Berlin til Stralsund - Flodkrydstogt

En spændende rejse fra Berlin til Stralsund, hvor vi oplever Havel, Oder og Østersøen på et krydstogt, der kombinerer modernitet og tradition, originalitet og enkelhed. Oplev byer med unik arkitektur såsom Stralsund, der er opført på UNESCOs verdensarvsliste, men også spektakulære kystlinjer med fine sandstrande og kalkstensklipper på øerne Usedom og Rügen. Besøg resterne af Chorin Abbey - det fineste eksempel på murstensarkitektur i Nordtyskland.

 

Highlights:

  • Oplev Tysklands største ø Rügen
  • Byrundtur i hovedstaden Berlin
  • Ophold i den polske by Stettin
  • Dejligt skib med god forplejning og højt serviceniveau
  • Festlig gallaaften på skibet
  • Drikkevarer ombord på skibet
  • Tid til at slappe af, hygge og nyde komforten på skibet

 

Afgange

Afrejse: 
08/08/2025
Hjemkomst: 
14/08/2025
Antal dage: 
7
Pris uden tilkøb: 
11.598
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse - Spandau. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til Spandau ved Berlin. Her venter skibet MS Victor Hugo, og efter indkvartering i vores kahytter mødes vi til en velkomstdrink og en præsentation af besætningen. Herefter får vi en dejlig middag i skibets restaurant.

2. dag: Berlin - Hohensaaten. Vi nyder den første morgenmad ombord på skibet, inden vi kører en tur til hovedstaden Berlin og ser de største seværdigheder. Vi har bussen med rundt i Berlin, og der vil blive nogle ophold til at opleve byen på gåben. Efter nogle timer i Berlin kører vi videre og møder skibet, som i mellemtiden er sejlet til Oranienburg. Herfra sejler vi videre mod Hohensaaten, og på denne strækning skal vi med den ældste fungerende skibselevator i Tyskland ved Niederfinow på Oder-Havel-Kanalen. Højdeforskellen på elevatoren er 36 m og en stor oplevelse at prøve. Vi ankommer til Hohensaaten i løbet af aftenen.

3. dag: Schwedt - Mescherin - Stettin. Nyd en dag på skibet, hvor vi sejler på floden Oder fra Hohensaaten til Stettin i Polen. Undervejs er der et lille ophold i Schwedt og Mecherin, inden vi sejler videre til Stettin, hvor vi ankommer om aftenen. Hvis man har lyst, kan man tilkøbe skibets udflugt til Chorin Abbey, som er et tidligere gotisk cistercienserkloster nær landsbyen Chorin. Et imponerende murstensmonument som er bygget i 1273 og i dag er et populært udflugtsmål. Udflugten kræver gode gåsko, da man skal gå til klosteret gennem en skov på skovstier, som kan være mudderet. Hvis man tilkøber udflugten, står man af skibet i Schwedt og vender tilbage til skibet i Mecherin. Skibet sejler videre under udflugten (Tilkøb: 475,-). Denne aften er der underholdning og hygge på skibet efter middagen.

4. dag: Stettin - Wolgast. I dag skal vi på en spændende byrundtur i Stettin, som er hovedbyen i regionen Pommeren og ligger smukt ved Oder floden. Byen har mange fine seværdigheder, og ikke mindre end 20% af byen er grønne område. Vi kører en tur med bussen rundt i byen med stop undervejs. Tilbage på skibet sejler vi videre Wolgast, som vi ankommer til i løbet af aftenen.

5. dag: Greifswald - Peenemünde - Usedom. Fra Wolgast kører vi en tur i området, bl.a. til byen Greifswald, der er en historisk by med flotte bygninger, kirker og en fin markedsplads i centrum af byen. Vi gør et ophold her, så man kan gå en tur og opleve den hyggelige lille by. Vi kører tilbage til skibet, som sejler videre til Peenemünde, som er en lille by på øen Usedom. Her går vi en tur, og har man lyst, findes her flere spændende og interessante museer. Bl.a. det historiske og tekniske museum, som er indrettet i et stort kraftværk. Museet var fra 1936-1945 et forsøgs- og forskningscenter, hvor hæren fremstillede våben og raketter. Det var også fra Peenemünde, at der i 1942 for første gang blev sendt en raket mod rummet. Vi nyder byen og havneområdet, inden vi skal til gallamiddag på skibet. Vi sejler fra Peenemünde på Usedom og videre til Lauterbach på Rügen. 

6. dag: Rügen - Stralsund. Formiddagen bruger vi på Tysklands største ø, Rügen. En smuk ø med kridtklinter, skønne sandstrande, hyggelige byer og smukke kyster ud til Østersøen. Vi kører til byen Putbus, som kaldes for den "hvide by" - her er mange hvidmalede huse og flotte palæer. Vi skal også ud til kysten og badebyen Sellin, som har en fin hvid badestrand og en mole på 400 m. Vi vender tilbage til skibet og sejler til Stralsund, som vi ankommer til om eftermiddagen. Her skal vi opleve den gamle hansestad, som har en gammel bydel med gamle huse, der er malet i pastelfarver. Byens centrum er velbevaret og blev i 2002 optaget på UNESCO verdensarvsliste. Vi nyder den sidste aften på skibet.   

7. dag: Hjemrejse. Efter mange dejlige oplevelser forlader vi skibet efter morgenmad og starter hjemturen med passende pauser, til vi når vores hjembyer sidst på aftenen.

 

NB!

Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen f.eks. pga. vandstanden el. lign, hvilket også kan give ændringer i udflugtsmuligheder.

Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne her.

Rederiet/skibet er fransk. Middage er fransk inspirerede og drikkevarer er inkluderet ombord. Alt information ombord er fransk eller engelsk, men vores rejseleder står klar til at hjælpe og give informationerne videre på dansk.

 

MS Victor Hugo

Todækkerskib med plads til 90 passagerer, lounge med bar, restaurant, reception og hall. Stort soldæk med hvilestole til fri afbenyttelse for alle passagerer. Alle kahytter er med vindue, eget bad og toilet, TV, sikkerhedsboks, 220 volt, aircondition og WiFi.

 

NB!

Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen f.eks. pga. vandstanden el. lign, hvilket også kan give ændringer i udflugtsmuligheder.

Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne her.

Rederiet/skibet er fransk. Middage er fransk inspirerede og drikkevarer er inkluderet ombord. Alt information ombord er fransk eller engelsk, men vores rejseleder står klar til at hjælpe og give informationerne videre på dansk.

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

Prisen inkluderer:

  • 6 x overnatning på skibet
  • 6 x morgenmad
  • 5 x aftensmad
  • 1 x gallamiddag på skibet
  • 5 x frokost på skibet
  • 1 x velkomstdrink
  • Drikkevarer på skibet
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg enekahyt: 3.800,-
Tillæg for enekahyt øvre dæk: 4.800,- pr. person
Tillæg for kahyt på øvre dæk: 1.000,- pr. person

TILKØB: Chorin Abbey: 475,-

 

Anmeldelser af Berlin til Stralsund

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

12.598
Tyskland
Tjekkiet
Østrig

Donau - Flodkrydstogt

Bus & båd
13.598
Schweiz
Frankrig
Tyskland
Holland

Basel til Amsterdam

Bus & båd
7.598
Holland
Belgien

Holland & Belgien - Flodkrydstogt

Bus & båd