Norge - Gudbrandsdalen

Frederikstad - Oslo - Lillehammer - Maihaugen - Rondane

En smuk rundrejse til nabolandet Norge. Vi starter med en rundtur i hovedstaden Oslo inden vi kører nordpå til Lillehammer i Gudbrandsdalen. Efter 3 dage her går turen langs den norske syd-østkyst til Kristiansand. Vi oplever imponerende bygningsværker, dramatiske fjelde, smukke fjorde og idylliske byer. Mange norske oplevelser på blot 5 dage.

PROGRAM:

1. dag: Efter endt opsamling kører vi mod Frederikshavn, hvorfra vi skal med færgen til Gøteborg. Der vil være mulighed for at købe frokost ombord på færgen. Efter ankomsten til Gøteborg kører vi med passende pauser, til vi når vort hotel i Frederikstad i Norge. Vi får aftensmad ved ankomsten.

2. dag: Efter morgenmaden kører vi mod Oslo, hvor vi tager en tur rundt i byen. Vi ser bl.a. Frognerparken med de mange smukke skulpturer af Gustav Vigeland, Kongeslottet og Bygdøya. Hen på eftermiddagen fortsætter vi til vort hotel i Lillehammer, hvor vi skal være de næste 3 dage. Efter ankomsten er der middag på hotellet.

3. dag: Vi bruger lidt tid i centrum af det hyggelige Lillehammer, inden vi tager til museumskomplekset Maihaugen. Maihaugen er et friluftsmuseum som rummer mere en 200 bygninger, udstillinger, spisesteder og oplevelser for folk i alle aldre. I Maihaugen finder man bl.a. et postmuseum, et olympisk museum og gamle håndværkstraditioner. Museet er Norges største udenfor Oslo. Entre ca. 150,- kr. Om eftermiddagen skal vi besøge de store idrætsanlæg, som blev bygget til Vinter-OL i 1994. Vi skal bl.a. se hopanlæggene, hvor der også bliver mulighed for at tage svævebanen op til toppen af hoptårnet. Herfra er der en fantastisk udsigt udover Lillehammer, Gudbrandsdalen og idrætsanlæggene. For de modige bliver der også mulighed for at tage en tur på bobslædebanen. Efter en lang og spændende dag venter aftensmaden på hotellet. 

4. dag:  Efter morgenmaden kører vi en tur ud i det blå i det naturskønne område omkring Lillehammer. Vi kører op til Rondane Nationalparken, som ligger i højfjeldsområderne mellem Gudbrandsdalen og Atndalen. Nationalparken strækker sig fra Ringebu i syd til Dovre i nord. Det er Norge´s ældste Nationalpark og dækker et område på 963 km2. Efter en skøn dag med masser af naturoplevelser er vi sidst på eftermiddagen tilbage ved hotellet, hvor aftensmaden venter os.

5. dag: Vi forlader Lillehammer efter morgenmaden og kører mod Göteborg, hvorfra vi skal sejle til Frederikshavn. Efter sejlturen til Frederikshavn forsætter vi mod vore hjembyer og forventer at være hjemme sidst på aftenen.

Quality Hotel Frederikstad                                                                

Dejligt og hyggeligt hotel beliggende i centrum af Frederikstad. Alle værelser har eget bad og toilet.

Quality Hotel Frederikstad
Nygaten 26
1607 Fredrikstad
Tlf.: 0047 69 39 30 00

 

Radisson Blu Lillehammer

Hotellet har både udendørs- og indendørs swimmingpool, 2 restauranter, 4 barer og eget parkområde. Et perfekt udgangspunkt for opholdet i Gudbrandsdalen.

Radisson Blu Lillehammer
Turisthotellveien 6
2609 Lillehammer
Tlf.: 0047 61 28 60 00

Tillæg for eneværelse: 1.200,-

Prisen inkluderer:

  • 1 x overnatning i Frederikstad
  • 3 x overnatninger i Lillehammer
  • 4 x morgenmad
  • 4 x aftensmad
  • Færge Frederikshavn - Gøteborg
  • Alle udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

Anmeldelser af Gudbrandsdalen

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse