Samsø - Danmark

En dejlig bustur til Samsø, hvor du kommer ind til Danmarks midtpunkt, midt i det sydvestlige Kattegat, hvor solen skinner længere end andre steder i landet. Her er vi lige langt fra Jylland, Fyn, og Sjælland. Samsø er et stykke af Danmark i miniformat med vilde, stejle bakker, øde hedestrækninger, skov og engdrag. Her er også frugtbare landbrugsarealer samt badestrande og hyggelige landsbyer. Samsø har et areal på 114km2. Man kan ikke undgå at blive begejstret efter et besøg på øen.

 

Highlights

  • 2 dage på dejlige Samsø
  • Rundtur på hele øen
  • Stråtækte huse & bonderoser
  • Ø-kultur & hygge
  • Hotel i Tranebjerg på Samsø

Afgange

Afrejse: 
02/06/2025
Hjemkomst: 
03/06/2025
Antal dage: 
2
Pris uden tilkøb: 
1.998
Bestil
Afrejse: 
31/07/2025
Hjemkomst: 
01/08/2025
Antal dage: 
2
Pris uden tilkøb: 
1.998
Bestil
Afrejse: 
08/09/2025
Hjemkomst: 
09/09/2025
Antal dage: 
2
Pris uden tilkøb: 
1.998
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Efter endt opsamling går turen mod Hov, hvorfra vi skal sejle til Sælvig på Samsø. Ombord på færgen får vi en let frokost, inden vi ankommer til Samsø. På Samsø vil vi allerede ved ankomsten se den nordlige del af Samsø. Vi vil bl.a. besøge Nordby, hvor der bliver lidt tid på egen hånd til at gå og se på de smukke gamle huse, gadekæret, byens klokketårn og de små butikker. Byen blev i 1990 kåret som Danmarks bedst bevarede landsby, hvilket man efter en gåtur ved gadekæret og i de små gader har forståelse for. Efter turen rundt på den nordlige del af øen bliver vi sidst på eftermiddagen indkvarteret på hotellet midt på Samsø i Tranebjerg. Vi får aftensmad på hotellet.

2. dag: Efter morgenmaden tager vi på udflugt på den sydlige del af Samsø. Bl.a. skal vi til Ballen, hvis havn har haft stor betydning som fragt og fiskerihavn, men nu er en velbesøgt sejlerhavn. Om sommeren er der en spændende atmosfære og masser af liv på havnen. Vi kører forbi Brattingborg Slot, som er opført i 1870 og videre igennem Brattingborg skov, som er en spændende og meget afvekslende skov. Vi skal også til Kolby Kås. På vejen mellem Kolby Kås og Kolby ligger Samsøs eneste hollandske mølle, Kolby Mølle. Midt på eftermiddagen skal vi sejle tilbage fra Sælvig til Hov, således vi er hjemme hen på aftenen.

 

Rejse: Samsø


"En fantastisk god oplevelse, meget veltilrettelagt med et fantastisk personale flok. Lige fra kontoret til chauffører og rejseleder. kan virkelig anbefales."

Læs flere anmeldelser under fanebladet " Gæsterne fortæller..."



Flinchs Hotel

Hotellet ligger i Samsøs største by, Tranebjerg. Byen rummer et aktivt handelsliv og mange velassorterede forretninger. Hotellets traditioner går tilbage til slutningen af 1800-tallet. Flinchs Hotel kombinerer god, gammeldags hygge med lyse indbydende omgivelser i moderne miljø. Alle værelser har eget bad og toilet. Lige bag hotellet ligger Møllebakken, et dejligt grønt område hvorfra der er en pragtfuld udsigt over store dele af øen.

Flinchs Hotel
Langgade 23
8305 Tranebjerg
Tlf.: 86 59 17 22

https://www.flinchshotel.dk/

 

 

 

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

Fakta om Samsø

Samsø er en ø i Kattegat midt i Danmark på 114,26 km² og har ca. 3.700 indbyggere bosat i 22 landsbyer, hvoraf Tranebjerg er den største.
Samsø Kommune består af Samsø og en række småøer. (Wikipedia)

 

Prisen inkluderer:

  • 1 x overnatning på Samsø
  • 1 x morgenbuffet
  • 1 x aftensmad
  • Færge Hov-Sælvig t/r
  • 1 x frokost inkl. 1 drikkevare på færgen på udturen
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse: 400,-

Anmeldelser af Samsø

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

__________________________________________________
  Ninna 05.07.22
En fantastisk god oplevelse, meget veltilrettelagt med et fantastisk personale flok. Lige fra kontoret til chauffører og rejseleder. Kan virkelig anbefales.
__________________________________________________

  Hans Jørgen 06.09.21
Fantastisk tur
__________________________________________________
  Randi 01.07.21
Hyggelig og interessant tur til Samsø. Chauffør og rejseleder er fantastiske, hyggelige, humoristiske og hjælpsomme. Altid god service hos Hanstholm rejser. En rigtig god tur til Samsø og som anbefales.
__________________________________________________
  Krista 01.07.21
Hotellet var ældre men meget hyggelig, aftensmaden og morgenmaden var rigtig godt
__________________________________________________
  Krista H 30.06.21
Har været på Samsø en gang før, men nu d. 28-29 juni med Hanstholm var helt unik, hyggelig ædre hotel lækker mad, og vi har hygget os i gårdhaven før og efter middagen, en tur på Samsø kan anbefales, en smuk ø, en stor tak til rejseleder og chauffør
__________________________________________________
  Elsie 29.08.17
En rigtig god og lærerig tur. 

__________________________________________________

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

3.198
Danmark

Mandø • Rømø • Sild

Busrejse
4.798
Danmark

UNESCO Højdepunkter

Busrejse
2.298
Danmark

Læsø og Skagen

Busrejse