Fuerteventura - Spanien

Træk stikket og forkæl dig selv med en forlænget weekend med all-inclusive på den solrige kanariske ø Fuerteventura. I januar, når vinterkulden bider derhjemme, byder øen på milde temperaturer, gyldne sandstrande og et afslappet tempo – perfekt til et all inclusive-ophold, hvor der er sørget for alt. En ideel mulighed for at genoplade batterierne og nyde et par dage med ren afslapning, god mad og varme solstråler. Fuerteventura er en af De Kanariske Øer, beliggende ud for Afrikas nordvestkyst. Øen er kendt for sit tørre klima, smukke strande og imponerende vulkanske landskaber. Vi bor i området Costa Calma i det sydlige Fuerteventura.

 

Highlights:

  • Flyrejse fra Billund
  • All inclusive hotel
  • Hotel med opvarmet udendørs pool
  • Dejlig strand tæt ved hotellet

 

Afgange

Afrejse: 
30/01/2026
Hjemkomst: 
02/02/2026
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
5.398
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse – Fuerteventura. Efter endt opsamling kører vi til Billund, hvorfra der er afgang med Jet time kl. 09:05. Vi får let måltid ombord, inden vi lander på Fuerteventura kl. 13:10. Ved ankomst til Fuerteventura holder der en bus klar til at køre os til hotellet (transporttid ca. 1½ time). Vi er fremme ved hotellet hen på eftermiddagen, så der vil være tid til at gå en tur til vandet eller tage en dukkert i den opvarmede pool, inden aftensmaden.

 

2./3. dag: Tid på egen hånd. Tid på egen hånd til at nyde all-inclusive på hotellet, omgivelserne og stranden.

 

4. dag: Hjemrejse. Morgenmad på hotellet og tid til at tage en sidste dukkert i poolen, inden bussen som skal køre os til lufthavnen henter os ved hotellet op af formiddagen. Der er afgang med Jet time kl. 13:50, og vi lander i Billund 19:35, hvor bussen fra Hanstholm Rejser holder klar til at transportere os resten af vejen hjem.

 

 

Rejsen gennemføres i samarbejde med Apollo Rejser

 

Hotel Club Drago Park

På Hotel Club Drago Park er der et stort poolområde med en pool, der om vinteren er opvarmet til omkring 22 grader, solstole, parasoller, pool håndklæder (kan lånes mod depositum). Hotellet tilbyder en gratis transferservice til stranden. Poolbaren byder på både snacks og frokostretter. Buffetrestauranten serverer morgenmad og middag. Dresscode - lange bukser til mænd til middag. Hotellet har loungebar, lille fitnessrum, squashbane og billard (mod betaling). Diskotek, underholdning, spillerum og WiFi.

Hotel Club Drago Park
C. Punta Pesebre, 5
35627 Costa Calma

https://dragopark.com/

 

Rejsen gennemføres i samarbejde med Apollo Rejser

Niveauforskelle og mange trapper indenfor og udenfor hotelområdet. Ca. 1,5 km til Sotavento-stranden.

Temperaturen i januar er omkring 19°C, og der er næsten ingen regn i denne årstid.

Tidsforskel: -1 time i forhold til Dansk tid (når kl. er 11.00 i Danmark er kl. 10.00 på Fuerteventura).

 

Prisen inkluderer:

  • 3-stjernet hotel
  • All inclusive på hotellet
  • Transfer til Billund Lufthavn t/r
  • Flyrejse t/r fra Billund lufthavn
  • Bagage på fly
  • Mad på flyet, kaffe eller the
  • Transferservice til stranden
  • Transfer fra lufthavnen til hotel t/r
  • Dansk gruppeleder

 

Tillæg eneværelse: 750,-

Anmeldelser af Fuerteventura

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

8.498
Italien

Gardasøen - Sirmione

Busrejse
15.998
Østrig
Slovakiet
Ungarn

Donau - Flodkrydstogt

Bus & båd