Hamborg & Airbus Factory

Oplev den pulserende havneby Hamborg, hvor moderne storbyliv møder historisk charme. Med sine brede kanaler, ikoniske pakhuse og pulserende kulturliv byder byen på oplevelser for enhver smag. Uanset om man er til shopping, musik, arkitektur eller bare en gåtur langs Elben, så er Hamburg en destination, der overrasker og begejstrer. På denne tur kan man også opleve Airbus-fabrikken, som er en af de største og vigtigste produktionssteder af Airbus fly i Europa. Her får vi et spændende og et helt unikt indblik i, hvordan moderne passagerfly bygges.

 

Highlights:

  • Spændende byrundtur i Hamborg
  • Airbus Factory
  • Havnerundfart
  • Storbyferie
  • Willkomm Höft

 

Afgange

Afrejse: 
27/04/2026
Hjemkomst: 
29/04/2026
Antal dage: 
3
Pris uden tilkøb: 
3.198
Bestil
Afrejse: 
29/06/2026
Hjemkomst: 
01/07/2026
Antal dage: 
3
Pris uden tilkøb: 
3.398
Bestil
Afrejse: 
03/08/2026
Hjemkomst: 
05/08/2026
Antal dage: 
3
Pris uden tilkøb: 
3.398
Bestil
Afrejse: 
28/09/2026
Hjemkomst: 
30/09/2026
Antal dage: 
3
Pris uden tilkøb: 
3.298
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse – Willkomm Höft – Byrundtur. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til bydelen Wedel ved Elben i udkanten af Hamborg. Her besøgr vi det berømte "Willkomm Höft", der byder alle skibe velkommen med det respektive skibs nationalsang, og ligeledes får skibe, som forlader havnen en afskedshilsen, som kan høres over højtalere. På stedets café og restaurant kan man endvidere få yderligere information om skibet, dets last og rute. Efter besøget ved Willkomm Höft tager vi på en spændende rundtur i Hamburg. Vi ser nogle af byens store seværdigheder som f.eks. den flotte Elbphilharmonie, Reperbahn, Alstersøen, det smukke gamle rådhus og den gamle Elbtunnel fra 1911, som var en af verdens først tunneler under vand - et teknisk mesterstykke for datiden. Udgangspunktet er den markante kuppelbygning St. Pauli´s Landungsbrücke, hvor vi kan se en af de 4 elevatorer til biler, som går ca. 25 meter ned. I dag kan man gå igennem det 426 meter lange tunnelrør og lad sig fascinere af datidens ingeniørkunst. Sidst på eftermiddagen bliver vi indkvarteret på hotellet i det centrale Hamburg, hvor vi senere mødes til en dejlig middag på hotellets restaurant.

2. dag: Airbus Factory - Hamborg på egen hånd. Efter morgenmad kører vi til Airbus fabrikken i udkanten af Hamborg. Tilkøb: 300,-. Bestilles senest 6 uger før afrejse. Et besøg på Airbus-fabrikken i Hamborg er en fascinerende oplevelse, hvor man kan se flyproduktion på tæt hold. Turen giver indblik i hele produktionsprocessen, fra udvikling til samling af flyene. Man får mulighed for at se forskellige flytyper, herunder A320-familien samt de avancerede systemer og teknologier der anvendes. (GYLDIGT PAS SKAL MEDBRINGES TIL BESØGET). Vi er tilbage i Hamborg først på eftermiddagen, hvor man herefter har resten af eftermiddagen fri til på egen hånd til at udforske det pulserende Hamburg med masser af spændende museer, shopping muligheder samt hippe bydele med utallige af spændende cafeer, bryggerier og restaurant miljøer. Hotellet ligger lige i centrum, så det er nemt at færdes på egen hånd. Dagen vil være på egen hånd for de som ikke ønsker Airbus besøget. Aftensmaden nyder vi igen i hotellets restaurant.

3. dag: Havnerundfart - Hjemrejse. Efter morgenmaden er der mulighed for tid på egen hånd eller en havnerundfart (Pris ca. 20 €). Man sejler gennem Pakhuskvarteret “Speicherstadt” og den moderne bydel “HafenCity”, forbi koncerthuset Elbphilharmonie og gennem gamle og nye havneanlæg samt containerhavnen hvor man kan se de kæmpe fragtskibe på tæt hold. Efter sejlturen vil der være lidt tid på egen hånd til at finde et sted at spise frokost, inden vi påbegynder hjemturen først på eftermiddagen.

 

 

Intercity Hotel Dammtor-Messe ****

Dejligt hotel i det centrale Hamborg, beliggende ved siden af ​​CHH Kongrescenter og 600 m fra togstationen Dammtor. Indkvartering i moderne værelser med aircondition. Alle værelserne har satellit-tv, minibar samt eget badeværelse med bruser og hårtørrer. Hotellet har egen restaurant, bar og snackbar.

Intercity Hotel Dammtor-Messe ****
St. Petersburger Strasse 1
20355 Hamborg
Tlf: +49 40 60014-0

https://hrewards.com/de/intercityhotel-hamburg-dammtor

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning
  • 2 x morgenmad
  • 2 x aftensmad
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse: 
April:675,-
Juni, August, September: 700,-

TILKØB: Besøg Airbus Factory: 300,-

Anmeldelser af Hamborg & Airbus

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

3.698
Tyskland

Berlin

Busrejse
5.298
Tyskland

Dresden

Busrejse
5.498
Tyskland

Rügen

Busrejse