Grønland - Nuuk & Ilulissat - Forår

Grønland ligner ikke noget andet sted i verden. Et land og et besøg man aldrig vil glemme. Se gigantiske isbjerge, små traditionelle bygder og en helt speciel kultur. Nu har du mulighed for at besøge dette unikke land med vores rejseleder samt lokale dansktalende guider. Vi bor på dejlige hoteller i Nuuk samt Ilulissat, hvorfra alle oplevelser udgår. Alle kan være med - ingen fysiske forudsætninger. Dog skal man være almindelig gående og mobil for at opleve det fulde program.

 

Highlights

  • Direkte fly fra Billund t/r til Grønland
  • Ophold i hovedstaden Nuuk
  • Byvandring i Nuuk & Ilulissat
  • Flot sejltur ved Nuuk
  • Hundeslædetur
  • Isfjordscentret i Ilulissat
  • Besøg på Inuitboplads Sermermiut
  • Sejlads blandt isbjerge i Isfjorden
  • Nordlyssafari
  • Dansk rejseleder 

 

Bestil inden 01.02.25 og få 500,- i rabat.

Afgange

Afrejse: 
26/03/2025
Hjemkomst: 
01/04/2025
Antal dage: 
7
Pris uden tilkøb: 
27.998
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse Billund - Nuuk: Efter endt opsamling kører bussen til Billund Lufthavn, hvor rejselederen samler gruppen. Når gruppen er samlet, tjekker vi ind på afgangen til Nuuk kl. 08.45. Efter en flyvetur på ca. 4,5 time til Grønland ankommer vi i Nuuk kl. 10.30. Byen er Grønlands hovedstad og øens største by med ca. 20.000 indbyggere. Vi bliver kørt til hotellet, og oplevelserne kan begynde. Vi går en tur med lokal guide i Nuuk. Byrundturen inkluderer besøg på Nationalmuseet. Her finder du artefakter fra alle perioder og civilisationer i Grønland samt mumierne fra Qilakitsoq. Vi fortsætter gåturen til kolonihavnen, hvor husene står, som da de blev bygget for 200 til 300 år siden. Vi passerer bl.a. Hans Egedes Hus, skulpturen af ​​"Havets moder" i tidevandszonen og Hans Egedes statur ved den gamle kirke. Vi passerer friluftsmarkedet, hvor der sælges nyfangede fisk, sæl og rensdyr. Dernæst forbi Grønlands Rigsdag til kulturcentret Katuaq midt i byen. Herfra retur til hotellet, hvor vi får tildelt vores værelser. Tid på egen hånd inden aftensmaden på hotellet.

2. dag: Fjordeventyr – Tapas - Kaffemik. Vi tilbyder i dag en formiddagssejltur på ca. 2,5 timer. Oplev naturen i og omkring Nuuk-fjordene. Ofte ses dyreliv som havørne og sæler. Der er ikke en specifik rute for denne tur, men kaptajnen sørger for en interessant rute. Sejlads i Grønland er total afslapning. Stilheden, når vi glider gennem fjorden, giver dig den totale følelse af frihed, som de første mennesker må have følt, da de ankom til Grønlands kyst for omkring 5.000 år siden. Vi vil følge i de første inuitters fodspor, mens vi sejler rundt til deres bedste jagtområder. Pris: 949,-. Skal bestilles sammen med rejsen. Vi mødes alle i Nuuks kulturhus til grønlandsk tapas (inkluderet). Katuaq er opkaldt efter nordlyset og har en facade, der er inspireret af samme. Tallerkenen indeholder smagninger af forskellige slags tørret fisk og kød sammen med rejer, kammuslinger og andre lokale kvalitetsfødevarer. Herefter besøger vi et privat hjem i Nuuk. Her serveres kaffe og kage, og værten er klar til at besvare alle jeres spørgsmål om f.eks hverdagen i Grønland eller brug af den smukke nationaldragt. Aftensmad på hotellet.

3. dag: Ilulissat - Byrundtur. Efter morgenmaden bliver vi kørt til lufthavnen, hvor vi har afgang kl. 11.25 mod Ilulissat. En flyvetur på ca. 1,5 time. Ilulissat ligger 250 km nord for Polarcirklen og har ca. 5.000 indbyggere og rigtig mange slædehunde. Ilulissat betyder "isbjerge" og valget af dette navn forstår man til fulde, når man har været der. Byen ligger ved mundingen af den 40 km lange Isfjord. Her udspringer en af verdens mest produktive isbræer, som sender mere end 20 millioner ton ismasse ud i fjorden i døgnet. Isfjorden er optaget på Unescos verdensarvsliste. Ilulissat blev grundlagt som handelsstation i 1742 af den danske købmand Jakob Severin. Deraf det danske navn Jakobshavn. Vi ankommer til hotellet, og herefter går vi en tur med lokal guide, hvor vi får lejlighed til at lære Ilulissat lidt bedre at kende. Vi kommer bl.a. forbi museet, de gamle kolonihuse, den smukke og enkle Zionskirke og den livlige havn. Aftensmad på hotellet.

4. dag: Sermermiut – IsfjordscentretI dag besøger vi Isfjordscentret og den gamle boplads Sermermiut ved Isfjorden. Isfjordens smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, som ligger halvanden kilometer syd for Ilulissat. Gennem 4000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om inuitternes tilstedeværelse. For at beskytte den sårbare natur er der nu anlagt en gangbro i området, som dog kan være dækket af sne og svær at se. Stien er ca. 3 km. Vi besøger også Isfjordscentret, som åbnede i 2021. Et interessant besøgscenter med en spektakulær arkitektur. Centret formidler grønlandsk natur- og kulturhistorie samt de klimaforandringer, der sætter deres præg på den skrøbelige natur i området. Aftensmad på Hotel Hvide Falk.

5. dag: Hundeslædetur – Tid på egen hånd – Nordlys Safari. Dagens tilbud er en hundeslædetur. En unik oplevelse. Turen tager ca. 1,5 time. Vi kører i fladt terræn ude på sletten bag Ilulissat. Man sidder to på hver slæde, udover kusken. Hvis du har booket turen alene, kan det være at du skal dele slæde med en anden deltager. Det kan ikke garanteres, at alle slæder følges ad pga. spandenes forskellige tempi. Alle med en sund nakke og ryg kan være med på denne tur. Pris: 1.595,-. Skal bestilles sammen med rejsen. Ellers er dagen på egen hånd til at opleve det, man ønsker i Nuuk. Aftensmad på hotellet. Er vejret til det, tager vi en Nordlys Safari kl. ca. 21.30. På mørke aftener med klar himmel vil det magiske nordlys ofte vise sig over Ilulissat. Tag med os på en gåtur væk fra byens blændende lys, og ud hvor mørket er tættest. Vores guide vil fortælle vidt og bredt om fænomenets opståen og servere en tiltrængt kop varm saft under stjernehimlen.

6. dag: Isfjordssejlads. Formiddag på egen hånd. Først på eftermiddagen skal vi på en skøn sejltur mellem isbjergene, som uanset vejret tager pusten fra alle. Hvert år strømmer mere end 48 km3 is fra Ilulissat Isbræ ud i Isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og som strækker sig op mod 100 meter op over havets overflade. Ved isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem. Isfjeldene er flotte i al slags vejr. I solen skinner de i glitrende hvid, og i overskyet vejr træder de blå nuancer meget smukt frem. Aftensmad på hotellet.

7. dag: Hjemrejse. I dag tager vi afsked med Grønland. Vi skal flyve fra Ilulissat til Nuuk og videre til Billund. Vi lander kl. 19.45 i Billund. Med uforglemmelige oplevelser i kufferten og nye bekendtskaber vender vi tilbage til vores hjembyer.

 

Hotel Hans Egede

4-stjernet hotel i centrum af Nuuk. Hotellet har egen restaurant og bar. Alle værelser har eget bad og toilet. 

Hotel Hans Egede
Aqqusinersuaq, 3900 Nuuk
https://hhe.gl/

 

Best Western Plus Hotel Ilulissat

4-stjernet hotel i centrum. Hotellet har egen restaurant og bar. Alle værelser har eget bad og toilet. 

Best Western Plus Hotel Ilulissat
Kaaleeraq Poulsenip Aqq. 6, 3952 Ilulissat
https://www.hotel-ilulissat.gl/

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle 

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Flytider marts:

 

 

Bagage:

20 kg indchecket bagage + 8 kg håndbagage

 

Fakta om Grønland

Grønland er verdens største ø og et selvstyrende land i Kongeriget Danmark som omfatter Danmark, Færøerne og Grønland. Der bor cirka 56.000 i Grønland, hvoraf cirka 16.000 bor i hovedstaden Nuuk, der også er landet største by. Grønland blev en dansk koloni i 1814 og i forbindelse med ændringen af grundloven i 1953 fik Grønland hjemmestyre. Efter en afstemning i 2008 fik landet i 2009 status som selvstyrende land i det danske rige. 

Valutaen er danske kroner

Sprog: Det officielle sprog i Grønland er grønlandsk siden 2009. Både grønlandsk og dansk har været anvendt i offentlige anliggender siden indførelsen af hjemmestyret i 1979, og næsten alle kan tale begge sprog. Dansk læres fra 1. klasse i skolen. I praksis er dansk stadig meget udbredt i administrationen og som et sprog for videregående uddannelse, men også som det første eller eneste sprog for dele af befolkningen i Nuuk og andre større byer.

Klima: Grønland ligger i den arktiske klimazone. Det betyder, at gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned ikke er over 10 grader celcius. Men klimaet varierer meget i Grønland. Forskellen på klimaet i Nord- og Sydgrønland kan være ganske stor. Der er også stor forskel på klimaet ved kysten og inde i landet. Sommertemperaturer vil på grund af den lave luftfugtighed i Grønland ofte føles varmere, end man skulle tro. Skinner solen og vinden er svag, kan man sagtens smide jakken og nyde det i korte ærmer. 

Nuuk:
April: -1 til -7 C
Juni: 1 til 8 C

Ilulissat: 
April: -5 til -12 C
Juni: 2 til 8 C

Elektricitet: Samme stik som i Danmark

Pas: Som dansk statsborger skal man ikke have pas for at komme ind i Grønland. Men flyene går fra udenrigsterminalen, og man skal vise billed ID ved check-in. Så har man pas, anbefalder vi at medbringe dette. Man kan dog også rejse på sit kørekort.

Forsikring/sygesikringsbevis: M.h.t. sygesikring, så er der en særaftale mellem DK og Grønland, så man er dækket af det gule sygesikringsbevis. Man bliver derfor lægebehandlet og også eventuelt sendt hjem til hotellet på det offentliges regning om nødvendigt. Til gengæld får man ikke hjemrejse til DK efter endt behandling. Så hvis man ligger på sygehuset, når de øvrige rejser hjem, så ligger man der gratis, til man bliver skrevet ud. Derefter skal man altså selv finde ud af at komme hjem til DK. Derfor anbefales en rejseforsikring. I denne sammenhæng hører Grønland under EU.

Tidsforskellen er 4 timer.

 

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly Billund-Nuuk inkl. mad & drikkevarer
  • Fly Nuuk-Ilulissat t/r
  • Bagage på fly
  • 6 x overnatning på hotel
  • 6 x morgenmad
  • 6 x aftensmad
  • 1 x grønlandsk tapas
  • 1 x kaffemik
  • Byvandring Nuuk og Ilulissat
  • Entre Nationalmuseet Nuuk
  • Nordlyssafari
  • Isfjordssejlads
  • Entre Isfjordscenter Ilulissat
  • Dansk rejseleder
  • Opsamlingsbus i DK        

 

Tillæg eneværelse: 3.900,-

TILKØB: Fjordeventyr: 949,-
TILKØB: Hundeslædetur: 1.595,-

 

Anmeldelser af Nuuk & Ilulissat - Forår

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

__________________________________________________

 Morten 16.06.23
En god rejse der levede op til vores forventninger. Rigtig god service fra Hanstholm rejser.

__________________________________________________

 Arne 15.06.23
En uforglemmelig tur for min kone og jeg. Vi havde en rar og kompetent rejseleder fra Hanstholm Rejser. Hele Rejseholdet svingede godt sammen. Tak for det. 

__________________________________________________

 Annette 17.06.22
Fantastisk rejser, godt tilrettelagt, dygtig rejseleder, god stemning, gode oplevelser. Alt var godt

__________________________________________________

 Leif 16.06.22
Rigtig god rejse, som til fulde indfriede vores forventninger. Grønland er fantastisk

__________________________________________________

 Kirsten 16.06.22
Vi rejser igen når der er feriepenge til næste tur. Vi ses

__________________________________________________

 Arne 11.06.19
Masser af frisk luft, unikke udsigter og tid til dig selv

__________________________________________________

 Birte 17.06.18
Rejsen til Grønland var ikke bare en fantastisk buket af oplevelser på stedet - det var også indsigt, som kan bruges, når man kommer hjem.

__________________________________________________

 Connie 16.06.18
Grønlandsrejsen skal OPLEVES og ikke beskrives - for den er SÅ FANTASTISK at der ikke findes ord for dens SKØNHED - da jeg landede i Ilulissat og vi kørte mod hotellet fik jeg helt hjertebanek og tåre i øjnene pga. af stedets SKØNHED!!

__________________________________________________

 Niels Chr 15.06.17
Fantastisk flot og spændende tur. Langt over hvad vi havde forventet.

__________________________________________________

 Anna Grethe 15.06.17
En super god oplevelse, fantastisk godt program, flot natur og ikke mindst den flotte midnatssejllads mellem isbjergene. Vejret var super, solskin døgnet rundt.

__________________________________________________

 

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

32.998
Grønland

Nuuk & Ilulissat - Sommer

Flyrejse
24.998
Færøerne

Færøerne Rundt - fly 8 dage

Flyrejse
16.598
Island

Island - fly 5 dage

Flyrejse