagligt, men der er også god mulighed for at cykle på egen hånd og i eget tempo.

 

Highlights:

  • Skønt hotel i rolige omgivelser
  • Behagelige og gode cykelruter
  • Oplev Fort Abcoude
  • Besøg nordens Vendig, Amsterdam på cykel
  • Smukke ruter langs de mange floder
  • Tilbage til samme hotel hver dag

 

Afgange

Afrejse: 
28/07/2024
Hjemkomst: 
01/08/2024
Antal dage: 
5
Pris uden tilkøb: 
5.998
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til Holland. Ved ankomsten bliver vi indkvarteret og får aftensmad på nærliggende restaurant.

Westeinderplassen - Alsmeer (47 km): I denne del af Holland blev der gravet tørv i århundreder. Men på grund af den stigende befolkning havde man brug for mere jord. Så mange af søerne er blevet drænet, undtagen nogle få af dem som f.eks. Westeinder søen. Nu bruges områderne til rekreation og naturoplevelse. For over 100 år siden startede nogle landmænd en blomsterauktion i byen Alsmeer, som siden er blevet til den største i Verden. En cykeltur på Amstels træksti fra Uithoorn til Leimuiden giver smukke udsigter til landskabet med typiske bondehuse, digehuse og vindmøller.

Amstel - Angstel - Vecht (54 km):  Turen går langs floden Vecht - en af Hollands meget travle vandveje som også krydses undervejs. Videre mod Fort Abcoude, som var forsvarsværk for Amsterdam indtil 1. verdenskrig. Fortet blev påbegyndt i 1888, bygget af mursten og konstant udbygget indtil krigens granater gjorde, at det ikke længere var sikkert som forsvarsværk.  Med en længde på 135 km er fortet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Stop op og nyd området, men gør også stop for en kort gåtur i Ouderkerk a.d. Amstel hvor der findes mange af de meget gamle hollandske huse. Mærk roen og stilheden i dette smukke område.

Amsterdam - Amsterdam Skoven (35 km): Vi følger Amstel floden et stykke på vores tur ind til Amsterdam. Vi parkerer cyklerne og nyder et ophold i Amsterdam. Hjemturen går via Amsterdams ”grønne lunge” – Vondelpark efterfulgt af den store Amsterdam skov.  Sidst men ikke mindst er det muligt at holde en pause ved Heempark i Amstelveen, en særlig botaniske have udviklet af den hollandske botaniker P. Thijsse.

5. dag: Hjemrejse. Efter nogle dejlige dage i Holland pakker vi bussen og kører tilbage til Danmark. Forventet hjemkomst sidst på aftenen.

 

Grand Hotel Amstelveen****

4-stjernet hotel beliggende i rolige omgivelser i Amstelveen. Her er god mulighed for hygge og afslapning. F.eks. på hotellets terrasse. Flere restauranter og cafeer i nærheden. Alle værelser har eget bad og toilet samt aircondition. Gratis WiFi.

Grand Hotel Amstelveen****
Bovenkerkerweg 81
1187 Amstelveen
Tlf.: +31 20 645 55 58

https://www.grandhotelamstelveen.nl/

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

Prisen inkluderer:

  • 4 x overnatning
  • 4 x morgenmad
  • 1 x aftensmad ved ankomst
  • Cykelleje
  • Rutebeskrivelser
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Vælg mellem e-bike eller almindelig city bike. Dit valg oplyses ved bestilling af rejsen.

HUSK cykelhjelm.

 

TILKØB: Aftensmad på dag 2, 3 og 4: på nærliggende restaurant: 750,-

 

Anmeldelser af Cykelferie i Holland

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

11.998
Tyskland
Tjekkiet
Østrig

Donau - Forårskrydstogt

Bus & båd
4.798
Holland

Holland - Forårstur

Busrejse
3.198
Sverige

Tranetur Sverige

Busrejse