Wroclaw – Poznan - Gdansk
Denne rundrejse tager dig gennem tre af Polens mest spændende byer - Wroclaw, Poznan og Gdansk. Hver by byder på sin egen unikke historie, kultur og atmosfære – fra Wroclaws charmerende kanaler og farverige torv, til Poznans spændende historie og smukke centrum og videre til Gdansks maritime stemning og dramatiske fortid ved Østersøen. Turen er en perfekt kombination af arkitektur, historie og moderne byliv.
Highlights
- Oplev pragtfulde Wroclaw
- Besøg farverige Poznan
- Gdansk og det flotte havneområde
- Rundrejse med bus
- Storbyer med spændende historier
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til Wroclaw, som er Polens tredje største by. Vi tjekker ind på hotellet og får sen aftensmad.
2. dag: Wroclaw. I dag udforsker vi smukke Wroclaw med bus og til fods. På gåtur rundt i centrum af byen ser vi bl.a. det farverige centrum med de flotte gamle byhuse, markedspladsen, rådhuset og St. Mary Magdalene kirken med den kendte bro, hvorfra udsigten er flot. Under vores spadseretur møder vi måske de små dværge, som Wroclaw er blevet kendt for. Frokost og tid på egen hånd i midtbyen. Vi besøger også Tumski øen, hvor vi bl.a. finder byens flotte katedral. Aftensmad på hotellet.
3. dag: Wroclaw – Poznan. Vi tjekker ud af hotellet og kører videre mod Poznan. Vi ankommer til Poznan omkring middag og tager direkte til centrum, som byder på de flotteste farverige huse, springvand og charmerende stræder samt de traditionsrige geder, som kommer frem hver dag kl. 12 på rådhusuret. Vi går en tur i midtbyen og får derefter tid på egen hånd til frokost og yderligere oplevelser. Herefter kører vi til hotellet og får tildelt værelser. Aftensmad på hotellet.
4. dag: Poznan – Sopot - Gdansk. Efter morgenmaden pakker vi bussen, og rejsen går i dag videre mod nord til Gdansk. Inden ankomsten til Gdansk kører vi til kurbyen Sopot, som er kendt for den flotte strand og lange træmole. Herfra videre til den historiske havneby Gdansk, som både har været tysk og polsk tilbage i tiden. Vi tjekker ind på hotellet og får aftensmad.
5. dag: Gdansk. I dag skal vi opleve Gdansk. Vi besøger den fine gamle bydel, den berømte havnepromenade og de historiske stræder med farvestrålende facader. Vi ser også den gotiske Mariakirke, som er en af de største murstenskirker i verden. Vi går en fælles tur og har derefter tid på egen hånd. Vi følges retur til hotellet. Aftensmad på hotellet.
6. dag: Kystbyer. Efter morgenmad på hotellet kører går turen mod vest. Vi skal overnatte lige udenfor Ahlbeck på Usedom, som er en kendt feriedestination med flot sandstrand, promenade og flot træbro. Vi gør holdt i en af de mange kystbyer på ruten mod hotellet. Aftensmad på hotellet.
6. dag: Hjemkomst. I dag går turen tilbage til Danmark. Vi kører med passende pauser til vores opsamlingsbyer.
Hoteller:
Scandic Wroclaw
Piłsudskiego 53-57, Wroclaw
https://www.scandichotels.com/en/hotels/scandic-wroclaw
https://www.focushotels.pl/en/focus-hotel-gdansk
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro
Prisen inkluderer:
- 2 x overnatning Wroclaw
- 1 x overnatning Poznan
- 2 x overnatning Gdansk
- 1 x overnatning Usedom
- 6 x morgenmad
- 6 x aftensmad
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg eneværelse: 1.800,-
Anmeldelser af Wroclaw Poznan Gdansk
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

















