Færøerne & Island - Krydstogt

Oplev Island og Færøerne til vands og til lands på dette fantastiske krydstogt mod nord. Se den storslåede natur fra vandsiden og kom helt tæt på, når vi med bus kører ud på de smukke øer. Få et godt indblik i kulturen og naturen i begge lande og nyd de imponerende landskaber. Rejsen foregår med krydstogtskibet Norröna.

 

Highlights

  • Krydstogt med luksusskibet Norröna
  • Stort soldæk ombord, hvorfra man kan nyde udsigten
  • Færøernes hovedstad Torshavn
  • Færøernes historiske og kulturelle centrum Kirkjubøur
  • Bygden Gasadalur og det berømte vandfald Bøsdalafossur på Færøerne
  • Oplev Islands geotermiske aktivitet med varme kilder og svovllandskaber
  • Fascinerende lavaformationer på Island
  • Myvatn Naturbad, Island
  • Det kraftfulde vandfaldet Dettifoss, Island
  • Unik natur

Afgange

Afrejse: 
11/05/2025
Hjemkomst: 
18/05/2025
Antal dage: 
8
Pris uden tilkøb: 
12.998
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling via Skive/Herning kører vi til Hirtshals, hvor vi går ombord på Norröna. Ombord får vi anvist vores kahytter, som vi beholder på hele rejsen. 

2. dag: Smuk dag på havet. Efter morgenmaden har vi tid til at nyde en smuk dag på havet. Ombord på skibet er der mange forskellige faciliteter og underholdning, som man kan benytte. I skibets biograf vises en film om Færøerne. Vi sejler i dag forbi Shetlandsøerne, hvor vi kan være heldige at se hvaler. Langs Shetlandsøerne er de mest almindelige hvaler marsvin, men også større hvaler som vågehvaler, pukkelhvaler og spækhuggere har fast tilhold omkring øgruppen.

3. dag: Færøerne. Tidligt om morgenen ankommer vi til Torshavn på Færøerne. En lokalguide og bus står klar til tage os med på eventyr. Vi kører til øen Vagar, som er Færøernes 3. største ø, og der hvor lufthavnen findes. Vi besøger de små bygder Bøur og Gasadalur. Bøur har flotte traditionelle færøske huse og en fin kirke. Gasadalur var i mange år isoleret og svær at komme til, da der ingen vej var til bygden. Først i 2006 blev der sprængt en tunnel igennem fjeldet. Vi kører igennem den 1700 m lange tunnel til den lille bygd, som ligger omsluttet af de højeste fjelde på Vagar. I bygden findes det flotte vandfald Bøsdalafossur, der falder 35 m direkte ned i Atlantethavet. Tilbage på skibet sejler vi fra Færøerne kl. 13.00 mod Island. I starten sejler vi mellem mange øer og meget tæt på land, hvilket er en helt enestående oplevelse. Om eftermiddagen serveres der kaffe og islandsk kage, og der vises film om Island.  

4. dag: Island. Allerede tidligt om morgenen kan vi se Island. Under morgenmaden nyder vi den smukke indsejling til den idylliske by Seydisfjördur. Ved ankomst holder en bus klar, og vi tager strakt på udflugt på øen. I dag skal vi se nogle af de afsidesliggende fjorde mod øst med imponerende bjerge, der falder diagonalt ned i havet. Første stop er i Stödvafjördur, hvor vi besøger et lille museum med mineraler, krystaller og farverige klippestykker indsamlet af Petra - en dame, der boede i denne lille by. Derfra besøger vi den smukke by Fáskrúdsfjördur, som også kaldes den franske by på grund af dens franske arv. Fáskrúdsfjördur blev grundlagt af franskmænd som en fiskeristationer i 1880. Der er stadig skilte på fransk i byen. Vi vil nyde en frokost (inkluderet) i området. Efter frokost kører vi til Egilsstaðir, en by ved bredden af ​​Largarfljót-floden. Floden siges at være beboet af Islands mest berømte vandmonster, Largarfljótsormurinn/ Lagarfljóts orm. Vi fortsætter gennem Hallormstadarskógur, Islands største nationalskov. Vi stopper i Skriduklaustur, et kulturarvssted med ruiner af augustinerklosteret fra det 16. århundrede. Her er der mulighed for at se museet og nyde kaffe/te, inden vi tager tilbage til Seydisfjördur.

5. dag: Island. Endnu en dejlig dag på Island venter os. Efter morgenmaden går vi fra borde og finder vores bus. Vi kører ind mod Jökuldalur-dalen igennem Islands helt specielle natur. Vi stopper ved Myvatn, Islands fjerdestørste sø. Hyppige lavastrømme har givet søen den meget karakteristiske og uregelmæssige form med mange holme og klippeformationer. Turen fortsætter til det vulkanske bjerg Námafjall, hvor vi skal opleve varme kilder, fumaroler og mudderpotter. Herefter er det tid til frokost på restaurant (inkluderet). Bagefter har du mulighed for at tage et bad ved Myvatns naturbad (Pris ca. 350,-). Herfra kører vi til Europas mest kraftfulde vandfald Dettifoss. Du kan muligvis se tågen fra vandfaldene på flere kilometers afstand.

6. dag: Færøerne. En lokalguide står klar til at vise os rundt i Torshavn og fortælle om byen og landets historie. Efter en spændende gåtur rundt i den charmerende by kører vi til Kirkjubøur. Her besøger vi den historiske kongsgård, som stadig er beboet og hvor den nuværende kongsbonde er 17. generation i rækken. Vi ser den ufuldendte Magnus-katedral og den hyggelige lille kirke fra middelalderen. 

7. dag: En dag på havet. En smuk dag på havet. Gå på shopping eller en tur på soldækket, tag en stille drink i baren eller nyd roen i kahytten.

8. dag: Hjemkomst. Veludhvilet og mæt af mange store oplevelser ankommer vi til Hirtshals og bliver kørt til vores hjembyer.

 

OBS: Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.

Rejse: Færøerne & Island


"Vi har haft en dejlig tur - det mest fantastiske landskab i det bedste vejr - så utrolig, skal opleves..."

Læs flere anmeldelser under fanebladet " Gæsterne fortæller..."



Luksusfærgen Norröna

Skibet Norröna er et flot og fascinerende krydstogtskib, der kan tage 1.482 passagerer og har plads til 800 biler. Ombord på Norröna har vi den samme kahyt på hele rejsen. Norröna har swimming pool, sauna, biograf, legeplads, fitnesslokale, bar, restauranter m.m. Alle kahytter er med eget bad og toilet, inkl. sengetøj og håndklæder.

 

Læge ombord
Der er ikke læge ombord på MS Norröna. Overstyrmanden har sammen med de øvrige styrmænd ombord ansvaret for skadestuen ombord. De kan yde første hjælp.

Stikkontakter
Der er 2 stikkontakter i kahytterne. 

Elevator
Der er 2 elevatorer foran i skibet og 2 agter. Der er adgang til alle dæk med elevatorerne, uden dæk 1, hvor svømmebassin og fitnessrum findes.

Skibets tid
Skibets tid er færøsk tid. Tid på Færøerne måles ved hjælp af Greenwich Mean Time (GMT-1) 

Drikkevand
Vandet ombord på MS Norröna indeholder klor, vi anbefaler derfor ikke at drikke dette.

Drikkevarer
Det er tilladt at medbringe spiritus og alkohol ombord MS Norröna, hvilke dog kun kan  nydes i de områder, hvor skiltning ombord giver mulighed for det. Man skal selv holde sig orienteret om, hvor meget der må medbringes på Færøerne og Island.

El/strøm
Der er 220 V stikkontakter ombord.

WiFi
Internet adgang kan købes online. 

 

 

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Viborg - Ålborg - Hirtshals

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy

 

Fakta om Færøerne & Island:

Færøerne består af i alt 18 øer, hvoraf 16 er beboede. Befolkningstallet er ca. 49.000 og alene i hovedstaden Torshavn bor de ca. 20.000. Siden 1948 har Færøerne været en selvstyrendel de af det danske kongerige. De har deres egen lovgivende forsamling, som hedder "lagtinget". Færøerne har også eget flag. 

Island er en selvstændig republik i Nordatlanten. Landet var under først norsk og derefter dansk herredømme fra 1262-1918, hvor Island opnåede selvstændighed. Der bor ca. 330.000 mennersker på Island på et areal på 103.000 km², hvilket gør det til Europas tyndest befolkede land. Landets hovedstad og største by er Reykjavík.

Sproget på Færøerne er færøsk, som er tæt beslægtet med islandsk. Udover færøsk er dansk også officielt sprog. På Island tales der naturligvis islandsk, men undervisning i engelsk og dansk er obligatorisk i grundskolen, og begge disse sprog forstås og tales i stor udstrækning.

Valutaen på Færøerne er danske kroner - dog har Færøerne sine egne sedler med lokale motiver. De fleste steder kan man benytte danske pengesedler, men det kan være et problem at benytte færøske sedler i Danmark – så derfor er det en god idé at veksle tilbage til danske, inden du forlader Færøerne. Der betales ikke vekselgebyr - hverken i Danmark eller på Færøerne, når sedler veksles.

Den islandske møntfod hedder “króne”. Man kan ikke veksle til islandske krone hjemmefra da de danske banker ikke tilbyder dette. Når I kommer til Island kan islandske kroner hæves i bankerne, bl.a. i lufthavnen, såvel som i pengeautomater (ATM’s) rundt omkring i landet. De mest almindelige betalingskort (VISA, Mastercard og Diners Club) kan anvendes på Island.

Elektricitet - På Færøerne og Island er stik og strøm er af samme standart/type som i Danmark. Ingen adapter nødvendig. 

Tax-free refundering - Færøerne. Alle, som ikke har bopæl på Færøerne, har ret til at få moms tilbage ved køb over 300 kr. Mere end 220 butikker på Færøerne skilter med TAX FREE. Bed om en 'Tax Refund Cheque' og få den stemplet i butikken. Udfyld formularen, som skal afleveres til tolderne på havnen eller i lufthavnen. Ved afrejse fra Færøerne skal formularen stemples af tolderne, som kan forlange at se legitimation og varer. Ved afrejse med M/F "Norrøna", skal checken stemples i afgangshallen inden ombordstigning. Ved afrejse med fly kan checken indløses i informationen i lufthavnen på Vágar. Passagerer på krydstogtskibe indløser checken ombord.

Tax-free refundering - Island. Rejsende, der handler for mere end ISK 4.000 i samme butik på Island kan ved udrejse få momsen på produkterne retur (op til 15 % af købsværdien). Bed om en taxfree-kvittering ved købet, som skal fremvises sammen med ubrudt emballage i lufthavnen, så tilbagebetales momsen.

Praktisk oplysning. Ombord på Norröna har vi den samme kahyt på hele rejsen. Husk badetøj da Norröna har swimming pool om bord.
Der kan veksles til islandske kroner på Island.

 

 

 

 

Prisen inkluderer:

  • 7 x overnatning i indvendig kahyt
  • 7 x morgenmad
  • 7 x aftensmad inkl. drikkevarer
  • 2 x frokost på Island
  • 1 x kaffe/kage på Island
  • 1 x kaffe/kage på Færøerne
  • Entré Petras Stenmuseum, Island
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder

Tillæg enekahyt indvendig: 2.000,-
Tillæg enekahyt udvendig: 3.000,-
Tillæg udvendig dobbeltkahyt: 1.000,- pr. person

 

OBS: Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.

Anmeldelser af Færøerne & Island

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

__________________________________________________
 Ellen 15.05.24
Vi har haft en dejlig tur - det mest fantastiske landskab i det bedste vejr, så utrolig flot, skal opleves....
__________________________________________________
 Carsten 14.05.24
Det var en fantastisk oplevelse vi fik mange gode ture rundt og en fantastisk guide der var med. Det var bare wov oplevelse. 
__________________________________________________
 Tove 20.05.20
En fantastisk naturoplevelse som giver lyst til at se mere
__________________________________________________
 Steen 21.05.19
Godt forhold mellem prisen, tiden og indholder
__________________________________________________
 Tove 20.05.19
En fantastisk naturoplevelse som giver lyst til at se mere.
__________________________________________________
 Erik 28.05.18
Det er den bedste ferie vi har haft
__________________________________________________
 Helle 28.05.18
Vi har rejst med hanstholm rejser siden 2013 og har altid været tilfredse. En gang Hanstholm, altid Hanstholm rejser. Der var en del nye med på denne tur, og de var meget glade for den service vi fik. Så bliv ved, Hanstholm rejser, I gør det godt.
__________________________________________________

 

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

16.598
Færøerne

Færøerne - fly 6 dage

Flyrejse
27.998
Grønland

Nuuk & Ilulissat - Forår

Flyrejse
23.998
Island

Island Rundt - fly 8 dage

Flyrejse