Nationalpark Mols Bjerge & Ebeltoft
Tag med på en smuk og oplevelsesrig dagstur til Mols Bjerge og Ebeltoft. På denne tur vil man opleve en helt unik og mangfoldig natur samt mange kulturhistoriske højdepunkter, som bl.a. Kalø Slotsruin, Porskær Stenhus, de mange uberørte bronzealder høje - og sidst men ikke mindst Middelalderkøbstaden Ebeltoft med Fregatten Jylland, den gamle kirke, rådhuset og det nye kulturhus Maltfabrikken. På denne tur besøger vi også en hyggelig lokal gårdbutik, som har alt lige fra brugskunst til vin, frugt og planter.
Afgange
PROGRAM:
Efter endt opsamling i Thisted, Nykøbing, Skive og Viborg kører vi til Kalø Hovedgård, hvor vi holder en pause og får serveret en kop kaffe og et smurt rundstykke ved bussen. Det er også her, at vi mødes med vores lokale guide, som stiger på bussen og følger med os rundt på Mols. Han vil starte med fortællinger om Nationalparken Mols bjerge og Kalø Gods. På busturen rundt i Mols Bjerge oplever vi storslået natur, flotte udsigtspunkter, bakker, høje, bugter, strande og alt sammen med gode historier undervejs. Efter Kalø og Møllerup Gods passerer vi "bjerglandsbyen" Agri med den smukke Middelalderkirke, Danmarks højest beliggende sø og de to markante Bronzealder høje, Stabelhøjene. Området vi kører igennem er spækket med hellige gravpladser fra Stenalder til Middelalderkirkerne. Turen går forbi Porskær Stenhus, Bronzealder høje, Knebel Kirke samt General Ryes Skanser frem til sydspidsen af Helgenæs ved Slettehage Fyr. Ved fyret holder vi en pause, hvor man i det rigtige vejr kan få et storslået kik ud over Kattegat, Aarhus bugten til Samsø og Tunø Hjelm.
Frokost spiser vi hos Karens Køkken i Ebeltoft efterfulgt af en tur rundt i Middelalderkøbstaden Ebeltoft. Fra bussen ser vi bl.a Fregatten Jylland, Glasmuseet, de tre tårne, der markerer den gamle kirke, det fine gamle rådhus samt Kulturhuset Maltfabrikken. Fra Ebeltoft går turen videre til Åkjærsgård, hvor vi slutter af med eftermiddagskaffe ved bussen, mens vinbonden fortæller lidt om stedets historie. Der er naturligvis også tid at gå rundt og kigge og handle i gårdbutikken. Vi starter hjemturen ca. kl. 16.00
Læs flere anmeldelser under fanebladet " Gæsterne fortæller..."
- ingen -
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Viborg
Prisen inkluderer:
- Kaffe og rundstykke
- Lokal guide Mols Bjerge
- Frokost fra Marens køkken (ekskl. drikkevarer)
- Besøg hos Åkjærsgård Gårdbutik, vingård og plantecenter.
- Kaffe og kage
- 4-stjernet bus
Anmeldelser af Mols Bjerge & Ebeltoft
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg