København - Musical - "Sound of Music"
Det er fantastisk at opleve Det Ny Teater i København. Teatret er med sine 1000 siddepladser og 12.000 m2 et af landets største og et af Europas smukkeste - og samtidig et af de mest besøgte. Teatret er kendt for at bære fine traditioner videre med stor sans for kvalitet. Vi giver dig mulighed for at komme til København og opleve ikke alene Det Ny Teater, men også en af de mest berømte musicals.
Highlights
- Hotel ved Rådhuspladsen i København
- Billet til Musical
- Oplev Det Ny Teater indefra
- Byrundtur i København
"Sound of Musical": Denne musical er baseret på Broadway-succesen fra 1959, et af Rodgers og Hammersteins klassiske mesterværk. En fortælling om livsglæde og stærke familiefølelser- baseret på en sandfærdig historie. Den unge novice Maria Rainer forlader klosteret for at blive guvernante for Kaptajn von Trapps 7 børn, der er opdraget med militærisk disciplin. Med sang og sjov bringer Maria glæde ind i familien og vinder børnenes tillid. Og gradvist spirer forelskelsen mellem faderen og enkemandens von Trapp og Maria. Da nazisterne kommer og rammer dalen, hvor familien bor, må den sammenbragte familie tage flugten. Forestillingen er spækket med de kendte evergreens så som Edelweiss. 50 medvirkende skuespiller, sangere, dansere og musikere giver os en unik oplevelse.
Afgange
PROGRAM:
Udrejse - Musical: Efter endt opsamling går turen ned gennem Jylland til Fyn og over Storebæltsbroen. Vi regner med at være i København først på eftermiddagen. Efter ankomsten er eftermiddagen til egen disposition. Man kan gå en tur i byen eller måske tage på en havnerundfart og købe sig et måltid mad, før vi skal i Det Ny Teater. Vi bor lige i centrum tæt på Rådhuspladsen, så der er god mulighed for at færdes på egen hånd. Om aftenen går vi til Det Ny Teater sammen med rejselederen, hvor vi skal se musicalen Sound of Music kl. 19.30.
København - Hjemrejse: Efter morgenmaden vil der være tid på egen hånd til at gå rundt og nyde byen, shoppe eller måske sidde på en af de hyggelige cafeer i Nyhavn. Efter frokost tager vi på en rundtur i København med bussen. Vi ser bl.a. Den lille Havfrue, Christiansborg, Thorvaldsens Museum og meget mere. Om eftermiddagen går turen hjemover. Der vil være mulighed for at stige på bussen efter rundturen, hvis man ønsker mere tid på egen hånd i stedet for rundturen. Vi kører tilbage over Storebæltsbroen og over Fyn og forventer at være hjemme hen på aftenen.
Hotel Square ****
Dejligt 4-stjernet hotel beliggende på Rådhuspladsen, blot 200 meter fra Tivoli og Københavns Hovedbanegård og 900 meter fra Det Ny Teater. Alle værelser er udstyret med egen bad og toilet og tv og er moderne indrettet.
Hotel Square ****
Rådhuspladsen 14
1550 København V
Tlf. 33 38 12 00
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Fyn (E20) - Sjælland (E20)
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro
Prisen inkluderer:
- 1 x overnatning på hotel i København
- 1 x morgenbuffet
- 1 x billet til Det Ny Teater (O-billet)
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg eneværelse: 450,-
Anmeldelser af København - Musical
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg