Donau - Forårskrydstogt med skib og hotel

Tyskland • Tjekkiet • Østrig • Slovakiet • Ungarn

Spændende og lidt anderledes rejse med høj kvalitet og komfort. Fantastisk forårsrejse gennem den smukkeste natur og nogle af Europas skønneste byer. Vi bor på dejlige hoteller og sejler med et Premium krydstogtskib, mens vi oplever de store hovedstæder langs Donau. Vi oplever unikke steder, smukke bygninger og en flot natur, alt imens vi nyder det på det femstjernede skib Vivaldi. Rejsen har rigtig meget inkluderet, så læn jer tilbage og nyd turen.   

Vivaldi er et tredækkerskib i premium kategorien med plads til 176 passagerer, en lounge med bar, restaurant, reception og hall. Stort soldæk med hvilestole til fri afbenyttelse for alle passagerer. Alle kahytter er med vindue, eget bad & toilet, TV, sikkerhedsboks, 220 volt og WiFi. Kahytterne på øvre dæk har desuden en fransk balkon.

 

Highlights 

  • Oplev flere Europæiske hovedstæder
  • Backstage i Koncerthuset i Wien
  • Premium skib med god forplejning og højt serviceniveau
  • Festlig gallaaften på skibet
  • Inkl. drikkevarer ombord på skibet
  • Tid til at slappe af, hygge og nyde komforten på skibet

 

Afgange

Afrejse: 
11/04/2024
Hjemkomst: 
19/04/2024
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
11.998
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Vi starter med at køre til Dresden, hvor vi bor centralt og i gåafstand til den historiske gamle bydel. Der er aftensmad på hotellet efter ankomsten.

2. dag: Dresden. Dagen tilbringes i Dresden, og vi tager på en byrundtur med bussen og til fod,s hvor vi ser Dresdens storslåede seværdigheder og bygninger. Vi slutter dagen af med en gåtur og et besøg i den historiske Sophienkeller, hvor vi får serveret en tysk inspireret aftensmad - schnitzel med tilbehør.

3. dag: Prag - Wien. Efter morgenmaden forlader vi Dresden og kører mod flodkrydstogt skibet i Wien. Tillader tiden det, kører vi en tur igennem Tjekkiets hovedstad Prag. Vi bliver indkvarteret på skibet Vivaldi, som står klar med en velkomstdrink, inden vi skal nyde aftensmaden ombord. Ombord er alle måltider og drikkevarer inkluderet.

4. dag: Wien. Østrigs hovedstad ligger smukt omgivet af store skove og bølgende vinmarker ned til Donaufloden i området Wienerwald. Vi bruger formiddagen på en rundtur via den imponerende Ringstrasse med de kendte bygningsværker bl.a. operahuset, det enorme kunstmuseum, paladset og Votivkirche. Vi kommer tilbage til båden og får frokost, inden vi igen tager på tur, og denne gang skal vi ind og se Konzerthaus, hvor bl.a. Wiener Symfoni, Wiener Kammerorkester og Wiener Singakademie har hjemme. Denne aften vil middagen ombord være østrigsk inspireret, og der vil efterfølgende være dans i loungen, mens vi sejler videre til Budapest.

5. dag: Budapest. Ungarns hovedstad har en variation af arkitektur, der omfatter barokke, gotiske, sovjetiske og moderne stilarter side om side. Vi får en panoramarundtur i byen og ser det naturskønne Buda og livlige Pest. Frokosten nyder vi ombord, inden vi om eftermiddagen besøger den store markedshal - en storslået arkitektur fra slutningen af det 19. århundrede, der stadig fungerer som et rigt fødevaremarked. Det vil også være muligt at smage på traditionelle ungarske produkter. Middagen i aften er med ungarsk tema, og skibet står for underholdning. Vi sejler mod Bratislava natten over.

6. dag: Bratislava. Slovakiets hovedstad er en blanding af farverige pastelfacader og barokarkitektur. Formiddagen bruges på at passerer Gabcíkovo-sluserne, som er nogle af de største på Donaufloden. Efter frokost og ankomst til Bratislava tager vi ud på en panoramisk tur til slottet, hvor udsigten er storslået over byen og floden. Vi besøger også den charmerende gamle bydel, det historiske centrum fyldt med pragtfulde bygninger, smukke kirker og dejlige pladser. I aften er der festlig gallaaften, mens vi sejler tilbage mod Wien.

7. dag: Wien - Berlin. Vi nyder den sidste morgenbuffet ombord, inden det er tid til at gå fra borde og køre nordpå til Berlin. Vi bor på et dejligt hotel i udkanten af Berlin, hvor vi kan slappe af og nyde aftenen.

8. dag: Berlin. Tysklands hovedstad, som er en af Europas største byer. Vi kører en rundtur i byen og ser nogle af de utrolig mange kendte bygninger og pladser så som TV-Tårnet, Brandenburger Tor, Checkpoint Charlie, Domkirken, East Side Gallery og meget mere. Vi bruger dagen i Berlin, hvor der også vil være tid på egen hånd, inden vi vender tilbage til hotellet i god tid inden aftensmad.   

9. dag: Hjemkomst. Vi kører den sidste strækning mod Danmark og er hjemme først på aftenen.

 

NB!

Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen f.eks. pga. vandstanden el. lign, hvilket også kan give ændringer i udflugtsmuligheder.

Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne her.

Rederiet/skibet er fransk. Middage er fransk inspirerede og drikkevarer er inkluderet ombord. Alt information ombord er fransk eller engelsk, men vores rejseleder står klar til at hjælpe og give informationerne videre på dansk.

 

 

Bilderberg Bellevue Hotel Dresden

Grosse Meissner Str. 15
01097 Dresden
Tlf.: +49 351 805 1744

www.bilderberg-bellevue-dresden.de/

 

City Hotel Berlin East

Landsberger Allee 203
13055 Berlin
Tlf.: +49 30 97808-0

www.hotel-berlin-east.com/de

 

MS Vivaldi

Tredækkerskib i premium kategorien med plads til 176 passagerer, lounge med bar, restaurant, reception og hall. Stort soldæk med hvilestole til fri afbenyttelse for alle passagerer. Alle kahytter er med vindue, eget bad & toilet, TV, sikkerhedsboks, 220 volt og WiFi. Kahytterne på øvre dæk har desuden en fransk balkon.

 

 

NB!

Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen f.eks. pga. vandstanden el. lign, hvilket også kan give ændringer i udflugtsmuligheder.

Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne her.

Rederiet/skibet er fransk. Middage er fransk inspirerede og drikkevarer er inkluderet ombord. Alt information ombord er fransk eller engelsk, men vores rejseleder står klar til at hjælpe og give informationerne videre på dansk.

 

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

Prisen inkluderer: 

  • 2 x overnatning i Dresden
  • 2 x overnatning ved Berlin
  • 4 x overnatning på Premium skib
  • 8 x morgenmad
  • 4 x aftensmad
  • 1 x tysk inspireret aftensmad
  • 1 x østrigsk inspireret aftensmad
  • 1 x ungarns inspireret aftensmad
  • 1 x gallamiddag på skibet
  • 3 x frokost på skibet
  • 1 x velkomstdrink på skibet
  • Drikkevarer på skibet
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg for enekahyt på hoveddæk: 3.200,- pr. person

Tillæg for kahyt på mellemdæk: 850,- pr. person

Tillæg for kahyt på øvre dæk: 1.100,- pr. person

Tillæg for enekahyt på mellemdæk: 4.000,- pr. person

Tillæg for enekahyt på øvre dæk: 4.300,- pr. person

 

Anmeldelser af Donau - Forårskrydstogt

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

7.098
Holland
Belgien

Holland & Belgien - Flodkrydstogt

Bus & båd
10.998
Tyskland
Østrig
Ungarn

Donau - Flodkrydstogt

Bus & båd
10.398
Frankrig

Seinen - Flodkrydstogt

Bus & båd