Tyskland - Oktoberfest i München

En skøn rejse til den kæmpe store traditionsrige folkefest i München. Årligt strømmer flere millioner besøgende til denne folkelige fest. Festen afholdes på Theresienwiese midt i München. Her er der opstillet store telte med musik og underholdning i bedste sydtysk stil, tivoli, boder og selvfølgelig de berømte Biergarten. Der serveres de store Mass øl, pølser, saltkringler og andre sydtyske specialiteter. En folkefest som er kendt verden over – og ikke uden grund.

 

Highlights

  • Fantastisk folkefest
  • Byrundtur i München
  • Øl, pølser og saltkringler
  • Tid til fest og hygge
  • Hotel 30 minutters gang fra Oktoberfesten

 

 

Afgange

Afrejse: 
27/09/2026
Hjemkomst: 
30/09/2026
Hotel: 
IBIS München City
Antal dage: 
4
Pris uden tilkøb: 
5.998
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til München. Vi ankommer hen på aftenen.

2. dag: München - Oktoberfest. Efter morgenmaden kører vi en byrundtur i München for de, som har lyst. Vi ser bl.a. det Olympiske Stadion, Fjernsynstårnet og meget mere. Vi slutter rundturen på Teresienwiese - stedet hvor den store Oktoberfest finder sted. Resten af dagen er fri til disposition.  

3. dag: München - Oktoberfest. Denne dag kan bruges til lige netop det, man har lyst til. Man kan besøge Oktoberfesten, tage op i Fjernsynstårnet, spise på Hard Rock Cafe, shoppe i gågaden eller måske noget helt andet.

4. dag: Hjemrejse. Efter morgenmad starter vi hjemturen fra München. Efter nogle spændende og festlige dage kører vi med passende pauser til vore hjembyer. Forventet hjemkomst sidst på aftenen.

 

B&B Hotel München City-West

Hotellet ligger blot 30 minutter til fods eller 10 minutter med U-bahn fra Teresienwiese hvor oktoberfesten afholdes. Alle værelser har aircondition, bad og toilet.

 

B&B Hotel München City-West
Tübinger Str. 5
D-80686 München
Tlf. : +49 6146 8153 514

https://www.hotel-bb.com/de/hotel/muenchen-city-west

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

Prisen inkluderer:

  • 3 x overnatning i München
  • 3 x morgenmad
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus 

 

Tillæg for eneværelse: 3.800,-
 

 

Anmeldelser af Oktoberfest München

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

__________________________________________________

 Maibritt 02.10.23
Rigtig dygtig chauffør og rejseleder. Super flot bus. Hotellet har en perfekt beliggenhed, tæt på Oktoberfest og bymidte

__________________________________________________

 

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

2.398
Danmark

København - Cirkusrevy

Busrejse
7.898
Østrig

Almabtrieb - Tyrol

Busrejse
6.998
Tyskland

Bayerischer Wald

Busrejse