5 Floder - Flodkrydstogt

Rhinen • Neckar • Main • Mosel • Saar

Flot flodkrydstogt fra Strasbourg i Frankrig til Remich i Luxemburg, hvor vi sejler på 5 floder og kan nyde enestående natur og landskab, som vi på behageligvis sejler forbi med det komfortable flodkrydstogt skib MS Leonardo da Vinci. Vi sejler gennem tre lande og på fem floder, og undervejs skal vi besøge mange hyggelige og smukke byer på ruten. Vi slutter turen med et besøg i hovedstaden Luxemburg, hvor vi bl.a. skal se den gamle bydel, der hører til UNESCO's Verdens arv. 

 

Highlights

  • 4-stjernet flodkrydstogtskib
  • Drikkevarer og alle måltider inkluderet på skibet
  • Unikke naturoplevelser på 5 floder
  • Afslappende skibsrejse med soldæk
  • Besøg i mange hyggelige byer
  • Udflugt til hovedstaden Luxembourg

Afgange

Afrejse: 
24/09/2024
Hjemkomst: 
04/10/2024
Antal dage: 
11
Pris uden tilkøb: 
15.998
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til overnatningshotellet i Tyskland, hvor vi får aftensmad ved ankomsten.

2. dag: Strasbourg. Efter morgenmaden fortsætter vi turen til Frankrig og Strasbourg, hvor flodkrydstogtet starter. Inden vi kører til skibet, tager vi en lille rundtur i Strasbourg. Byen byder på en charmerende atmosfære, smukke gamle bindingsværkshuse og EU-Parlamentsbygningen, som vi kører forbi. Efter byrundturen ankommer vi til skibet og bliver indkvarteret i vores kahytter, inden vi mødes til en velkomstdrink og præsentation af besætningen samt middag i restauranten. Vi sejler på Rhinen til Mannheim i løbet af natten.

3. dag: Mannheim - Heidelberg. Fra Mannheim sejler vi videre af Neckarfloden til Heidelberg. Neckarfloden er en biflod til Rhinen, og de møder hinanden ved Mannheim. Når vi ankommer til Heidelberg, er der mulighed for at gå en rundtur i byen, der er kendt af mange kunstmalere som en af Tysklands mest romantiske byer. Vi skal se den gamle bykerne, hvor mange af byens seværdigheder er at finde. Der bliver også tid på egen hånd til at nyde en forfriskning på en de hyggelige cafeer eller restauranter. Efter aftensmaden ombord kan man gå en aftentur langs floden.    

4. dag: Mainz. Vi nyder den dejlige morgenmad ombord, mens vi sejler ad Neckarfloden tilbage til Mannheim og videre ad Rhinen til vi når Mainz først på eftermiddagen. Efter ankomst til Mainz går vi på en byrundtur og ser, hvad Mainz har at byde på. Vi går igennem den centrale del af Mainz med den utrolig charmerende gamle bydel og ser bl.a. den smukke katedral. Der vil også blive tid til et besøg på Gutenberg Museet, hvor man får et indblik i bogtrykkerkunsten. Efter byturen vender vi tilbage til skibet, hvor middagen venter os. Vi sejler videre af Mainfloden til Frankfurt, som er den største by ved Main. Main er den vigtigste biflod til Rhinen.   

5. dag: Frankfurt - Rüdesheim. Frankfurt er en af Tysklands største finanshovedbyer. Her ligger bl.a. Europas centralbank, og byen er både moderne med mange højhuse og kulturel med flere historiske seværdigheder i midtbyen. Vi får en lille rundtur i Frankfurt, hvor vi går forbi Katedralen, den store plads Römerberg med byens flotte rådhus og videre til Pauls kirke. Der vil også være lidt tid på egen hånd til at nyde storbyen. Vi vender tilbage til skibet og får frokost, mens vi sejler tilbage forbi Frankfurt på Main og videre med Rhinen til Rüdesheim. Vi ankommer til Rüdesheim sidst på eftermiddagen. Her vil der være mulighed for at udforske byen på egen hånd, f.eks. kan man tage med det lille turisttog rundt i området, smage på egnens vine eller tage på en spændende rundvisning på Musikkabinettet, som huser en af de største udstillinger indenfor mekaniske musikinstrumenter. Alternativt tilbyder vi en tur rundt i byen med rejselederen. Vi mødes senere til aftensmad ombord på båden, hvorefter der vil være tid til at gå en tur i den berømte Drosselgasse for de, som har lyst.

6. dag: Koblenz. Vi fortsætter sejladsen gennem den legendarisk og smukke Rhindal, som siden 2002 har været på UNESCO´s liste over verdenskulturarv. Denne strækning betegnes som værende den smukkeste i Tyskland og er kendetegnet af de mange smukke vinmarker, der ligger helt ned til floden. Vi sejler forbi den ene borg efter den anden, små idylliske landsbyer med gamle bindingsværkshuse samt romantikkens vartegn - Loreley Klippen. Vi sejler forbi Boppard og videre til Koblenz, hvor vi får mulighed for at stå af skibet og gå en tur i Koblenz smukke gamle bydel, eller man kan gå en tur til Deutsches Eck, hvor Rhinen og Mosel mødes. Efter et lille ophold i Koblenz påbegynder vi sejlturen op ad Moselfloden. Vi sejler forbi skønne landskaber, vinbyer og borge, der ligger smuk i bjergene. Nyd den afslappende sejltur og det smukke landskab fra skibets soldæk. Vi ankommer til Cochem om aftenen.

7. dag: Cochem. Vi er ankommet til Cochem og efter morgenmaden går vi en byrundtur, hvor vi bl.a. ser St. Martins Kirke, markedspladsen og de smukke gamle velbevarede huse. Måske bliver der tid til at besøge en af de lokale vinkældre. Om eftermiddagen sejler vi videre til Trier. Endnu en smuk sejltur på Mosel, hvor vi ombord på skibet kan nyde en forfriskning inden aftensmaden.

8. dag: Trier - Saarburg. Formiddagen bruger vi i byen Trier, som er Tysklands ældste by og grundlagt af romerne for over 2000 år siden. Byen har et væld af historiske seværdigheder bl.a. byporten Porta Nigra, som er det bedst bevarede minde fra romernes tid i Tyskland. Vi vender tilbage til skibet og får frokost, mens vi begynder sejlturen til Saarburg. Det første stykke sejler vi på Mosel, inden vi sejler med floden Saar og ankommer til Saarburg om eftermiddagen. Resten af dagen nydes i den charmerende by Saarburg, hvor man kan gå en lille tur og se byens kirker og vandfaldet, som ligger i byens centrum og har et fald på ca. 20 meter. I aften er der underholdning på skibet.       

9. dag: Remich - Luxembourg. I dag sejler vi tilbage til Moselfloden og sejler til Remich i Luxembourg, hvorfra vi skal på udflugt med bussen til hovedstaden i Luxemburg, som bærer samme navn. Hovedstaden er et flot mix af kultur, arkitektur, storby, monumenter samt en smuk natur, da byen er højt beliggende med en flot udsigt til landskabet og floderne Alzette og Pétrusse. Vi går en tur rundt i byen og skal bl.a. se den gamle bydel, som hører til UNESCO verdens arv. Her er flere store seværdigheder som den gotiske katedral Notre Dame og Grand Ducal Palace, der er residens for storhertugen af Luxembourg. Bussen kører os tilbage til skibet, så vi kan nå at klæde om til aftenens gallamiddag i skibets restaurant.   

10. dag: Hjemrejse. Efter morgenmaden, forlader vi skibet i Remich og kører mod vores overnatnings hotel i Tyskland. Vi får aftensmad ved ankomsten til hotellet.  

11. dag: Hjemkomst. Vi fortsætter det sidste stykke gennem Tyskland og er hjemme i vores hjembyer først på aftenen, efter mange gode oplevelser.

 

NB!

Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen f.eks. pga. vandstanden el. lign, hvilket også kan give ændringer i udflugtsmuligheder.

Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne her.

Rederiet/skibet er fransk. Middage er fransk inspirerede og drikkevarer er inkluderet ombord. Alt information ombord er fransk eller engelsk, men vores rejseleder står klar til at hjælpe og give informationerne videre på dansk.

 

 

Rejse: 5 Floder - Flodkrydstogt


"Fin tilrettelagt tur alt gik efter planen"

Læs flere anmeldelser under fanebladet " Gæsterne fortæller..."



MS Leonardo De Vinci

Flodkrydstogtsskibet MS Leonardo Da Vinci er et komfortabelt 4-stjernet todækkerskib med 72 kabiner. Der er aircondition overalt indvendigt på skibet. Stor lounge med bar, restaurant, reception og hall. Soldæk med hvilestole til fri afbenyttelse for alle passagerer. Alle kabiner er med eget bad & toilet, TV, sikkerhedsboks, telefon, 220 volt og WiFi.

 

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

NB!

Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen f.eks. pga. vandstanden el. lign, hvilket også kan give ændringer i udflugtsmuligheder.

Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne her.

Rederiet/skibet er fransk. Middage er fransk inspirerede og drikkevarer er inkluderet ombord. Alt information ombord er fransk eller engelsk, men vores rejseleder står klar til at hjælpe og give informationerne videre på dansk.

 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning i Tyskland
  • 8 x overnatning på skibet
  • 10 x morgenbuffet
  • 7 x frokost på skibet
  • 9 x aftensmad
  • 1 x gallamiddag
  • 1 x underholdning på skibet
  • Drikkevarer på skibet
  • Velkomstdrink
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse/enekahyt: 4.800,-
Tillæg enekahyt øvre dæk: 5.900,-
Tillæg dob. kahyt øvre dæk: 1.500,-

 

Anmeldelser af 5 Floder - Flodkrydstogt

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

__________________________________________________

 Arne 09.10.23
3 Lande 5 Floder en super oplevelse, sammen men nogle skønne mennesker, en fantastisk chauffør, sidst men ikke mindst en fantastisk rejseleder. 

__________________________________________________

 Jens Martin 08.10.22
Flodkrydstogter er dejlige, fordi man hele tiden medbringer "værelset". På flodkrydstogter er det vigtigt, at man er opmærksom på, hvad der er indeholdt i prisen, når man vurderer den.

__________________________________________________

 Poul 07.10.22
Fin tilrettelagt tur alt gik efter planen :)

__________________________________________________

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

8.898
Tyskland
Østrig
Slovakiet
Ungarn

Donau - Efterårskrydstogt

Bus & båd
10.398
Frankrig

Seinen - Flodkrydstogt

Bus & båd
12.998
Tyskland

Flodkrydstogt Elben

Bus & båd