Tranetur - Sverige
Hornborgasjön
Tranedansen ved Hornborgasjön besøges årligt af gæster fra hele Europa. Her opholder helt op til 25.000 traner sig, hvert år i starten af april. Søen rummer også mange andre spændende fugle som f.eks. fiskeørne og måske et glimt af urfuglen, som ikke mere findes i Danmark. Området rummer også højdepunkter fra svensk historie - f.eks. var det her, at Jan Guillou lavede research til bøgerne om Tempelridderen Arn.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage i turen og mange af de steder, som vi besøger kan opleves i kort afstand fra bussen.
Highlights
- Sejltur Frederikshavn-Gøteborg t/r
- Oplev tusindvis af dansende traner
- Se mange forskellige fuglearter i naturlige omgivelser
- Besøg Gudhem Klosterruin & Gudhem Kirke
- Varnhem Klosterkirke berømt fra tempelridderen Arn
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling via Skive/Herning/Ålborg kører vi til Frederikshavn, hvorfra vi skal sejle til Gøteborg. Vi kører derfra direkte videre til hotellet i Skövde, hvor aftensmaden venter på os.
2. dag: Traner - Gudhem. Vi får tidlig morgenmad og kører straks mod Hornborgasjøen, hvor vi starter ved besøgscenteret/naturrummet. Her fodres tranerne med mange tons korn og derfor ankommer de i tusindvis i de tidlige morgentimer. Vi forventer at kunne nyde et fantastisk skue af de mange traner, som danser, spiser eller bare slapper af efter den lange rejse fra det vestlige Spanien. Efter et stykke tid kører vi om på den anden side af søen, hvor vi finder endnu et ornitologisk hotspot, hvor det fra et fugletårn er muligt at skue over store dele af søen. Her er der mulighed for at se mange andre fuglearter. Herfra fortsættes til den fascinerende Gudhem Klosterruin og Gudhem Kirke. Aftensmad på hotellet.
3. dag: Morgentur - Varnhem - Hjemrejse. For de morgenfriske tilbyder vi idag en morgentur ud i naturen inden morgenmaden. Vi vender tilbage til hotellet og nyder morgenmaden. Herefter kører vi til den imponerende Varnhem Klosterkirke. Kirken har været nedbrændt flere gange og blev senest restaureret i 1920'erne. Det var her Tempelridderen Arn tilbragte sin ungdom og lærte sine krigsfærdigheder ifølge historien skrevet af Jan Guillou. Tillader tiden det, kører vi endnu en tur forbi Hornborgasjøen. Mange oplevelser rigere kører vi tilbage til Gøteborg, hvor vi tager med Stena Line retur til Danmark.
Det kan være en god ide at medbringe kikkert samt siddeunderlag.
"Traneturen til Hornborgsøen i Sverige 7-9 april 2024 var en rigtig god oplevelse. Kompetent og serviceminded chauffør, vidende og lun guide, fin indkvartering og fortæring, perfekt solskinsvejr og tusindvis af flyvende, dansende og snævrende traner. I et urfugleområde lykkedes det at se en enkelt af dem på kikkertafstand. Også interessante besøg ved flere historiske kulturbygninger i landskabet blev der tid til. TAK for turen. Færgen stenede og kunne ikke levere hjemtransport til tiden, men det gentager sig vel ikke. "
Læs flere anmeldelser under fanebladet " Gæsterne fortæller..."
Scandic Billingen
Flot og moderne hotel i centrum af Skövde. Beliggende i gåafstand fra centrum og butikkerne. Alle værelser er med eget toilet og bad. Gratis WiFi.
Scandic Billingen
Trädgårdsgatan 10
54130 Skövde
Tlf.: +46 500 74 5000
https://www.scandichotels.com/billingen
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Viborg - Ålborg - Frederikshavn
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy
Fakta om Hornborgasjön & Tranedans
Hornborgasjön er en af Nordeuropas vigtigste fuglesøer og et af de få steder, hvor man kan opleve i tusindvis af traner samlet. I slutningen af marts ankommer de første traner, og i begyndelsen af april topper antallet, hvor man kan opleve op til ca. 25.000 traner på en dag.
Tranerne har tilbragt vinteren i Sydeuropa og Nordafrika, og i det tidlige forår flyver de til ynglepladserne i bl.a. Midt- og Nordsverige. Undervejs stopper de op for hvile ud. Et af de steder er ved Hornborgasjön. Tranedansen er ikke en parringsdans, som mange tror, men derimod en måde hvorved en hun og en han styrker båndene mellem sig. Dansen varer som regel blot 5-10 sekunder af gangen og består i, at parrene hopper og flakker med vingerne, mens de står over for hinanden.
Efter nogle dages ophold ved Hornborgasjön trækker langt de fleste af de tusindvis af traner videre til ynglepladserne højt mod nord. Selve parringen sker hovedsagelig først, når fuglene ankommer til ynglepladsen.
Prisen inkluderer:
- 2 x overnatning
- 2 x morgenbuffet
- 2 x aftensmad
- Færge Frederikshavn-Gøteborg t/r
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg eneværelse: 825,-
TILKØB: Mad på færgen på ud- og hjemrejse: 525,-
Anmeldelser af Tranetur Sverige
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg
__________________________________________________
Niels 12.04.24
Traneturen til Hornborgsøen i Sverige 7-9 april 2024 var en rigtig god oplevelse. Kompetent og serviceminded chauffør, vidende og lun guide, fin indkvartering og fortæring, perfekt solskinsvejr og tusindvis af flyvende, dansende og snævrende traner. I et urfugleområde lykkedes det at se en enkelt af dem på kikkertafstand. Også interessante besøg ved flere historiske kulturbygninger i landskabet blev der tid til. TAK for turen. Færgen stenede og kunne ikke levere hjemtransport til tiden, men det gentager sig vel ikke.
Karin 11.04.24
Hanstholm rejser er et godt selskab. God service. Gode guider samt chauffører det alle yder det bedste for alle rejsende. Vi tager gerne en tur mere
Irene 11.04.24
En fantastisk veltilrettelagt tur med en guide, der var ekspert på fugle og en dygtig chauffør. Alt gik bare op i en højere enhed, så rejsen kan kun anbefales til andre.
__________________________________________________
Jørn 13.04.22
Meget fin tur på så kort tid
__________________________________________________
Else 12.04.22
Fantastisk tur. Ornitologerne delte ud af deres viden, så vi blev alle klogere.
__________________________________________________
Tove 14.04.18
Fantastisk tur, som vi lever længe på. Alle jeres ture vi har været med på, har været godt tilrettelagt, med meget god service og givet os fantastiske oplevelser. Derfor er vi sikker på en god tur, når vi bestiller hos jer. Og vi anbefaler jer gerne til andre. I er bare i top!
__________________________________________________
Jytte 12.04.18
Fantastisk og inspirerende oplevelse.
__________________________________________________
Sten 03.04.17
Alt perfekt - over al forventning. Tak til rejseleder og chauffør og alle de øvrige i bussen, virkelig hyggeligt selskab, hvor alle hyggede sig.
__________________________________________________