Tyskland - Hamburg
Julemarked i Hamburg er en stor oplevelse og overgår, hvad man ser andre steder. Faktisk har byen 16 forskellige julemarkeder. Hamburg er byen, man oftest suser forbi, men rent faktisk er Hamburg Tysklands næststørste by med sine 1,7 mio. indbyggere og absolut et besøg værd. Byen har et rigt og varieret kulturliv, hvad enten man er til underholdning, teater, musicals, shopping, sejlture, museumsbesøg, cafeer, restauranter, handel, ja -byen har alt.
Den centrale del af byen ligger mellem et af Europas største havneområder og de store ringgader. Midt i det hele ligger Alstersøerne, som er opstået ved inddæmning af floden Alster og giver byen et åndehul og sin helt egen karakter. Inddæmningen har skabt et kanalsystem med et utal af broer, og man har til tider kaldt Hamburg for nordens Venedig. Ved Alstersøerne finder man også den kendte promenade Jungfernsteig og de mange handels- og gågader. St. Pauli har sin helt egen puls - her finder man den folkelige underholdning. På havnen, som er Tysklands største center for udenrigshandel, har man mulighed for en spændende havnerundfart, o.s.v o.s.v. Hamburg har simpelthen fantastisk meget at tilbyde, og kun fantasien sætter grænser.
Highlights
- Hamburg har mange forskellige julemarkeder.
- Oplev f.eks. det alternative julemarked på Reeperbahn eller det traditionelle på Rådhuspladsen blandt mange.
- Byrundtur i Hamburg
- Centralt beliggende hotel i gåafstand til St. Pauli
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Efter endt opsamling kører vi med passende pauser, til vi når Hamburg først på eftermiddagen. Efter ankomsten tager vi på en rundtur i byen, hvor vi skal opleve nogle af byens største seværdigheder og attraktioner, herunder St. Michel kirken, som med det 132 m høje kirketårn er Hamburgs vartegn. Vi går forbi det gamle Rådhus, bygget i 1897 med flot arkitektur i ny renæssance stil, Alstersøen, ”Gänsemarkt" m.m. Om aftenen er der middag på egen hånd. Her er der en mulighed for at besøge en af de mange spændende restauranter, som ligger i gåafstand fra hotellet. Rejselederen er gerne behjælpelig med at finde et sted, eller man kan spise i hotellets restaurant.
2. dag: Efter morgenmaden besøger vi det meget spændende havneområde. Vi besøger Speicherstadt - Verdens største sammenhængende pakhusbyggeri, som er opført i perioden 1883-1927. Speicherstadt var handelscentrum for handels- og søfolk fra hele verden og er i dag meget velbevaret. Et stenkast fra Speicherstadt kan man opleve et af de største byggeprojekter i Europa lige nu. Den nye bydel ”Hafen City”, som opføres midt i den gamle havn, vil om 10-15 år rumme masser af arbejdspladser, den nye "Elbphilharmoni" og op mod 12.000 boliger. Vi skal også se den gamle Elbtunnel fra 1911, som var en af verdens først tunneler under vand - et teknisk mesterstykke for datiden. Vi starter ved de markante kuppelbygninger St. Pauli´s Landungsbrücke, hvor vi kan se en af de 4 elevatorer til biler, som går ca. 25 meter ned. Her er der mulighed for at gå igennem det 426 meter lange tunnelrør og lad dig fascinere af datidens ingeniørkunst, og så er der selvfølgelig tid til at besøge et eller felre af Hamburgs fantastiske julemarkeder.
3. dag: Op af formiddagen bliver det tid til at tage afsked med hotellet, omgivelserne og byen, før vi vender næsen hjemover. På vejen hjem holder vi en pause ved den dansk/tyske grænse med mulighed for indkøb. Forventet hjemkomst først på aftenen.
Hamburg, Juletur
Læs flere anmeldelser under fanebladet " Gæsterne fortæller..."
Hotel Fürst Bismarck ***
3-stjernet hotel beliggende meget centralt lige overfor Hamburg Central station, kun få minutters gang fra gågader, julemarkeder, restauranter, cafeer og seværdigheder. Værelserne er alle med eget bad og toilet
Hotel Fürst Bismarck ***
Kirchenallee 49
20099 Hamburg
Tlf.: +49 407 902 516 40
https://www.fuerstbismarck.de/
Prisen inkluderer:
- 2 x overnatning
- 2 x morgenbuffet
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg for eneværelse: 700,-
Anmeldelser af Hamburg - Juletur
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg
__________________________________________________
Eigil 09.12.19
En ritig dejlig og afslappet tur,hvor vi fik set og oplevet en hel masse af Hamborg.
__________________________________________________
Laila 09.12.19
Hanstholm rejser kan varmt anbefales
__________________________________________________
Søren 20.12.17
Alt ialt en rigtig god tur, super service hele vejen
__________________________________________________
Jan 20.12.17
Det er altid et dejligt personale på kontoret og ikke mindst i bussen. De er alle fine og behagelige, kan kun varmt anbefales, men husk vi er ingen der er fejlfrie, men det er dette rejseselskab næsten.....!
__________________________________________________
Niels-Henrik 19.12.17
Dejlig tur og godt tilrettelagt med impulsive ekstra tiltag. Det er det, der gør det dejligt at rejse med jer, fordi der er mulighed for at improvisere undervejs
__________________________________________________
Helle & Steen 19.12.17
Hyggelig tur med tilpas tid til udflugter og tid på egen hånd, selvom man følger programmet
__________________________________________________
Else 19.12.17
10 stjerner for en dejlig tur selv om man skulle have hjælp
__________________________________________________