Rundrejse → Berlin • Prag • Dresden

Besøg 3 af Nordeuropas fascinerende og pulserende storbyer på én rejse. Vi besøger nogle af de mest kendte seværdigheder, pladser og områder i de forskellige byer og får et godt indtryk af byernes historie og mangfoldighed. Kom helt tæt på Berlinmuren, nyd en kop kaffe i de smalle gader i det historiske Prag og lad dig imponere af de storslåede bygningsværker i Dresden. De tre storbyer byder alle på store oplevelser – hver med deres egen personlighed og stil. Vi bor centralt i alle byerne og kan derfor få det optimale ud af hver by.  

 

 

Highlights

  • 3 smukke og historiske byer på én rejse
  • Berlin-muren, Brandenburger Tor m.m.
  • Karlsbroen og gadekunstnere i Prag
  • Dresdens – se den renoverede Frauenkirche
  • Besøg i residensbyen Potsdam
  • Centrale hoteller m/halvpension

Afgange

Afrejse: 
02/06/2024
Hjemkomst: 
10/06/2024
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
8.998
Forespørg
Afrejse: 
11/09/2024
Hjemkomst: 
19/09/2024
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
9.298
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse - Berlin. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til Berlin. Vi bliver indkvarteret på hotellet og får aftensmad i hotellets restaurant. Hotellet ligger på Kurfürstendamm, så det er nemt tage en lille gåtur før/efter aftensmaden serveres på hotellet.

2. dag: Berlin - Byrundtur. Efter morgenmaden tager vi en byrundtur med bussen til nogle af de største seværdigheder. Vi ser bl.a. Brandenburger Tor, Berlinmuren og Alexanderplatz med det kendte TV-tårn. Vi ser Rigsdagen udefra og stopper ved Mindesmærket for Europas myrdede Jøder og flere andre steder i centrum. Efter mange oplevelser i Berlin kører vi retur til hotellet. Aftensmad på hotellet.

3. dag: Berlin – Byrundtur. I dag skal vi se mere af Berlin. Vi tager et ophold ved Checkpoint Charlie. Her finder man mange sjove og spændende udstillinger/museer såsom; Det store Mauer-Museum, Trabi-Museum, Carrywurst museum og Black-Box. Vi anbefaler Yadegar Asisis` 15 meter høje panorama i en rund bygning, som viser livet omkring muren i begyndelsen af 80erne (entre ca. 10 euro).  Tiden ved Checkpoint Charlie er til egen disposition, så man kan vælge, hvad man gerne vil se eller blot nyde stemningen i området med de mange caféer, souvenirs butikker og udstillinger. I dag tilbydes også en sejltur på Spree, hvor man sejler gennem centrum (pris ca. 30 €). Vores hotel ligger i et område med et stort udvalg af gode restauranter og cafeer, så i aften finder vi aftensmad på egen hånd.

4. dag: Potsdam - Prag. Vi pakker nu bussen og kører ud af Berlin i retning Potsdam. Potsdam er især kendt for sin historiske arv som Preussens tidligere residensby med de talrige og enestående slots- og parkanlæg, men også som brændpunkt under den kolde krig, hvor byen var vært for Potsdam-konferencen hvor Churchill, Truman og Stalin udfærdigede og underskrev dokument med retningslinjer for politikken i efterkrigstiden i Tyskland. Vi ser os omkring i byen, som rummet et utal af flotte historiske bygninger, slotte og parker. Efter nogle timer i Potsdam kører vi videre til Prag med passende pauser undervejs. Indkvartering og aftensmad på hotellet i Prag.

5. dag: Prag - Byrundtur. Vi bor centralt (juni: ca. 1,5 km fra rådhuspladsen / sep: ca. 900 m fra rådhuspladsen), så i dag skal vi udforske det imponerende historiske Prag til fods. Vi besøger den gamle bydel og naturligvis Rådhuspladsen med det berømte Astronomiske ur og Teynkirken, hvor Tycho Brahe er begravet. I kort afstand fra Rådhuspladsen finder vi Karlsbroen, som er en af Prags topseværdigheder. Vi ser os omkring i de små gader og derefter er eftermiddagen på egen hånd i centrum. Der tilbydes en sejltur på floden Moldau for de, der har lyst (pris ca. 350 CZK). Vi mødes til aften på hotellet, hvor aftensmaden serveres.

6. dag: Prag – Byrundtur. I dag kører vi til den imponerende Kongeborg Hradcany, som ligger højt hævet over floden. Herfra har man en imponerende udsigt over Prag. I området ser vi også Skt. Veit katedralen, kongepaladset og Den Gyldne Gade m.m. Entre ca. 250 CZK. Efter besøget kan man blive sat af bussen ved centrum og nyde frokost og eftermiddagen på egen hånd eller man kan tage med til Petrin Tårnet – Prags svar på Eiffeltårnet. Vi tager en kabelbane (Pris ca. 150 CZK) til Petrin-tårnet, som er 58,7 m højt. Nyd området og tårnet udefra eller kom med op i tårnet, hvorfra der er en flot udsigt over Prag. Pris ca. 220 CZK. Herefter tid på egen hånd i centrum. Sidst på eftermiddagen mødes vi ved bussen, som kører os til hotellet. Aftensmad på hotellet.

7. dag: Prag - Dresden. Efter morgenmaden tager vi afsked med hotellet, men fortsætter oplevelserne. Med de sidste indtryk af Prag i rygsækken kører vi videre mod Dresden. Ved ankomst til Dresden går vi en lille tur i centrum, inden vi får tildelt vores værelser på hotellet, som ligger centralt i gågaden med byliv lige udenfor døren (OBS - i september bor vi ca. 1 km fra gågaden). Aftensmad på hotellet.

8. dag: Dresden - Byrundtur. Spændende byrundtur både til fods og med bus. Dresden byder på mange storslåede seværdigheder og kaldes også for "Elbens Firenze". Dresdens gamle bydel er imponerende med de store paladser og kirker. Vi ser Frauenkirche, som er blevet genopført og regnes for en af de fineste protestantiske kirker i verden. Zwingerpaladset er et bygningskompleks af pavilloner og gallerier, der omkranser en hyggelig gårdhave. Vi skal også se Semper-operaen, som er Dresdens Operahus og lige overfor ligger residensslottet, Grünes Gewölbe. Der bliver også lidt tid på egen hånd til at fordybe sig i byen eller bare nyde stemningen. Aftensmad på hotellet.

9. dag: Hjemrejse. Efter morgenmaden pakker vi bussen og påbegynder turen mod Danmark. Forventet hjemkomst sidst på aftenen.

 

Hoteller på rejsen i juni:

Best Western Plus Plaza Berlin Kurfürstendamm ****
Kurfürstendamm 203
10719 Berlin
Tlf: +49 30 88 70 820
https://plazahotels.de/hotel-berlin/

 

EA Hotel Crystal Palace ****
Mala Stepanska 17
120 00 Prag 2
Tlf: +420 221 961 111
https://www.hotelcrystalpalace.cz/

 

Ibis Dresden ***
Prager Strasse
01069 Dresden
Tlf. +49 351 485 64856
https://www.ibis-dresden.de/

---------------------------------------------------

Hoteller på rejsen i september:

Best Western Plus Plaza Berlin Kurfürstendamm ****
Kurfürstendamm 203
10719 Berlin
​Tlf: +49 30 88 70 820
https://plazahotels.de/hotel-berlin/

 

Hotel Adler ****
V Jirchářích 13
110 00 Prag 1
Tlf: +420 730 896 591
https://www.hoteladler.cz/en/

 

Achat Hotel Dresden Altstadt ***
Budapester Str. 34, 01069 Dresden
Tlf. +49 351 473800
https://achat-hotels.com/hotels/dresden-altstadt

 

Alle værelser har eget bad og toilet

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

Prisen inkluderer:

  • 3 x overnatninger i Berlin
  • 3 x overnatninger i Prag
  • 2 x overnatninger i Dresden
  • 8 x morgenbuffet
  • 7 x aftensmad
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse:
Juni: 
2.500,-
September: 2.850,-

Anmeldelser af Berlin • Prag • Dresden

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

4.798
Tyskland

Dresden

Busrejse
3.298
Tjekkiet

Prag 2024

Busrejse
3.198
Tyskland

Berlin

Busrejse