Sydhavsøerne - Tulipanfestival

Tag afsted på denne smukke tur, hvor vi oplever Gavnø Slot med Danmarks største og ældste Tulipanfestival samt de idylliske danske sydhavsøer, Lolland, Falster og Møn. Skøn natur, spændende kulturoplevelser, hyggelige købstæder, god mad og ikke mindst et afslappende hotelophold. Vi sejler fra Langeland til Lolland på udturen og kører via Farøbroen og Storebælt på hjemturen.

 

Highlights

  • Se det fantastiske Møns Klint
  • Kunstværket Dodekalitten
  • Besøg på det anderledes Samlermuseum
  • Tulipanfestival, Gavnø Slot
  • Gåsetårnet
  • Smuk køretur via Farøbroerne

Afgange

Afrejse: 
22/04/2024
Hjemkomst: 
24/04/2024
Antal dage: 
3
Pris uden tilkøb: 
2.998
Bestil

PROGRAM:

1. dag: Udrejse – Dodekalitten - Nykøbing Falster. Efter endt opsamling kører vi ned gennem Jylland til Fyn, via Tåsinge til Spodsbjerg, hvorfra vi sejler til Lolland. Efter ankomsten til Lolland kører vi tværs over den nordlige del af øen, hvor vi gør stop ved et af Lolland-Falsters mest spektakulære kunstværker Dodekalitten (skabt af billedhugger Thomas Kadziola), Dodekalitten består af tolv stenstøtter på hver 7-9 meter høje og med enorme hoveder der alle vender mod centrum af den store cirkel på 40 meter i diameter. Et indbygget lydanlæg skaber toner i døgnets lyse timer. Det er hygge, uhygge, virkelighed og magi, der møder hinanden ved Dodekalitten. Turen fortsættes til Nykøbing Falster, hvor vi går vi en tur gennem den hyggelige bymidte forbi resterne af Nykøbing Slot og byens vartegn, det gamle vandtårn fra 1908. Det vil blive lidt tid på egen hånd, inden vi kører til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad.

 

2. dag: Hesnæs - Fanefjord - Samlermuseet - Møn. Efter morgenmaden vil vi besøge det lille fiskerleje Hesnæs, hvor man endnu bruger strå udvendigt på murene til isolering. Efter en kort pause her fortsætter vi gennem Stubbekøbing til Bogø og videre til Møn. Vi besøger Fanefjord Kirke, berømt for sine velbevarede kalkmalerier fra 1500 tallet. Herefter kører vi til Samlermuseet Thorsvang, hvor vi skal se den spændende samling af hverdagsgenstande fra da ”mor var ung”. I forbindelse med besøget vil der være en dejlig frokost i museets restaurant. Efter frokost går turen gennem Klinteskoven til Møns Klint, hvor vi vil holde dagens sidste pause. Her er der mulighed for at tage de knap 500 trin ned til foden af klinten, men man også kan nyde udsigten fra flere udsigtspunkter ved Geocenter Møn. Herfra går turen igen nordpå gennem Stege og med Dronning Alexandrines Bro til det sydlige Sjælland og derfra hjem til hotellet i Nykøbing Falster.

 

3. dag: Gavnø Tulipanfestival:  Efter dejlig morgenmad på hotellet er det tid til at tjekke ud og køre mod nord til Vordingborg, hvor vi vil holde en kort pause ved Gåsetårnet. Det 36 meter høje tårn var oprindelig en del af Vordingborg Slot og blev senere anvendt som byens fængsel. Vi fortsætter til Gavnø Slot, hvor vi skal besøge Danmarks største og ældste Tulipanfestival i den historiske slotspark. Tulipanfestivalen har eksisteret siden 1957. Hvert år i oktober måned lægger slotsgartnerne tusindvis af blomsterløg i jorden, både tidlige og sene sorter, så der hele tiden er noget at beundre. Hvert år er det nye løg, der udstilles og nye formationer af bede og farvesammensætninger, som skabes i parken. Ikke to sæsoner er ens. Efter besøget fortsætter vi hjemover med Storebæltsbroen til Fyn og Jylland. Vi er hjemme først på aftenen.

 

Hotel Falster

Hyggeligt familiedrevet hotel med et roligt og afslappende miljø. Gæstfrihed, hygge og samvær samt god service kendetegner dette hotel. Dejlig restaurant. Alle værelser har eget bad og toilet. Gratis WiFi. Hotellet er handicapvenligt.

Hotel Falster
Skovalleen
4800 Nykøbing Falster
Tlf.: 54 85 93 93

https://hotel-falster.dk/

 

 

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle 

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retter aftensmad
  • Entre til Samlermuseet
  • Frokost på Samlermuseet
  • Færge fra Langeland til Lolland
  • Entré Tulipanfestival Gavnø
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse: 480,-

Anmeldelser af Tulipanfestival

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

3.198
Danmark

Nordsjælland

Busrejse
3.098
Danmark

Ærø & Skarø

Busrejse
3.798
Danmark

Sydhavsøerne - Falster

Busrejse