Danmark - Nordsjælland

Nordsjælland kaldes også for Kongernes Nordsjælland. Det er her, du finder Københavns grønne forhave, de smukke slotte, de store skove og søerne. Næsten ubemærket glider storbyen over i den "danske riviera" med ca. 50 km kyststrækning, udsigter over Øresund, flotte palæer og stemningsfyldte lystbådehavne.

 

Highlights

  • Fredensborg Slot - regentparrets mest benyttede residens efter Amalienborg
  • Rundtur i København
  • Kronborg Slot - et af Nordeuropas mest betydningsfulde slotte
  • Frederiksborg Slot - Nordens største renæssanceslot
  • Karen Blixens Museum på Rungstedlund
  • Louisiana Museum i Humlebæk
  • Verdens ældste forlystelsespark "Bakken" i Dyrhaven
  • Roskilde Domkirke
  • Dejligt hotel i hyggelige omgivelser

Afgange

Afrejse: 
12/06/2023
Hjemkomst: 
15/06/2023
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
3.798
Forespørg
Afrejse: 
24/07/2023
Hjemkomst: 
27/07/2023
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
3.798
Forespørg
Afrejse: 
07/08/2023
Hjemkomst: 
10/08/2023
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
3.798
Forespørg

PROGRAM:

1. dag: Udrejse - Roskilde Domkirke - Frederiksborg Slot: Efter endt opsamling går turen ned gennem Jylland og over Fyn, hvorfra vi kører over Storebæltsbroen til Sjælland. Vi kører mod Roskilde, hvor vi holder en lille pause ved Domkirken (entre ca. 60,-). Her kan vi se kirken, hvor de danske konger er begravet og/eller gå en tur i byen. Herfra fortsætter vi nordpå til Hillerød for at besøge Frederiksborg Slot - nordens største renæssanceanlæg - som rummer 500 års Danmarks historie. Der bliver tid på egen hånd til at besøge slottet, slotskirken (entre ca. 90,-) og/eller slotshaven, måske spadsere en tur langs søen - alt efter ønske. Dagen slutter på hotellet i Holte, hvor vi bliver indkvarteret på vores værelser og får aftensmad.

Fredensborg Slot - Kronborg Slot - Louisiana: Vi kører en tur til Fredensborg, hvor vi kan se det smukke Fredensborg Slot udefra og give os tid til at gå en tur i slotshaverne. Fredensborg Slot er kendt som det sted, hvor der bliver afholdt større kongelige familiebegivenheder og fester. Det er også her i Kancellihuset, at Kronprinsparret har boet. Derefter kører vi til Helsingør, hvor der bliver mulighed for at se Kronborg Slot (entre ca. 140,-), som ligger på det smalleste næs mellem Sveriges og Danmarks kyster. Renæssanceslottet lyser op med sine spir, tårne, søjler, sandsten og kobbertage. Slottet er kendt verden over fra Shakespeares Hamlet samt den sovende Holger Danske. I stedet for Kronborg Slot kan man besøge museet for søfart (entre ca. 125,-). På vejen tilbage til hotellet stopper vi i Humlebæk, hvor vi besøger det spændende museum Louisiana. Museet udstiller hovedsageligt moderne kunst og er et sjovt og interessant besøg - også selvom man ikke er specielt interesseret i moderne kunst (entre ca. 145,-). Desuden har museet en enestående beliggenhed med et storslået panoramaudsigt over Øresund. Sidst på eftermiddagen kører vi langs kysten tilbage til hotellet og får aftensmad.

Strandvejen - Rungstedlund - Bakken: Efter morgenmaden kører vi en flot tur op langs Strandvejen også kaldet "Guldkysten". Undervejs får vi mulighed for at besøge Rungstedlund - Karen Blixens barndomshjem, hvor vi kan se museet og nyde de dejlige omgivelser (entre ca. 100,-). Vi fortsætter til Bakken og oplever stemningen i den gamle forlystelsespark. Her er masser af underholdning og restauranter, hvor man kan nyde en frokost eller en kop eftermiddagskaffe. Nyd også en gåtur i Dyrehavens skønne og hyggelige natur, som ligger omkring Bakken, inden vi kører tilbage til hotellet og får aftensmad.   

4. dag: København - Hjemrejse. Efter morgenmaden siger vi på gensyn til hotellet for denne gang. Vi kører mod København, hvor vi får en rundtur og tid på egen hånd, inden vi igen kører via Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen til Jylland. Vi regner med at være hjemme først på aftenen.

 

Comwell Hotel Holte****

Moderne og hyggeligt 4-stjernet hotel, som ligger i dejlige omgivelser. Hotellet har en terrasse, hvor man kan nyde en forfriskning om sommeren og en bar med pejs, hvor aftenen kan nydes efter en god udflugtsdag. Nyd den store morgenmadsbuffet og aftensmad i hotellets egen restaurant. Hotellet har trapper og ingen elevator, men der kan ønskes værelse i hovedbygningen hvis man er gangbesværet.  Værelserne er alle med eget bad, toilet, TV og gratis WiFi

Comwell Hotel Holte****
Kongevejen 495A
2840 Holte
Tlf.: 45 47 74 00

https://comwell.com/

 

 

 

 

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Fyn (E20) 

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Prisen inkluderer:

  • 3 x overnatning  
  • 3 x morgenbuffet
  • 3 x aftensmad
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus 

Tillæg for eneværelse: 700,-

Anmeldelser af Nordsjælland

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

__________________________________________________

 Irene 27.07.22
Ønsker du kultur, natur og lækker mad, så tag med Hanstholm Rejser til Nordsjælland og hotellet i Holte

__________________________________________________

 Maren Lis 26.07.22

Var mættet med gode oplevelser, fin tur

__________________________________________________

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

4.998
Danmark

Bornholm

Busrejse
1.798
Danmark

Samsø

Busrejse
2.998
Danmark

Ærø & Skarø

Busrejse