Øland - Sverige
Besøg betagende Øland og nyd opholdet på det 4-stjernede Hotel Skansen i Färjestaden – den største by på øen. Øland er Sveriges næststørste ø, som siden 1972 har været forbundet med fastlandet med den 6 km lange Ølandsbro. Øen har en unik natur og en spændende historie samt flere solskinstimer og mindre nedbør end resten af Sverige. Vi har to hele dage til at udforske øen, som er 137 km lang og 16 km bred. Øland er en populær ferieø, men også blomster- og fugleinteresserede kommer til øen, da man her har mulighed for at opleve over 30 forskellige orkidéarter og over 300 forskellige fuglearter. Naturen på Øland er unik – nogle steder gold og barsk, andre steder frodig og artsrig. Den sydlige tredjedel af Øland består af alvar - en flad kalkstensslette med en stor artsrigdom af planter. På den midterste og nordlige del af øen vokser løvtræer, mens den nordvestlige del mod kysten er domineret af kalksten.
Highlights:
- Oplev Øland med dansk rejseleder
- 4-stjernet hotel på Øland
- Rundtur på hele øen
- Se Kongefamiliens sommerslot
- Historie, natur og kultur
- Kørsel via Storebælt og Øresund
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse - Øland. Vi kører fra Thisted tidlig morgen og fortsætter ned igennem Jylland via Fyn og Sjælland videre med Øresundsbroen til Sverige med passende pauser undervejs. Vi ankommer til hotellet først på aftenen, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad i hotellets restaurant. Hotellet ligger tæt ved havnen, så en aftengåtur er muligt, hvis energien er til det.
2. dag: Borgholm – Sollidens Slot – Nordøen. Efter morgenmaden kører vi mod Borgholm. Vi besøger Borgholm Slott eller resterne deraf. Slottet brændte i 1806, men ruinen er ganske imponerende. Vi går en tur ved ruinen og betragter slottet udefra. Tæt herved ligger Sollidens Slot, der er den svenske kongefamilies sommerresidens. Man kan ikke komme ind i slottet, men man kan gå en tur i den flotte slotshave (entré ca. 140 SEK). Vi kører en tur igennem Borgholm by, og herefter går turen mod nord, hvor vi passerer en af Ølands mange historiske møller – nemlig Ølands største mølle i Sandviks. Engang havde Øland 4000 møller, men i dag står ca. 300 tilbage. Vi ser bl.a. også de flotte rauker ved Byrum og fyret Lange Erik på nordspidsen af øen.
3. Historiske møller – Øland Museum - Sydøen. I dag kører vi på opdagelser på den sydlige del af Øland og gør stop mange spændende steder undervejs. Vi ser bl.a. den flotte store mølle i Grönhögen og de mange møller ved Lerkaka, og helt på sydspidsen besøger vi fyret Lange Jan og Ottenby Naturum. Der bliver også et besøg i Ølands Frilandsmuseum Himmelsberga (entré ca. 110 SEK). Vi er tilbage ved hotellet til aftensmad.
4. dag: Kalmar - Hjemrejse. I dag tager vi afsked med Øland og kører mod fastlandet. Vi holder en pause i Kalmar, inden vi fortsætter mod Danmark. Vi holder passende pauser undervejs og forventer hjemkomst sen aften.
Hotel Skansen ****
4-stjernet charmerende historisk hotel tæt på havneområdet. Hotellet har restaurant, bar, indendørs pool, udendørs pool, wellness & spa og fin terrasse. Alle værelser har eget bad og toilet.
Hotel Skansen ****
Tingshusgatan 1, 386 31 Färjestaden
tlf.: +46 485-30530

Prisen inkluderer:
- 3 x overnatning
- 3 x morgenmad
- 3 x aftensmad
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg eneværelse:
Juni: 2.100,-
August: 1.000,-
Anmeldelser af Øland
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg
























