Tyrol - Fügen - Almabtrieb
Almabtrieb er en årlig tilbagevende begivenhed i Alperne. Sommeren igennem går køerne på græsgange højt oppe i bjergene. Sidst på sommeren hentes kvæget ned fra bjergene til stalde i dalen. Kvægene drives ofte samlet ned og bliver herefter sorteret i dalen, hvor hvert dyr returneres til dets rette ejer. Mange steder er dette en stor offentlig festival, hvor kvægdrevet med de pyntede kvæg går side om side med fest, dans og musik. Boder med salg af forskellige varer, boder med drikkevarer, fest og musik hører til. Tag med til Østrig og oplev denne østrigske tradition. Helt sikkert en spændende og anderledes tur i det skønneste område i Tyrol.
Highlights:
- Oplev det traditionsrige Almabtrieb
- Østrigs musik underholdning
- Besøg Krimmler vandfald
- Se den smukke natur i Zillertaldalen
- Tur gennem Gerlos Passet
- Besøg i Mayerhof
- Besøg ved Achensee
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til vi når overnatningshotellet i Midttyskland, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad.
2. dag: Østrig Efter morgenmaden fortsætter vi rejsen mod Østrig igennem det smukke Sydtyskland. Vi når hotellet i Tyrol sidst på eftermiddagen, hvor vi bliver tildelt værelser og får aftensmad.
Almabtrieb: I dag skal vi opleve turens højdepunkt – nemlig Almabtreib - ”kofesten”. Vi starter lige efter morgenmaden, hvor vi tager til Fügen, som ligger i starten af den smukke Zillertal, her løber festen af stablen. Her kan vi se de smukt pyntede køer, som vandrer over Almen til byen. Kl. 10.00 begynder festen med dejlig musik af et Live Band, der spiller til kl. 16.00. Her er et typisk marked med lokale varer og en fantastisk stemning. Vi kan her købe og nyde en lokal frokost med en Østrigs snaps. Sidst på eftermiddagen tager vi tilbage til hotellet for at slappe af før middagen.
Zillertal og Mayrhofen: Efter morgenmaden kører vi en smuk tur gennem Zillertal, en af de smukkeste dale i Østrig. Vi nyder turen gennem dalen og holder pauser undervejs. Vi kører ind til enden af dalen til Mayrhof, hvor vi vil se nærmere på den hyggelige by og får mulighed for at købe frokost. På vejen tilbage gennem dalen, holder vi pause på det store osteri, hvor vi kan smage og købe de lækre produkter. Aftensmad på hotellet.
Gerlos Passet – Krimmler Vandfald: Vi kører en fantastisk tur gennem Zillertal for at køre op gennem Gerlos Passet, en hel fantastisk naturoplevelse. Vi kommer til Krimmler og vandfaldet med samme navn - en stor turistattraktion med over 400.000 besøgende hvert år. Fra parkeringspladsen i byen Krimmler, spadserer man gennem skoven for at komme ind til det enorme vandfald, som styrter fra en højde af ca. 380 meter ned gennem 3 store fald. En enestående natur oplevelse. Man kan vælge at blive for foden af det sidste fald, hvor man kan høre og mærke det brusende vand, men man kan også gå op til de næste fald eller helt op til det øverste af vandfaldene (entre til vandfaldene ca. 10 €). Efter tid her kører vi tilbage til hotellet for at få dejlig aftensmad.
Achensee: Vi vil i dag tage en tur til Achensee, hvor vi har mulighed for en smuk sejltur på søen. Achensee er en af de smukkeste bjergsøer i det østriske Alpeområde. Vi nyder den flotte panorama vej langs søen, og får mulighed for at købe frokost ved søen.
7. dag: Hjemrejse. Efter morgenmaden kører vi nordpå gennem Østrig og videre gennem Sydtyskland til overnatningshotellet i Midttyskland. Vi holder passende pauser undervejs.
8. dag: Hjemkomst. Rejsen fortsætter nordpå til den dansk/tyske grænse, hvor vi holder en pause inden rejsen afsluttes op gennem Jylland.
Hotel ***
Beliggende: Zillertal/Gerlos/Inntal
Alle værelser har bad og wc.
Prisen inkluderer:
- 7 x overnatning
- 7 x morgenmadsbuffet
- 7 x aftensmad
- Velkomst snaps
- 1 x kaffe og kage på hotellet
- Besøg Almabtrieb med levende musik og marked
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg eneværelse: 950,-
Anmeldelser af Almabtrieb - Tyrol
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg