Skagen - Læsø

En kombinations rejse til to af Danmarks spændende udflugtsmål. Vi starter i Skagen, som er Danmarks nordligste by. Med sine 8.000 indbyggere syner byen måske ikke af meget, men med sin særpræget natur, den gamle fiskerihavn, de berømte Skagens malere og de mange gule huse, har byen i mange år tiltrukket tusinder af besøgende fra både ind- og udland. Dagen efter fortsætter vi til Læsø, som er den mindste kommune i Nordjyllands Amt, ja i hele Danmark. Ca. 70 % af Læsø er ubebygget område. Her er flotte brede sandstrande, fint sand, krystalklart vand og lune klitter. Vi skal selvfølgelig opleve Læsø`s vigtigste erhverv fra middelalderen og ca. 500 år frem, nemlig saltsydning.

PROGRAM:

1. dag: Efter opsamlingen går turen nordpå. Vi bruger dagen i Skagen og på Grenen. I Skagen kan man besøge den gamle havn med de fine røde huse, som nu danner rammen om et hyggeligt havnemiljø med udecafeer, måske besøge et af museerne, gå en tur i gågaden eller blot nyde stemningen. Vi tager bussen til Grenen hvor vi holder en længere pause, så de der er interesseret kan tage en tur med Sandormen (pris ca. 30,- kr.) ud på det yderste af Grenen, og se hvor Kattegat og Skagerak løber sammen, et yderst populært turistmål. Dagen vil også byde på et besøg ved Den tilsandede Kirke, Sct. Laurentii Kirke, ca. 4 km. syd for Skagen. Kirken er bygget i 1300-tallet og nedlagt i 1795 med ordre fra Christian den 7. På det tidspunkt opgav man kampen mod sandet, og kirken blev fredet. Efter en oplevelsesrig dag bliver vi indkvarteret og får aftensmad på Color Hotel Skagen.

2. dag: Tidlig morgen pakker vi bussen og kører til Frederikshavn, hvorfra vi sejler med færgen over til Læsø. Ombord får vi morgenmad. Vi kører rundt på Læsø med en lokal guide, som kan fortælles os om øen. Der vil også være lidt tid på egen hånd. Undervejs spiser vi frokost (incl. i prisen). Om eftermiddagen tager vi færgen tilbage til Frederikshavn og fortsætter mod vore hjembyer. 

Color Hotel Skagen****

Hotellet ligger skønt i dejlig natur med gode faciliteter både ude og inde. Vi kan nyde den skønne opvarmede udendørs swimming pool eller en forfriskning i den hyggelige overdækkede gårdhave. Medens vi spiser dejlig aftensmaden spiller huset hyggepianist for os.
Alle værelser har eget bad, toilet, hårtørre, fladskærms TV og trådløst internet. 

Color Hotel Skagen****
Gl. Landevej 39
9990 Skagen
Tlf: 98442233

 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Viborg - Ålborg 

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy

Prisen inkluderer:

  • 1 x overnatning på Color Hotel Skagen
  • 1 x 2-retters middag
  • 1 x morgenmad
  • Sejltur til Læsø
  • 1 x frokost på Læsø
  • Lokal guide på Læsø
  • Rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg for eneværelse: 300,-

 

Anmeldelser af Skagen - Læsø

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse