Bremen - Juletur

Vi skal bo i Bremen, hovedbyen i delstaten Bremen med 550.000 indbyggere. Byen er over 1200 år gammel, og ligger smukt ved Weserfloden og har en pragtfuld bymidte med brostensbelagte gader, det smukke renæssance rådhus, et historisk torv og naturligvis bronzestatuen af de verdenskendte stadsmusikanter fra Brødrene Grimms eventyr. Vi bor helt tæt på den hyggelige bymidte og tæt på promenaden ned til Weserfloden, alt i gåafstand.

 

Highlights

  • Hotel i det gamle Bremen
  • Byrundtur
  • Flot julemarked i Bremen
  • Besøg i Hamburg

Afgange

Afrejse: 
16/12/2024
Hjemkomst: 
18/12/2024
Antal dage: 
3
Pris uden tilkøb: 
2.698
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse - Bremen. Efter endt opsamling holder vi en pause for at nyde en kop kaffe og et rundstykke. Vi kører ned gennem Danmark og videre ind i Tyskland. Vi holder pauser undervejs bl.a. til frokost. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Bremen. Da vi bor midt i byen, vil der være mulighed for at gå en aftentur og se den smukt pyntede juleby og ikke mindst lysene langs Weserfloden. Aftensmad på hotellet.

2. dag: Bremen. Mætte af hotellets store morgenbuffet går vi en lille byrundtur, således vi kan se nogle af de seværdigheder, som byen gemmer på - bl.a. det gamle rådhus opført i 1405. Vi skal også se den berømte statue af ”Bymusikanterne” kendt fra Grimms eventyr. Bronzestatuen af æslet, hunden, katten og hanen stammer fra 1952 og er startsted for ”Den tyske Eventyrvej”. Her kan måske få et ønske opfyldt, hvis man tænker på det, medens man holder om æslets blankslidte forben. Eftermiddagen har vi på egen hånd til at besøge det meget flotte og store julemarked. Her ligger smukt dekorerede træhuse side om side på Bremens markedsplads, og her er en dejlig julestemning. Ved Weserflodens promenade modtages gæsterne af festligt belyste historiske skibe og markedsboder, der dufter af røgelse. Her er meget at se på og en del restauranter og cafeer.

3. dag: Hamburg - Hjemrejse. Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører til Hamburg. Vi får lejlighed til at gå på egen hånd i en del af den julepyntede by og evt. købe lidt frokost. Lige over middag kører vi videre op til grænsen, hvor vi holder en lille indkøbspause, før turen går til vore hjembyer.

Best Western Hotel zur Post****

Hyggeligt 4-stjernet hotel beliggende tæt på centrum af det gamle Bremen, tæt på markedspladsen og floden Weser, få minutters gang fra Domkirken. Hotellet har restaurant, bar og opholdsrum. Her er indendørs pool og adgang til wellness. Alle værelser er moderne indrettet med bad, toilet, minibar og Tv.

Best Western Hotel zur Post****
Bahnhofsplatz 11
28195 Bremen
Tlf.: +49 421 30590

https://www.hotel-zurpost-bremen.de/

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x aftensmad
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg for eneværelse: 500,-

Anmeldelser af Bremen - Juletur

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

__________________________________________________
 Flemming 19.12.22
Interessant juletur i smukke omgivelser.

__________________________________________________

 Erik 19.12.22
God service, der er rigtig meget indbefattet i rejsen. Gratis plads i bussen hvor du ønsker at sidde. Direkte påstigning ingen opsamlingsbus. Luksus bus. Lokal rejseselskab der gør meget ud af kundeservice.

__________________________________________________

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

2.398
Tyskland

Wismar & Rostock - Juletur

Busrejse
2.198
Tyskland

Hamburg - Juletur

Busrejse
1.498
Danmark

København - Juletur

Busrejse