Holland - Forårstur

Farverig forårsrejse til Holland i tulipanernes højsæson. Se de flotte tulipanmarker og blomsterparker, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Udflugt til charmerende Amsterdam og verdens største blomsterauktion samt naturligvis blomsterparken Keukenhof.

Hotellet ligger i det centrale Holland, og med kun 30 km til Amsterdam og 20 km til Keukenhof bor vi ganske tæt på vores udflugtsmål.

 

Highlights:

  • Kort afstand til alle udflugtsmål
  • Besøg verdens største blomsterauktion
  • Top-seværdigheden Keukenhof. Verdens største og smukkeste blomsterpark
  • Oplev nordens Venedig i hovedstaden Amsterdam
  • Se de store områder af inddæmmet og tørlagt hav – Polderne

Afgange

Afrejse: 
10/04/2024
Hjemkomst: 
14/04/2024
Antal dage: 
5
Pris uden tilkøb: 
4.798
Bestil
Afrejse: 
17/04/2024
Hjemkomst: 
21/04/2024
Antal dage: 
5
Pris uden tilkøb: 
4.798
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til hotellet i Holland. Vi får aftensmad når vi ankommer til hotellet.

Aalsmeer Blomsterauktion: En meget spændende tur til verdens største blomsterauktion. Herfra købes og sælges blomster til hele verden. Mere end 19 mill. blomster sælges her hver dag året rundt. Fra en gangbro bygget over auktionen og hallerne kan vi betragte det flotte syn af blomster på auktionen, men også se hvordan auktionen foregår. Entre til blomsterauktionen: ca. 11 €.                   

Amsterdam: Ingen steder i verden finder man en by som Hollands hovedstad - Amsterdam. Vi tager på en heldagstur til den enestående by med de mange kanaler og mange smukke huse. Der vil blive mulighed for en kanalrundfart (ca. 13 €), og tid på egen hånd til en eventuel strøgtur.

Keukenhof: En tur til den berømte blomsterpark Keukenhof i byen Lisse. En 25 hektar stor blomsterpark, hvor blomsterne gror omgivet af træer, damme, bække og velpassede plæner. Der vokser ikke kun tulipaner, men også mange andre blomster, nogle af dem i store drivhuse. Der er 7 millioner blomsterløg og i drivhusene ca. 700 forskellige tulipaner. Motiver fra Keukenhof siges at være de mest fotograferede i hele verden. Farver og dufte vil overraske dig, hvad enten du er til haver eller ej. Parken har så meget at byde på, at det er en oplevelse i sig selv at gå en tur igennem den. Parken udvikler sig stadig, den har været verdens største blomsterpark i mere end 50 år. Ønsker man at besøge Keukenhof, skal dette oplyses ved bestilling, da besøget skal reserveres. Pris 175,-.

Osteri: En af dagene vil vi køre ind til et lille osteri, hvor vi kan se hvordan de berømte hollandske oste bliver produceret. Vi har selvfølgelig også mulighed for at smage på og købe oste. Der bliver også mulighed for at se, hvordan de hollandske træsko fremstilles. 

5. dag: Hjemrejse. Vi kører tidligt fra hotellet. Før turen går hjemover kører vi via den imponerende 30 km lange og 90 m brede dæmning ”Afsluitdijk”. Dæmningen adskiller den brede havbugt fra Vadehavet. Herfra kører vi mod Danmark. Vi er hjemme hen på aftenen.

Rejse:
Holland, Forårstur


"En virkelig flot tur. Den levede fuldt ud op til vores forventninger på alle måder"

Læs flere anmeldelser under fanebladet " Gæsterne fortæller..."



Van Der Falk Avifaune ****

Hotel Avifauna har høj standard og ligger i forbindelse med kanaler og en dejlig fugle- og blomsterpark. Gæster på hotellet har fri entre til parken. Hotellet har en dejlig restaurant og bar. Alle værelser har TV, bad og toilet. Hotellet ligger kun 20 km fra Keukenhof og Amsterdam.

Van Der Falk Avifauna ****
Horn 65
2404 HG Alphen ann den Rijn
Tlf.: +31 172 487575

https://www.vandervalkavifauna.nl/

 

 

Opsamling: 

Thisted • Vildsund • Nykøbing • Skive • Herning • Vejle • Kolding afk. 63 • Hylkedal • Hammelev • Rødekro • Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Hanstholm • Fjerritslev • Hurup Thy • Holstebro

 

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

Fakta om Holland:

    I Danmark siger vi Holland - men det rigtige navn er faktisk Nederlandene. Det egentlige Holland omfatter kun de to provinser Noord-Holland (Nord-Holland) og Zuid-Holland (Syd-Holland) . På nederlandsk skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet). De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og også flamlændere protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.

    Der bor ca. 16 millioner i landet, hvis hovedstad er Amsterdam, som også er landets største by. Amsterdam er dog ikke sæde for regeringen og parlamentet, som ligger i landets tredjestørste by, Haag.

    Sproget:  Holland har to officielle sprog: hollandsk og frisisk. Hovedsproget er hollandsk, som også hedder nederlandsk. Hollandsk er et gammelt sprog, som tilhører den vestgermanske sprogstamme ligesom fx. engelsk og tysk.

    Valutaen er euro.

    Mad: Blandt særlige specialiteter/kendetegn er sirupsvaflerne stroopvaffel, cremebollen puddingbroodje og sauerkraut. Der fremstilles flere berømte oste - fx. gouda fra byen af samme navn samt edam fra byen af samme navn. 

     

     

    Prisen inkluderer:

    • 4 x overnatning på 4-stjernet hotel
    • 4 x morgenbuffet
    • 4 x aftensmad
    • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
    • Dansk rejseleder

     

    Tillæg for eneværelse: 1.680,-
     

    Tilkøb - Entre Keukenhof: 175,-
    bestilles sammen med rejsen

    OBS: Mange steder modtager ikke kontanter - kun betalingskort

    Anmeldelser af Holland - Forårstur

    Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

    Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

    Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

    Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

    Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

    Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

    Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

    __________________________________________________

     Kjeld 18.04.23
    En virkelig flot tur. Den levede fuldt ud op til vores forventninger på alle måder.

    __________________________________________________

     Birgit 17.04.23
    Det var en dejlig tur, med vidende rejseleder, god chauffør og et virkelig godt hotel med fantastisk mad og service

    __________________________________________________

     Tove 20.04.22
    Anden gang jeg er på denne turen igen en god og flot tur og dejligt vejr

    __________________________________________________

     Kirsten 30.04.19
    Fantastisk veltilrettelagt tur, hvor alt var i top

    __________________________________________________

     Birgit 01.05.18
    Hyggelig og veltilrettelagt tur. Super guide og chauffør, de får også 5 stjerner

    __________________________________________________

     Lis 01.05.18
    Dejlig tur, vidende og omsorgsfuld rejseleder, hyggelig og dygtig chauffør og super lækker bus

    __________________________________________________

     Søren 01.05.18
    Spændende tur med yderst kompetente medarbejdere - rejseleder og chauffør

    __________________________________________________

     Rosa 24.04.18
    En rigtig god og indholdsrig rejse, godt hotel beliggende i en dejlig park med mange storke og andre dyr, der er også noget for børnene, da der er stor legeplads. Udflugterne giver et indtryk af det, der er typiske for Holland, man får meget at se, selvom der kun er 3 dage til det.

    __________________________________________________

     Anna Marie 23.04.18
    Fantastisk tur med mange oplevelser. Fint hotel med dejlige udenomsområder. Rejseleder og chauffør var fantastiske. Dejlig, omsorgsfulde og herlige mennesker. 

    __________________________________________________

     Anna & Arne 25.04.17
    Efter en vellykket forårstur til Holland i april 2017 vil vi gerne rose Hanstholm-rejser for den gennemførte tur. Alt lige fra bussens kvalitet, turens indhold og ikke mindst, den service der blev ydet fra personalet var helt perfekt. Vi har flere gange rejst med Hanstholm-rejser og altid været særdeles tilfredse.

    __________________________________________________

     Knud 24.04.17
    Hej. Er kommet hjem fra en særdeles god tur til Holland med et par gæve, lune jyder, ved rattet fra Hanstholm Rejser. Turen var velkørt og veltilrettelagt og vi boede på et glimrende hotel. Det var en fornøjelse at være med, (det kolde vejr og den voldsomme trafik kan I/de jo ikke gøre for)

    __________________________________________________

     Jytte & Elinor 24.04.17
    Vi vil gerne takke Hanstholm Rejser for en meget vellykket og godt tilrettelagt tur. Vi har kun ros til både chaufføren og rejselederen. Det er et par dejlige mennesker. Hotellet Avifauna levede fuldt op til vores forventning. Maden var overdådig. Vi kan varmt anbefale denne tur til andre.

    __________________________________________________

     
     
     

     

    Fortæl om din rejseoplevelse


    Relaterede rejser

    4.798
    Tyskland

    Sauerland

    Busrejse
    5.998
    Tyskland

    Mosel

    Busrejse
    11.998
    Tyskland
    Tjekkiet
    Østrig

    Donau - Forårskrydstogt

    Bus & båd