Basel til Amsterdam - Flodkrydstogt
Schweiz • Frankrig • Tyskland • Holland
Vi sejler på Rhinen fra Basel til Amsterdam - en smuk landskabsrejse, hvor vi undervejs passerer mange andre skibe, forskellige landskaber, smukke vinmarker, små romantiske byer samt nogle af Europas metropoler. Turen går gennem 4 lande med mange enestående oplevelser. Vi starter i Basel i Schweiz, og herfra sejler vi på Rhinen, som er grænsen mellem Schweiz og Tyskland samt igennem Frankrig og Tyskland og slutter turen i Amsterdam i Holland. Rhinen har en længde på 1.230 km og løber fra de schweiske alper til deltaerne i Holland, hvor den udmunder i Nordsøen.
Highlights:
- Oplev Rhinen fra Schweiz til Holland
- Sejltur på en af Europas længste floder
- 4 lande med besøg i spændende byer
- Premium skib med god forplejning og højt serviceniveau
- Festlig gallaaften på skibet
- Drikkevarer ombord på skibet
- Tid til at slappe af, hygge og nyde komforten på skibet
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til overnatningshotellet i Tyskland, hvor vi får aftensmad ved ankomsten.
2. dag: Basel. Turen fortsætter til Schweiz og Basel, hvor flodkrydstogtet starter. Basel er den tredjestørste by i Schweiz og Rhinen deler Basel op i 2 dele, som er forbundet med flere broer. Hvis tiden tillader det, ser vi lidt nærmere på Basel inden vi ankommer til skibet og bliver indkvarteret i vores kahytter. Vi mødes til en velkomstdrink og får en præsentation af besætningen, og herefter er der en dejlig middag i skibets restauranten. Vi sejler til Breisach i løbet af natten.
3. dag: Breisach - Colmar. Vi er ankommet til den charmerende by Breisach, som ligger direkte ved Rhinen. Vi går en hyggelig lille tur i byen, og har man lyst, kan man gå op til Katedralen i Breisach, som giver en fantastisk udsigt over byen og Rhinen. Der bliver også mulighed for at tage med på en udflugt til Colmar, som er en charmerende og hyggelig fransk by, som er kendt for sine kanaler og de smukke gamle bindingsværkshuse. Vi går en tur i byen, inden vi vender tilbage til skibet og får aftensmad.
4. dag: Strasbourg. Vi sejler den smukke vej igennem vinmarker og frodige bakker i Alsace området til Strasbourg, hvor vi får mulighed for at gå en tur i byen. Strasbourg byder på en charmerende atmosfære, smukke gamle bindingsværkshuse og EU-Parlamentsbygningen, som vi kører forbi. Om aftenen er der hygge på skibet, mens vi sejler videre mod Mainz.
5. dag: Mainz - Koblenz. Formiddagen bruger vi på at se nærmere på Mainz. Vi går en tur og ser den charmerende gamle bydel med den smukke katedral. Der vil også være tid til at besøge Gutenberg Museet, hvor man får et indblik i bogtrykkerkunsten. Efter byrundturen vender vi tilbage til skibet og får frokost, mens vi sejler videre mod Koblenz. Sejlturen går gennem den legendariske og smukke Rhindal. En strækning der betragtes som den smukkeste i Tyskland. Vi sejler bl.a. forbi vinmarker, borge, idylliske landsbyer og Loreley Klippen. Om aftenen er der mulighed for en gåtur i Koblenz gamle bydel eller en tur til Deutsches Eck, hvor Rhinen og Mosel mødes.
6. dag: Köln - Düsseldorf. Turen fortsætter på Rhinen til Køln, som er en af Tysklands ældste byer. Vi sejler forbi smukke landskaber og flere byer bl.a. storbyen Bonn, som var hovedstad for Vesttyskland i mange år. Har man lyst til at ser nærmere på Køln, kan man tilkøbe skibets udflugt (Tilkøb: 475,-). Hvis man køber udflugten, står man af i Køln sammen med vores rejseleder og tager på en byrundtur, hvor vi bl.a. ser den imponerende gotiske katedral Kölner Dom, som er på UNESCO´s verdensarvsliste. Vi går en tur i den gamle bydel, hvor vi bliver mødt af hygge, smalle gader, kirker og gamle bindingsværkshuse. Efter et spændende ophold i Køln kører skibets bus os til Düsseldorf, hvor skibet imellem tiden er sejlet til. Ønsker man ikke byrundturen i Køln, bliver man på skibet og nyder sejlturen til Düsseldorf. I aften er der gallamiddag ombord på skibet.
7. dag: Nijmegen - Arnhem. Skibet sejler videre tidligt morgen, og i løbet af formiddagen krydser vi grænsen mellem Tyskland og Holland ved Emmerich. Vi får mulighed for at stå af skibet i Nijmegen, som er en af Hollands ældste byer. Har man lyst til flere oplevelser, kan man tage med på en køretur rundt i området ved Nijmegen og Arnhem. Vi gør et stop ved et frilandsmuseum, som giver et historisk indblik i hollændernes hverdag for 200 år siden og til nu. Museet omfatter bl.a. gamle bygninger, gårde, møller og historier vil blive fortalt af udklædte personer, som var de fra fortidens minder (entre ca. 22 €). Her bliver der tid til at gå rundt og se det spændende museum, som også har mange smukke grønne områder med glemte blomster fra fortiden. Vi kører tilbage til skibet og sejler videre til Amsterdam i løbet af aftenen.
8. dag: Amsterdam. Vi er nu nået til krydstogtets endestation, men vi bliver på skibet en nat mere, så vi har tid til at se nærmere på Hollands hovedstad Amsterdam. Vi går en tur i byen og krydser nogle af de mange kanaler, der er i Amsterdam. Her ligger sejlbåde og flotte husbåde, som er med til at give hygge og liv i kanalerne. Flere af broerne, der krydser kanalerne, er smukt pyntet med blomster. Hvis det bliver muligt tager vi også på en kanalrundfart (ca. 15 €). Man kan også gå en tur på egen hånd.
9. dag: Hjemrejse. Efter mange dejlige oplevelser, forlader vi skibet efter morgenmad og starter hjemturen med passende pauser til vi når vores hjembyer sidst på aftenen.
NB!
Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen f.eks. pga. vandstanden el. lign, hvilket også kan give ændringer i udflugtsmuligheder.
Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne her.
Rederiet/skibet er fransk. Middage er fransk inspirerede og drikkevarer er inkluderet ombord. Alt information ombord er fransk eller engelsk, men vores rejseleder står klar til at hjælpe og give informationerne videre på dansk.
MS Symphonie
Todækkerskib i premium kategorien med plads til 107 passagerer, lounge med bar, restaurant, reception og hall. Stort soldæk med hvilestole til fri afbenyttelse for alle passagerer. Alle kahytter er med vindue, eget bad og toilet, TV, sikkerhedsboks, 220 volt og WiFi. Kahytterne på øvre dæk har desuden en fransk balkon.
NB!
Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen f.eks. pga. vandstanden el. lign, hvilket også kan give ændringer i udflugtsmuligheder.
Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne her.
Rederiet/skibet er fransk. Middage er fransk inspirerede og drikkevarer er inkluderet ombord. Alt information ombord er fransk eller engelsk, men vores rejseleder står klar til at hjælpe og give informationerne videre på dansk.
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro
Se vores opsamlingsskema - klik her
Gratis pladsbestilling - læs her
Prisen inkluderer:
- 1 x overnatning i Tyskland
- 7 x overnatning på Premium skib
- 8 x morgenmad
- 7 x aftensmad
- 1 x gallamiddag på skibet
- 6 x frokost på skibet
- 1 x velkomstdrink på skibet
- Drikkevarer på skibet
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg enekahyt: 4.600,-
Tillæg enekahyt øvre dæk: 5.900,-
Tillæg dobbeltkahyt øvre dæk: 1.500,- pr. person
TILKØB: Udflugt Køln: 475,-
Anmeldelser af Basel til Amsterdam
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg